Trine Panum Kjeldsen: Skønt med en lille efternøler

Måske har du selv fået spørgsmålet ‘hvornår skal du have nummer to?’ mens du sad med din nyfødte i armene. Og måske havde du planer om en stor børneflok, men de er forsvundet lidt i bleer og søvnunderskud. Bare slap af, det er også skønt med en efternøler. Det er tv-vært Trine Panum Kjeldsen, 39 år og nybagt mor til sit tredje barn, et godt eksempel på. Ønsketreeren og efternøleren Alma Josefine på fem måneder gjorde nemlig sin entre i familien 12 år efter storesøster Nikoline og seks år efter storebror Oskar.

At det skulle blive sådan, var ikke planlagt – og så alligevel. Med to brødre er Trine Panum Kjeldsen selv vokset op i en stor familie, og derfor har tanken om mange børn altid været der.

Hun havde Nikoline med fra et tidligere forhold, og sammen med Lars Steen Pedersen, som er nyhedsredaktør på TV Avisen, havde hun sønnen Oskar. De var altså allerede fire i familien, men da huset i Bagsværd blev købt, lå det da i baghovedet, at der var plads nok, hvis nu … Tanken om flere børn blev dog helt droppet på et tidspunkt, og både barnevogn og legetøj blev foræret væk til en gravid veninde. Det var svært at se, at et barn kunne passe ind i arbejdslivet. Men så en dag kom spørgsmålet på bordet igen: Er vi egentlig færdige med at få børn?

“Der var jeg meget hurtigt på, for nej, det var jeg jo ikke,” siger Trine. Og så måtte det bare kunne lade sig gøre at lægge det store familiepuslespil.

Glade for lillesøster
At få nummer tre har været mere sjovt end hårdt, og det skyldes nok, at Alma Josefine netop er en efternøler. Der er kun én, der går med ble, de to store klarer i høj grad sig selv, og Nikoline kan endda agere babysitter for lillesøster.

“Det at se de to store være så glade for hende, giver overskud. Det er så sødt. De har taget ubetinget imod hende,” siger Trine.

Med fem-seks år imellem alle tre søskende er der ikke tvivl om rollerne, og måske derfor er der heller ikke jalousi de tre imellem. Både Nikoline og Oskar har haft eneret på at være den lille i fem-seks år, og én mere til flokken er bare et plus.

“Der bliver ikke taget noget fra dem. De har fået en mor, som går hjemme, og det har de begge set frem til og ønsket tidligere i deres liv, hvor jeg ikke kunne honorere det,” siger Trine. Som den ældste i børneflokken er Nikoline meget omsorgsfuld, også over for Oskar.

“Selv om der er langt imellem dem, og de leger forskellige ting, er hun enormt sød til at gå ned på hans niveau, og Oskar vil gerne være stor, så på den måde mødes de to på midten,” siger Trine.

Hvor Nikoline er mors pige, er Oskar meget glad for sin far, så på den måde har han ikke haft problemer med at vige pladsen for lillesøster, der nu kræver mor hele tiden.

Læs om, når der alligevel går koks i storfamilien på næste side>>

Hvert barn sit behov
Med stor spredning i børneflokken er Trine både omringet af præteenage- og spædbarnsproblemer og alt det midt i mellem. Hun skal både kunne takle teenagerens udfordringer med drenge og lektier, den seksåriges uendelige idéstrøm og samtidig være en omsorgsfuld spædbarnsmor på konstant standby. Det kan umiddelbart virke følelsesmæssigt uoverskueligt at rumme tre børn i så forskellige aldre. Kan man overhovedet være så meget mor? Ja, siger Trine, som har masser af kærlighed til sine tre børn, men på hver sin måde, fordi de kræver noget forskelligt af hende.

De udfordrer også deres mor på hver deres måde. Den store datter udfordrer sin mor med sit rolige sind:

“Jeg har meget temperament. Nikoline flipper aldrig ud, men siger bare, ‘det er jeg ikke enig i’, og er den voksne.”

Seksårige Oskar synes, livet er vildt sjovt, og ved, hvad han vil i verden, og det kan slå gnister, når mor og søn tager en kamp. Alma Josefine har endnu ikke afsløret hele sin personlighed, men når hun en sjælden gang tager en god skrigetur, kan hun godt hyle sin mor lidt ud af den.

Vil du have mange børn, bliver alderen uundgåeligt et emne, hvis du ikke får dem lige efter hinanden.

“Vi var heldige, at jeg blev gravid meget hurtigt. For mange i min omgangskreds, som er lidt oppe i årene, lykkes det ikke, når de endelig er klar til at forsøge,” siger Trine, som da også kunne mærke, at hun ikke længere var udstyret med den 26-årige krop, som var gravid med Nikoline.

