6 hyggelige kurser, du kan tage sammen med en veninde

Mmmh... Et flødebollekursus lyder ikke dårligt!

Veninder til kursus i blomsterbinding

Et kursus kan være en anderledes og sjov måde at tilbringe tid sammen på.

© Getty Images

Trænger I til at blive luftet, komme ud af vante omgivelser og skifte den klassiske café-latte ud med noget, der kræver mere hands on? Måske har I allerede set samtlige gode serier på Netflix (om og om igen), og har brug for inspiration til, hvad I så kan bruge jeres dyrebare kvalitetstid på?

Der er masser af gode grunde til, at I skal give jer i kast med et endagskursus, der både er hyggeligt og lærerigt – og ikke mindst udfordrende! Vi har derfor samlet seks kurser, I kan tage på sammen. Kurserne er også perfekte til jer, der leder efter idéer til jeres venindes polterabend.

1. Glaspusteri-kursus

Vil I gerne kunne kreere noget fint, I kan tage med hjem efter en hyggelig eftermiddag? Så er glaspusteri det perfekte kursus for jer! Det kræver lidt teknisk snilde, men finder i et sted, der udbyder kurser i glaspusteri, så vil de helt sikkert være gode til at støtte og forklare undervejs.

Her kan I blandt andet puste glas

glas i et glaspusteri

Forsøg at lav jeres egen flotte vase eller skål til et kursus i glaspusteri.

© Getty Images

2. Keramikkursus

Er der noget, vi elsker at have stående i hjemmet, så er det flot keramik, og vi ville ELSKE at lave vores eget lille kunstværk (det kræver måske et par forsøg, men uanset resultatet, vil det være et hyggeligt minde!).

Der findes forskellige keramikkurser – nogle er ugentlige lektioner eller weekendlektioner, men der er også steder, hvor du kan lære at lave keramik på endagskurser.

Her kan I blandt andet tage et keramikkursus

3. Sushikursus

Er I (også) helt vilde med det japanske vidunder, vi kalder sushi? Så skal I da prøve at lave jeres egne lækre ruller! Ikke nok med at I lærer, hvordan I fremover selv kan give jer i kast med at lave sushi derhjemme, så får I selvfølgelig lov til at spise den sushi, I laver på kurset.

Hvis der ikke er et sushikursus nær jer – eller I bare hellere vil gøre det til et hjemmehygge-projekt – så har vi også opskriften på, hvordan I laver lækre sushiruller.

Her kan I blandt andet tage et sushikursus

Sushi til et sushikursus

Vil I selv kunne lave lækre sushiruller til næste tøseaften? Så prøv et sushikursus.

© Getty Images

4. Cockatilkursus

Er I trætte af de samme (og lad os indrømme det: Lidt kedelige) klassiske drinks, der ikke kræver mere end to ingredienser? Så kan I i ægte bartender-stil lære, hvordan I sammensætter smage og skaber de lækreste cocktails.

Det er måske ikke lige de nylærte cocktails, I skal bruge, når i spiller sjove drukspil lørdag aften (medmindre I selvfølgelig bare laver en hel bowle!), men selskabet vil med garanti sætte pris på en lækker cocktail eller to fra jeres hånd af.

Her kan I blandt andet tage et cocktailkursus

5. Blomsterbindning

Vi er vilde med smukke buketter – særligt når vi kan få de afskårne blomster til at holde længe. Hvis I tager et kursus i blomsterbinding, så kan I selv lære, hvordan I sammensætter blomster, grene og blade til én flot buket.

Bliver I helt vilde med blomsterbinding, så kan I mange steder i landet tage det som aftenskole over flere lektioner.

Her kan I blandt andet tage et kursus i blomsterbinding

Kvinde binder blomster

På et kursus i blomsterbinding lærer du at sammensætte de fineste buketter.

© Getty Images

6. Flødebollekursus

Mmh... Cremede, chokoladeovertrukne lækkerier. Det er da ikke til at stå for! På et flødebollekursus lærer I, hvordan I mestrer flødebolle-teknikken (der vist godt kan være lidt udfordrende), og samtidig får I lækkerierne med hjem efter – hvis I da ikke har spist dem undervejs!

Her kan I blandt andet tage et flødebollekursus

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.