Efteråret kan være en fryd for øjet, når træerne skifter kulør fra forskellige nuancer af grøn til et orgie i gule og røde farver.
Ved nærmere eftersyn viser det sig, at mens træernes blade i Europa for det meste bliver gule om efteråret, så er rød den dominerende farve i USA og Sydøstasien.
Ifølge et studie fra 2009 lavet af forskere fra Israel og Finland, skal vi 35 millioner år tilbage i tiden for at finde roden til denne geografisk betingede farveforskel.
Den grønne farve på træernes blade skyldes hovedsageligt deres indhold af stoffet klorofyl.
I mange år har man anset skiftet fra grøn til gule eller røde farver som et resultat af nedbrydningen af klorofyl, der fik de farvepigmenter, der allerede var til stede i forvejen, til at træde frem i stedet for.
Men det har vist sig, at den røde farve også kan skyldes den aktive produktion af det røde pigment anthocyanin, som nogle træer danner kort før løvfald.
\ Læs mere
Tilpasning til dyr
Men hvorfor er der så en geografisk forskel på efterårsfarverne?
Ifølge Simcha Lev-Yadun fra universitetet i Haifa-Oranim, Israel og Jarmo Holopainen fra universitetet i Kuopio, Finland, har et generelt klimaskift midt i Tertiærtiden for ca. 35 millioner år siden samt placeringen af bjergkæder været drivkraften i denne udvikling.
Forskerne mener, at løvfældende træer opstod som en tilpasning til et koldere klima midt i Tertiærtiden, hvor klimaet skiftede fra et konstant varmt klima til et klima med vekslende kulde- og varmeperioder.
Desuden mener de, at produktionen af anthocyanin i rødfarvede blade opstod som en tilpasning hos planterne til de planteædende dyr på det tidspunkt. Altså, at anthocyanin kunne være udviklet som forsvar mod mod både større planteædere og insekter.
Da kuldeperioderne satte ind er mange arter uddøde som følge af det barske klima. Men her er historien om uddøen rent geografisk forskellig. Således er det kendt for både dyre- og plantearter, at Europa har oplevet en højere rate af uddøen end Nordamerika og Sydøstasien.
Bjerge standsede de røde træer
Det hænger sammen med de store bjergkæders placering på disse kontinenter:
Mens bjergkæders orientering i USA og Sydøstasien har gjort det muligt for arterne at flytte sig i nord/sydlig retning i takt med kuldeperiodernes kommen og gåen, har Alperne og Pyrenæerne udgjort en mere effektiv barriere for en sådan trafik i Europa.
Derfor er langt flere plante- og dyrearter uddøde i Europa under kuldeperioder, da der har været sværere for planter og dyr at finde refugier mod syd at overleve i.
Træer med røde blade er altså i højere grad uddøde i Europa – og med dem kan også mange af de dyr (planteædere og insekter), der har levet af træernes blade, være uddøde. Med disse arters forsvinden er den evolutionære drivkraft bag produktionen af røde blade forsvundet, og disse træer er derfor sjældne i Europa i dag.
I forskernes øjne er produktionen af anthocyanin altså en tilpasning til de dyr, der levede i Tertiærtiden frem for de nulevende dyr.