“At være gravid tredje gang var hårdt. Rent fysisk kunne jeg mærke, jeg var blevet ældre. Jeg var meget træt, og jeg tager hatten af for dem, der får deres første barn i slutningen af trediverne,” siger hun.

Alma Josefine er da også definitivt det sidste familiemedlem, der kommer til, og det giver en helt anden ro omkring barslen. Det er simpelthen en mere moden Trine, der nusser rundt med sin lille datter og ved, at de søvnløse nætter nok skal få en ende. Taknemmeligheden over, at det blev til et barn mere, fylder mest.

Læs på næste side, hvilken forælder Trine Panum Kjeldsen ønsker at være.
“Jeg havde sluttet fred mig med den tanke, at to børn var nok, men det var jeg ked af i lang tid, så jeg er glad for, at det alligevel blev til noget – også inden jeg fyldte 40!” siger hun og fortsætter:

“Der er en mening med, at vi ikke skal have børn, når vi er alt for gamle. Der var altid en i skolen, som havde en vildt gammel far. Den forælder gider man ikke være.”

Den forælder, hun godt gider være, er til gengæld den med god tid til børnene. For første gang går Trine nu hjemme og slapper af med det. Bager boller, kører børn til svømning og fodbold og køber ind. Alt det, der ikke har været så god tid til tidligere.

“Jeg har det godt med det, og familien trives.”

Storfamiliens udfordringer
Nu hvor Alma Josefine er kommet til, kræver det at være en familie det meste af opmærksomheden. Trine løber meget, Lars går til boksning, Oskar til fodbold, Nikoline er konkurrencesvømmer, og lille Alma Josefine træner i triatlondisciplinerne gylp, søvn og spisning. Aktiviteterne giver dog overskud på kontoen rent personligt, og derfor er det sociale arrangementer, cafebesøg med veninder og firmafester, der har måttet vige pladsen. Med en travl hverdag er weekenderne hellige, og familien hygger i sofaen og går måske en tur rundt om matriklen.

“Man bliver nødt til at gå på kompromis med nogle ting, og man har mindre tid til selv. Til gengæld får du ufatteligt meget igen ved at have mange børn i forskellige aldre,” siger Trine. Men du skal heller ikke tage fejl af, at der er børn omkring dig det meste af tiden, når du får en hel lille flok.

“Nogle gange tænker jeg, hvad har jeg nået i dag, som handler om mig? Intet. Det hele står i børnenes tegn,” siger Trine og fortsætter:

“Nikoline kan selv cykle i skole, men Oskar skal følges i børnehave, og inden jeg får set mig om, er der børn i huset igen, når Nikoline kommer hjem fra skole klokken 12.”

Og så skal fodboldtræning og svømmetræning og -stævner passes ind i en hverdag, hvor far har lange dage på arbejdet.

“Jeg ved ikke, om det er hårdt, men der er meget at se til og meget, jeg skal forholde mig til hele tiden,” siger Trine.

Positive tanker
Hos familien i Bagsværd prøver de at blive ved med at tænke positivt, og jo, Trine ved godt, at det er rigtig nemt at sige og forbandet svært at praktisere. Men de prøver. Et eksempel er den lørdag morgen, hvor Trine havde planlagt en løbetur på 10 kilometer, så snart Alma Josefine sov.

Den var bare ikke blevet clearet i plenum, og storesøster var blevet lovet et lift til svømning, fordi det var dårligt vejr.

“Så gik det hele op i hat og briller. Nikoline var sur, fordi hun måtte tage cyklen, og Lars var ærgerlig, fordi han bare prøvede at hjælpe. Jeg greb den forkerte cykelnøgle og smækkede med døren, og Lars stod tilbage med en grædende Alma, der alligevel ikke ville sove,” fortæller Trine.

Sådan kan tingene hurtigt spidse til, når man er mange, der vil forskellige ting, og alle har et eller andet sted ret til at blive lidt småsure. Men på den måde lærer dine børn også at tage hensyn. Du kan ikke altid blive kørt, hvis den lille skal sove, eller mor skal ud af døren.

“Den situation var jeg også i som barn. Sådan er det bare. Man bliver god til at være sammen med andre, fordi man skal give hinanden plads.”

Mor kom hjem fra løbeturen med fornyet overskud, storesøster kom hjem og var glad igen. Det blev en god lørdag, og hele familien tog på restaurant om aftenen. Ren idyl. Lige indtil Alma Josefine stak i et hyl …