For nogle kommer dans naturligt. De slanger sig rytmisk på dansegulvet, som havde de aldrig foretaget sig andet. For andre er dans forbundet med en lammende angst, som det kræver et kritisk antal genstande at overkomme.
Uanset hvilken gruppe man tilhører, har man formentlig en idé om, hvad der er god og dårlig dans, men det er sværere at definere, præcis hvad det betyder. Det har et britisk forskerhold imidlertid gjort. De har tidligere beskrevet de bedste mandlige dansetrin, og nu er turen kommet til kvinderne.
I et studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Scientific Reports, lyder konklusionen, at der findes tre typer bevægelser, som vi finder attraktive hos kvinder:
- Hoftebevægelser
- Asymmetriske lårbevægelser
- Asymmetriske armbevægelser
Slip hofterne løs, men styr armene
Vi vender tilbage til, hvorfor det forholder sig sådan, men først lidt flere detaljer om bevægelserne.
Hofterne skal i sving, og gerne meget, men husk at holde dig til rytmen (det gælder i øvrigt altid). Lårene skal også i bevægelse, men asymmetrisk. Det vil sige, at det ene lår skal bevæge sig uafhængigt af det andet. Det samme gælder armene.
Det er dog vigtigt ikke at gakke fuldstændig ud. Hold lår- og armbevægelserne på et mellemstadie. Bliver de for symmetriske, er det for stereotypt og stift. Bliver det for vildt, kan de asymmetriske bevægelser indikere sygdom såsom Tourettes syndrom, skriver forskerne.
Måske er det nemmere med en visuel beskrivelse. De to videoer nedenfor er eksempler fra studiet. Den øverste viser en danser, der vurderes som god, mens den nederste viser en danser, der vurderes som dårlig.
Resultaterne stammer fra et eksperiment, der er foretaget på Northumbria University i Newcastle. Forskerne rekrutterede 39 kvinder, der ikke var professionelle dansere. De dansede hver især til et simpelt trommebeat iført måleudstyr, der registrerede alle deres bevægelser. Det resulterede i de 3D-avatarer, som ses i videoerne.
»For at undgå forstyrrende elementer fjernede vi al information om kvindernes udseende fra animationen, så vi kun stod tilbage med bevægelserne,« siger lektor i psykologi fra Northumbria Nick Neave, der er medforfatter til studiet.
Dernæst fik forskerne en gruppe mænd og kvinder til at give danserne karakter, og ved at sammenligne karaktererne med målinger af dansernes bevægelser, fandt de frem til de egenskaber, som gode dansere har til fælles. Mandlige og kvindelige bedømmere var enige om, hvad der udgjorde god dans.
Dans er et kurtiseringsritual
Professor Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet har læst studiet, men er ikke selv involveret i det.
»Det er et interessant studie, som viser, at der findes nogle bestemte bevægelsesmønstre, som vi finder særligt attraktive, og det må have en forklaring og et formål,« siger han.
Forklaringen er endnu ikke klarlagt, men forskerne har nogle bud på, hvorfor vi foretrækker hoftebevægelser og asymmetriske lår- og armbevægelser.
»En del af forklaringen er formentlig biologisk og har at gøre med partnervalg,« mener Nick Neave.
»Dans er i høj grad et kurtiseringsritual; dans kan signalere til andre, at man er en attraktiv partner. De asymmetrisk bevægelser viser, at man besidder en veludviklet motorik, og det er et vidnesbyrd om, at ens krop er vital og sund, og at man er et kreativt væsen.«
Man kender det også fra dyreverdenen, hvor bevægelser, der minder om dans, spiller en vigtig rolle i parringsritualet. Eksempelvis i fugleverdenen, hvor hannerne kurtiserer hunnerne med dans.
\ De bedste mandlige dansetrin
Nick Neave og kollegaer har tidligere lavet en lignende undersøgelse af de bedste mandlige dansetrin.
Her identificerede de også specifikke bevægelsesmønstre, som kvindelige bedømmere fandt attraktive:
- Varierende bevægelser med hoved og overkroppen.
- Hurtige bevægelser med højre knæ.
Se denne video med eksempler på god og dårlig mandedans og en kort forklaring fra Nick Neave.
Hoftesving er seksuelle
Grunden til, at hoftebevægelser er vigtige, er formentlig, at de er et klart feminint signal.
Forskning viser, at det er muligt at identificere en persons køn udelukkende ved at kigge på vedkommendes gang, og at det især er hoftebevægelser, der afslører kvindekønnet. Vi forbinder altså hoftebevægelser med femininitet, og det kan forklare, hvorfor det er en god danseegenskab for kvinder.
»Man kan betragte hoftebevægelserne som en stilisering af det feminine. Derudover er hofterne også en seksuel stimulus for mænd. Tænk på timeglasfiguren, som er universelt tiltrækkende verden over. Når man svinger med hofterne under dans, er det en yderligere manifestation af den seksuelle stimulus og et tydeligt signal om ens kvindelighed,« mener Henrik Høgh-Olesen.
