Trine Panum Kjeldsen om løb
SPONSORERET indhold

Trine Panum Kjeldsen: Her er min distance til årets Kvindeløb

Trine Panum Kjeldsen har løbet det ene maraton, hun skulle i sit liv (i hvert fald foreløbig). Til hverdag er løbeturene mest mental opvarmning til at male bagefter.

Af: Marie Kaufholz Foto: Les Kaner
08. maj. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Trine Panum Kjeldsen er journalist, men holder orlov fra tv i øjeblikket for at leve drømmen ud om at være kunstner på fuld tid. Hun er oprindelig uddannet cand.phil. i dansk og medievidenskab fra Aalborg Universitet, men har arbejdet med tv i 19 år. Trine er gift og har tre børn. I 2008 gennemførte hun Berlin Marathon, men løber p.t. ikke så lange distancer. Hun regner med at løbe 15 km i ALT for damernes løb 2014.

Hvor længe har du løbet?
– Jeg har løbet ca. hver anden dag, siden jeg fik mit andet barn, Oskar. Det er nu 10 år siden.

Hvor meget løber du?
– 3-4 gange om ugen. Ca. 20-25 km om ugen.

Hvorfor løber du?
– Det giver mig velvære og ro, samt en sund og trænet krop.

Dyrker du anden motion?
– Jeg har forsøgt mig med fitness, men er ikke god til holdtræning.

Hvad kan du ikke undvære på løbeturen?
– Gejst og glæde ved at kunne løbe – og gerne min faste løbemakker, som jeg kender fra min seneste mødregruppe.

Hvad er det bedste tidspunkt af dagen at løbe på?
– Tidlig morgen, før kl. 8.

Har din krop ændret sig af løb?
– Ja, den er blevet mere ”velsmurt” og fit.

Hvad hører du, når du løber?
– Jeg hører helst ikke musik, når jeg løber. Jeg kan rigtig godt lide at kunne høre den natur, jeg løber i. Ofte løber jeg ved Bagsværd Sø, og den skal nydes uden musik.

Hvad har været din største succesoplevelse?
– At gennemføre Berlin Marathon i 2008.

Hvad er dit næste mål?
– Måske en halvmaraton til foråret? Og ALT for damernes løb, hvor jeg tager de 15 km.

Hvad får dig ud på løbeturen, når du ikke gider?
– Tanken om, at jeg får den bedste start på dagen, når jeg kommer af sted.

Hvad er dit bedste råd til folk, der gerne vil begynde at løbe?
– At de skal købe nogle ordentlig løbesko – og løbe mindst fem ture på 14 dage, inden de giver op. Så vil de nemlig opdage, at løb ændrer kroppen og sindet.

LÆS OGSÅ: Camilla Ottesen om løb: Jo vildere, jo bedre