Smartphonen, fjernsynet og computeren.
I det 21. århundrede findes der utallige massekommunikationsmedier, der forbinder mennesker.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Men for godt 100 år siden var det radioen, der for første gang gjorde det muligt at transmittere direkte ud til en større befolkning.
Nu til dags fylder radioen stadigvæk en stor del af danskernes hverdag, og podcast har i den grad været med til at skabe fornyet kærlighed til lyd i øregangene.
Men hvordan blev danskernes hverdag forandret i begyndelsen af 1920’ere, da radioen brød igennem lydmuren?
Og hvorfor fik radioen så stor en betydning for danskerne og andre befolkningsgrupper over hele verden?
Det spørger læseren Kirsten om i denne omgang af Spørg Videnskaben.
Vi er dykket ned i arkiverne sammen med Morten Michelsen og Charlotte Rørdam Larsen, der er henholdsvis professor og lektor emeritus i musikvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
Langsomt gennembrud
De første radioudsendelser, der var tiltænkt et større publikum, blev udsendt i Danmark i 1920.
I 1925 grundlagde regeringen Statsradiofonien, der senere hen blev til Danmarks Radio (DR, red).
Og det var ikke, fordi alle danskere begyndte at høre radio fra den ene dag til den anden.
»Udbredelsen af broadcasting var en længerevarende proces,« fortæller Morten Michelsen.
»Den faste udsendelse af radiosignaler til en bred skare af lyttere begyndte omkring 1920. Efterhånden købte et stadigt stigende antal mennesker en radio, og i 1930’erne blev den udbredt til de fleste hjem«.
Det var dog ikke kun i Danmark, at radioen blev almindeligt udbredt. I et land uden bjerge er det nemmere at sende signaler rundt, så dér havde Danmark en fordel.
Men lande som USA, England, Tyskland, Japan og det øvrige Norden var også med i radiobølgen, fortæller Morten Michelsen.
Verden blev både større og mindre
Ifølge Charlotte Rørdam Larsen var radioen det første medie, der tilbød, at man oplevede det samme på samme tid, hvilket, hun mener, vi i disse dage tager en anelse for givet:
\ Hvad er en radio?
Radio overfører analogt (via radiobølger) eller digitalt (via luft, kabler, satelitter, internet eller telefoni) lydsignaler fra en radiostation til en radiomodtager.
I 1923 var der 10.000 radioapparater i Danmark.
Kilde: Den Store Danske.
»Jeg vil gerne fremhæve radioens mulighed for oplevelse af simultanitet. Før radioen var der kun aviser, men nu kunne folk lytte til noget sammen simultant.«
Samtidig medførte udbredelsen af radio, at geografiske og sociale afstande blev kortere, fortæller Morten Michelsen.
»For eksempel kunne den ganske almindelige arbejder ved festlige lejligheder nu høre kongens stemme i sit eget hjem. Kongen, og statsministeren for den sags skyld, havde indtil da været noget af det mest fjerne. Men det, at man nu kunne høre så vigtige personer tale i ens eget hjem, gav folk en helt anden idé om, hvordan samfundet hang sammen, og en idé om at afstanden mellem sociale grupper i Danmark var blevet mindre,« siger han.
Radioens stigende popularitet i Europa medførte samtidig, at danskernes forbindelse til omverdenen blev udvidet.
»Man begyndte at høre lyd fra andre dele af verden, og man fik en anden forståelse af den. Man beskæftigede sig med forskellige lande i Europa, hørte om deres historie og spillede musik fra disse lande,« forklarer Charlotte Rørdam Larsen.
Også rigsfællesskabet blev styrket af radioens ankomst.
»Grønland blev mere vedkommende som koloni, da man kunne begynde at høre grønlandsk musik i radioen. Den almindelige lytter fik mulighed for at forbinde sig med Grønland på en anden måde end at høre en masse røverhistorier fra folk, der havde været deroppe,« siger Morten Michelsen.
I mellemkrigstiden blev transmissioner fra broåbninger rundtomkring i landet også et hit blandt borgerne, der fulgte dem med stor interesse.
»Ved radiotransmissionerne fra disse store begivenheder var der udsendt flere reportere, og der var opstillet flere mikrofoner rundtomkring i landskabet. Man miksede det samlede lydbillede på stedet og sendte det ind til Statsradiofonien i København,« fortæller Morten Michelsen.
Hvis du er interesseret i at se optagelser fra Statsradiofonien anno 1932, kan du se mere hos Filmcentralen.dk.
\ Læs mere
Dansefester og intense lyttesessioner
Langsomt, men sikkert, blev radioen en del af folkets hverdag, og danskerne begyndte sågar at strukturere deres hverdag efter programfladen.
»Hvor man tidligere levede efter, hvornår Solen stod op og gik ned, begyndte familier efterhånden at leve mere og mere efter en ’ur-forståelse’, og det var radioen med til at stabilisere. For eksempel satte mange familier sig til bords klokken 12 for at spise sammen i andægtig lytning til lyden af Pressens Radioavis,« siger Morten Michelsen.