\ Læs mere
Brede hofter er et levn fra fortiden
Det rejser imidlertid et spørgsmål: hvorfor er det lige hoftebevægelserne, der signalerer femininitet?
»Det hænger formentlig sammen med, at vi i vores tidlige udvikling altid havde samleje bagfra. Brede hofter og en stor bagdel var nøglestimuli, der indikerede fødedygtighed. Det har hængt ved lige siden, og bagdelen er derfor en vigtig seksuel stimulus for mænd, så det at svinge med hofterne er interessant,« siger Henrik Høgh-Olesen.
Det forklarer, hvorfor mændene finder hoftebevægelser attraktive, men hvad med kvinderne? Som nævnt var de mandlige og kvindelige bedømmere generelt enige om, hvad der kunne betegnes som god dans.
»Vi kender ikke forklaringen, men et bud er, at de mandlige bedømmere vurderer danserne ud fra deres partnerpotentiale, mens de kvindelige bedømmere vurderer danserne ud fra deres potentiale som konkurrenter i kampen om mændenes gunst. Dermed er det de samme bevægelser, der er vigtige,« siger Nick Neave.
\ Læs mere
Fødedygtighed påvirker måske bevægelser
Indtil videre mangler der evidens for bevægelsernes betydning og funktion – dem kan man kun gisne om, som forskerne har gjort her. Fremtidige studier vil kigge nærmere på, hvilken funktion de har og hvorfor.
Nick Neave arbejder i øjeblikket på at undersøge sammenhængen mellem fertilitet og bevægelser.
Forskning indikerer nemlig, at kvaliteten af dansen kan hænge sammen med fertilitet.
I et studie filmede man 48 dansende kvinder på 2 forskellige tidspunkter i deres ægløsningscyklus:
- hen mod ægløsningen, hvor østrogenniveauet i kroppen er højt
- i den præmenstruelle fase, hvor østrogenniveauet er lavt
Det blev til korte videoklip med silhuetter af danserne, som 200 mænd vurderede tiltrækningskraften af. De danse, der blev optaget, mens kvindernes fødedygtighed var på sit højeste, blev opfattet som betydeligt mere tiltrækkende end de danse, der var optaget i kvindernes præmenstruelle fase.
\ Læs mere
Et andet studie viser, at kvindelige strippere tjener betydeligt flere penge, når de befinder sig i ægløsningsfasen, end når de menstruerer.
I Nick Neaves studie, der endnu ikke er publiceret, har de ligeledes filmet dansende kvinder på to forskellige tidspunkter i deres ægløsningscyklus og afspillet dem side om side for bedømmere, der er udstyret med måleudstyr, som følger deres øjne.
»Den foreløbige data viser, at bedømmerne primært har deres øjne rettet mod optagelsen af kvinden, der har ægløsning, og at fokus er på hofterne. Det tyder altså på, at kvindens ægløsningscyklus har indflydelse på, hvordan hun bevæger sig,« siger Nick Neave.
Giver viden om den menneskelige natur
Men hvad kan vi så bruge denne viden om de attraktive dansetrin til? Kan kvinder eksempelvis bruge det som en slags danseguide? Ja, mener Nick Neave.
»Man kan godt tage nogle af rådene til sig, hvis man gerne vil være en bedre danser. Det handler dog ikke kun om bevægelser. Vi kan også se, at det er meget vigtigt at have rytmen på plads. Selvom bedømmerne ikke kunne høre beatet, da de vurderede danserne, gav de instinktivt en højere karakter til de dansere, der formåede at følge rytmen,« siger han.
Henrik Høgh-Olesen mener ikke nødvendigvis, at der er et konkret formål med denne viden, men det gør ikke noget, siger han:
»Forskningen har måske ikke en umiddelbar anvendelse, men den fortæller os noget om den art, vi er. Vi får en større forståelse for, hvad der driver os. Jo mere vi ved om, hvilke underliggende dynamikker der har indflydelse på vores ageren, jo mere frihed har vi i forhold til de dynamikker. Vi bliver mindet om, at vi i højeste grad er dyr, og det er mange tilbøjelige til at glemme. Det er dybt interessant at vide noget om den side af os.«
\ Læs mere
\ Kilder
- Nick Neaves profil (Northumbria University)
- Henrik Høgh-Olesens profil (AU)
- “Optimal asymmetry and other motion parameters that characterise high-quality female dance”, Scientific Reports (2017), doi:10.1038/srep42435
- “A biomechanical invariant for gait perception.”, Journal of Experimental Psychology Human Perception & Performance (1978), doi:10.1037/0096-1523.4.3.357
- “Women’s body movements are a potential cue to ovulation”, Personality and Individual Differences (2012), doi:10.1016/j.paid.2012.06.005
- “Ovulatory cycle effects on tip earnings by lap dancers: economic evidence for human estrus?”, Evolution and Human Behavior (2007), doi:10.1016/j.evolhumbehav.2007.06.002
- “Male dance moves that catch a woman’s eye”, Biology Letters (2010), doi:10.1098/rsbl.2010.0619