Signe Svendsen fødte sin datter på dramatisk vis.
SPONSORERET indhold

"Min datter kom til verden ved et akut kejsersnit"

Signe Svendsens datter kom til verden på dramatisk vis, fortæller hun. I den mindre voldsomme afdeling, får du også at vide, at sangeren er god til at slå græs, og at hun rent faktisk har grædt over tabet af en bil.

Af: Louise Wethke Buch Foto: Mikkel Tjellsen
01. nov. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Hvornår har du været mest bange?
− Jeg er ikke særligt bange af natur og har været så heldig at gå uden om de store katastrofer. Jeg kan blive bekymret og ked af det. Især når jeg skal af sted på en lang turné og skal sige farvel til min datter. Så går jeg grædende fra hendes skole og tænker, at jeg er en forfærdelig mor. Heldigvis ved jeg, at det er jeg ikke, og vi finder altid en måde at have en god hverdag på, selvom jeg i perioder er meget væk.

Hvad er det mærkeligste, en mand har sagt til dig?
− Jeg spurgte, om han ville danse, og så sagde han: "Du må da være sindssyg!!". Ham har jeg barn med i dag.

Har du et ar, der fortæller en historie?
− Min datter kom til verden ved et akut kejsersnit, så jeg har et gedigent ar på grund af hende. Det bærer jeg stolt, og jeg bliver glad, når jeg tænker på det. Havde vi levet for 100 år siden, var det ikke sikkert, nogen af os havde klaret den.

Hvornår føler du dig allermest som kvinde?
− Når jeg slår græsset, kalker huset eller hælder olie på bilen. Jeg tænker meget over køn generelt og forsøger altid at bryde med de konventionelle måder at opfatte køn på. Det er ikke, fordi jeg VIL være mandeagtig, jeg gider bare ikke lade være, fordi jeg er kvinde. For mig er en kvinde mest kvindelig, når hun er sig selv og ikke ligger under for sit køn. Det gælder i øvrigt også mænd. Mænd er mest mænd, når de ikke tænker for meget over, at de skal agere mandeagtigt.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
− Jeg antager, at nogle antager, at jeg er sød og glad hver dag. Men det er der jo ingen, der er – og slet ikke mig. Jeg tror nok, jeg er en slags melankoliker nogle gange.

Hvilken modetrend hopper du aldrig på igen?
− Den dér med meget korte toppe, hvor man kan se maven. Det løb er ligesom kørt for mig.

Hvornår græd du sidst?
− Jeg græd, da jeg skulle af med min gamle Mercedes. Det er jo nærmest patetisk, men jeg kunne simpelthen ikke lade være. Det var min første bil, og den har kørt mig rundt i landet mange gange.

Hvornår bliver man voksen?
− Det bedste er vel egentlig, hvis man kan blive voksen på den måde, at man tager ansvar for sit eget liv og sine børn og derudover holder fast i at lege, fjolle, fise og være nysgerrig samtidigt.

Hvilken egenskab bryder du dig ikke om ved andre mennesker?
− Nærighed er nærmest det værste, jeg ved. Når folk er nærige, er de også nærige med kærlighed, godhed og sig selv. Det kommer der intet godt ud af.

Hvad er din største last?
− Hvis jeg nu ikke ryger en cigaret, så spiser jeg noget sukker i stedet. Hvis jeg ikke spiser sukker, så kaster jeg mig over noget farligt hvede. Hvis jeg ikke spiser farligt hvede, så drikker jeg to glas vin. Hvis jeg ikke drikker to glas vin, så ryger jeg en cigaret. Livet er også laster.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
− Det er ikke dit job at skabe ro og balance alle vegne!

Hvad kan du ikke undvære i dit klædeskab?
− Sorte jeans, sorte T-shirts, sorte strømper, sorte kjoler. Jeg ville egentlig gerne være mere spændende i tøjet, men jeg har ikke et voldsomt stort talent for det. Jeg kunne i virkeligheden godt bruge noget hjælp!

LÆS OGSÅ: Marie Qvortrup: "Se og Hør-sagen er pisse lige meget"