Ikke nok med det, radioen lærte ifølge Charlotte Rørdam Larsen også folk at lytte på nye måder.
»Man kunne lytte til radioen, hvor man koncentrerede sig om at spidse ører og var helt væk i en anden verden. Man kunne også lytte efter radioen, hvor den mere fungerede som et baggrundstæppe, så man kun lyttede til det, der fangede ens opmærksomhed.«
\ Radioens plads i hjemmet
I 1920’erne udviklede radioen sig til at være et teknologisk objekt for hovedsageligt mænd.
Men efterhånden som teknologien blev bedre, blev radioen så at sige ”domesticeret” – den blev teknisk enklere og mere stabil.
»Højtalere erstattede hovedtelefoner, sådan at hele familien kunne høre med. Derudover blev den ”pakket ind” i trækabinetter, så det kom til at ligne et almindeligt stuemøbel,« forklarer Morten Michelsen og tilføjer:
»Den udvikling betød, at kvinder tog radioen til sig. Der opstod en kønslig forskydning, idet radioen fra at være mere mandligt orienteret blev feminiseret, så at sige. Ligesom man kan sige, ’at man kom fra et hjem med klaver’, kunne man nu også sige det med radio.«
Foredrag, litteraturoplæsning, undervisning, gudstjenester og Pressens Radioavis udgjorde en stor del af sendefladen, men musik var i den grad også i fokus dengang.
Omkring halvdelen af programfladen bestod af musik, og det var vigtigt for at ”sælge” mediet.
»Folk ville gerne høre musik, og de kunne høre det gratis i modsætning til tidens andet store massemedie: pladen og grammofonen. Radioen medførte, at man kunne få musik gratis, hvis man betalte licens,« forklarer Morten Michelsen.
Adgangen til musik i ens egen dagligstue åbnede for en række af helt nye oplevelser.
»Man kunne høre koncerter, som man ellers ikke ville have adgang til. Nogle sad og lyttede aktivt til musikken, mens andre trak gulvtæppet til side og dansede, når radioen spillede dansemusik. På den måde var radiomusik adfærdsændrende i forhold til, hvordan man opførte sig i hjemmet,« siger Morten Michelsen.
Demokratiets indflydelse
Da Statsradiofonien var en licensfinansieret public service-radio, var der fra politisk side krav om, at udsendelserne skulle være oplysende og kulturelt alsidige.
Men henad vejen fik lytterne også blandet sig i radioens indhold.
»I begyndelsen var radio meget opdragende, men den blev med tiden mere demokratisk, idet folkets ønsker i stigende grad blev imødekommet. Folk skrev til radioen og til lyttermagasinerne med ønsker om, hvad de gerne ville høre,« fortæller Charlotte Rørdam Larsen, der i sin forskning har læst flere end 1.000 lytterbreve fra det første årti med radio igennem.
»Der var enorme diskussioner om, hvad det var, radioen skulle kunne. Nogle lyttere ville have mere populær musik. Andre ville høre mere symfonisk musik, som de ellers aldrig var blevet præsenteret for før. Med radioen fik folk et andet forhold til musikalsk kvalitet,« forklarer hun.
Vi takker Kirsten for spørgsmålet. Der kommer en Videnskab.dk-T-shirt med posten.
Samtidig skal der også lyde en stor tak til Morten Michelsen og Charlotte Rørdam Larsen for at dele deres viden om radioens historie.
\ Kapløbet om at være verdens radiopioner
I 1890’erne eksperimenterede italieneren Guglielmo Marconi med radiotelegrafi, og i 1901 lykkedes det ham at kommunikere over Atlanten.
Over de næste to årtier udviklede man teknologien til at kunne broadcaste, men hvilket land, der var det første til at sende radio, er svært at afgøre, fortæller Morten Michelsen:
«For halvandet år siden (2019 red.) var jeg i den Haag i Holland, hvor de fejrede radioens 100-års fødselsdag. De hævder, at de var de første i verden til at lave systematisk broadcasting med udsendelser en gang om ugen.«
»Der er også nogle i Canada, der hævder, at de var de første. Der er også nogle i USA, der mener, at de var de første i 1920. Det er ikke til at sige præcis hvem der var først, for landene definerer den regelmæssige broadcasting på forskellige måder«.
Ifølge Michelsen var det dog en radiostation i England, der havde størst indflydelse på den retning, som resten af Europa – og i særdeleshed Danmark – endte med at gå.
»Dem, der kom til at betyde mest for europæisk radio, var Englands BBC (British Broadcasting Corporation red.). De udviklede principperne for public service-broadcasting. Deres generaldirektør (John Reith red.) var god til at få artikuleret, hvad denne type radio handlede om. Han fik sat sine ideer igennem politisk og organisatorisk.«
