Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Sjov optisk illusion: Vores hjerne tvinger os til at se skarpe kanter

Ser du også skarpe kanter her? (Illustration: Dr Kohske Takanashi)

Annonce:

Optiske illusioner er altid sjove, og nu kan en ny en af slagsen afgøre, om du er ‘bølge-blind’.

Det kan du finde ud af ved at tage et hurtigt kig på zig-zag-illustrationen foroven.

Ser du som det første skarpe kanter i hver anden linje, så er det sandsynligvis din hjerne, der spiller dig et puds, fortæller den japanske psykolog Dr Kohske Takahashi, lektor ved Chukyo University i Japan, i et nyt studie, skriver telegraph.co.uk.

For hvis man bruger et par sekunder mere på at studere zig-zaggerne, så kan man faktisk se, at der ingen skarpe kanter er at finde overhovedet.

At vi ser zigzag, der hvor den mørke og lyse farve mødes i dalen eller på toppen af en bølge, skyldes ifølge Dr Kohske Takahashi, at vi mennesker evolutionært har udviklet en evne til at spotte og fokusere på skarpe hjørner fremfor kurver – også når vi i realiteten faktisk ser kurver:

»Vi er omringet af så mange kunstige produkter, der har flere hjørner, end naturlige omgivelser har,« fortæller han til telegraph.co.uk.

Annonce:

Derfor bliver vi altså ‘bølge-blinde’, konkluderer Dr Kohske Takahashi.

Andre forskere mener ifølge telegraph.co.uk., at den optiske illusion trigger hjernen til at tro, at den ser på skygger, da den skarpe opdeling af mørk og lys farve i en spids ofte skyldes skygger.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidskrift i-Perception.

fghs