Der udgives fortsat tegneseriealbum på dansk i en jævn strøm, ligesom der stadig kommer nye forlag, der vil forsøge sig i mediet.
Heldigvis er kvaliteten ikke omvendt proportional med kvantiteten, og der er stor bredde i indholdet.
Jeg er meget glad for den amerikanske science fiction-serie »Saga«, én af efterårets gode udgivelser. Selv om den låner træk fra kendte fantasiuniverser som Star Wars, har den sin egen unikke tone og blander humor og action med kønspolitik og moderigtig »genderbending« på en forfriskende facon.
Hvor det lykkedes stjernekrigsopfinderen George Lucas at lave nogle grove race-stereotyper, forklædt som rumvæsener, bruger forfatteren Brian K. Vaughan og tegneren Fiona Staples i »Saga« et sammensurium af bizart udseende skabninger til at nedbryde vores forventninger til det, vi ser, og vende dem på hovedet, uden at det nogensinde føles belærende eller moraliserende.
»Saga« foregår et fjernt sted i universet, hvor en planetarisk krig danner baggrund for en Romeo og Julie-historie. Den behornede Marko og den bevingede Alana tilhører hver sin side af konflikten, og deres blandingsbarn er et omdrejningspunkt for en vildtvoksende intrige, som det kan være en kende svært at følge med i. Jeg anbefaler, at man forsøger. Jo mere man læser, jo mere vedkommende føles »Saga«.
Eventyr
Godt 20 år efter, at den italienske tegneserieskaber Hugo Pratt gik bort, bliver hans hovedværk, eventyrserien om Corto Maltese, vakt til live igen af forfatteren Juan Diaz Canales og tegneren Rubén Pellejero. At nydigte historier om denne højtelskede kultfigur synes dømt til at drukne i haglstorme af kritik fra originalseriens fanatiske tilhængere, men jeg er glædeligt overrasket.
Pellejero har tilegnet sig Pratts poetiske, kraftigt stiliserede streg, og Canales benytter mange af Pratts greb: De obskure historiske referencer og de brogede karakterer (heriblandt en Robespierre-citerende inuit-revolutionær!) og formår at skabe en handling, som man rent faktisk kan følge med i. I den henseende afviger nyudgivelsen faktisk fra særligt den sene del af Hugo Pratts forfatterskab, hvor de litterære manerer indimellem grænser til det uigennemtrængelige.
»Under midnatssolen« bringer Corto Maltese i kontakt med en af de mange virkelige personer, som serien altid har flettet ind, nemlig forfatteren Jack London, som Corto møder i Alaska, hvor den velfungerende historie udspiller sig.
Romertiden
Serien »Skorpionen« ligner ved første øjekast en simpel kopi af »De tre musketerer«, og selv om seriens foreløbig tre album rummer mindst én fægtescene for meget pr. album, er der mere gods i den, end man skulle tro. Titelfiguren ernærer sig som gravrøver i 1700-tallets Rom, hvor han finder rester af kristne helgener som han sælger til byens skinhellige velhavere.
Paven er vellidt af byens fattige og forholder sig ikke afvisende over for de revolutionære vinde, der blæser fra Frankrig, og derfor prøver en hemmelig loge, bestående af byens magtfulde ni slægter, at fjerne ham fra posten og erstatte ham med én af deres egne, den onde kardinal Tribaldi, og her er det, det bliver interessant.
For Tribaldi-slægten går tilbage til romertiden, og i en af seriens flashbacks ser man kardinalens forfædre oprette det kristne pavedømme, selv om de ikke selv tror på andet end magt for magtens egen skyld.
Hvordan Skorpionen passer ind i dén intrige, skal man selv finde ud af. Man kan kalde det Dan Brown med kappe og kårde, og det er faktisk ret spændende, samtidig med, at man kan nyde seriens herligt kitschede replikker, som når Skorpionen råber: »Schweizergarden! Endelig en chance for at give de tåbelige uniformer et flottere snit!«
Krig og virkeligheden
Den meget produktive forfatter Morten Dürr og den fine tegner Lars Horneman har lavet »Zenobia«, der fortæller om syriske Amina, der er på flugt fra krigen. Den er skildret fra barnets perspektiv, og af samme grund er krigshandlingerne trådt i baggrunden til fordel for Aminas hverdagsminder om sine forældre. Hornemans stilfærdige tegninger repræsenterer en anden indfaldsvinkel på krigen, der bringer menneskerne tæt på og den kyniske verdenspolitik på afstand.
Striberne i Charles M. Schulz´ avistegneserie »Radiserne« har gennem årene været samlet flere gange i tykke bøger, heriblandt en netop afsluttet amerikansk luksusudgave, der tæller adskillige tusinde sider. På dansk er nu udkommet en mere begrænset samling af de klassiske striber, og den udmærker sig ved en fin dansk introduktion af Håkan Boström. Her kan man blandt andet læse, hvordan en dansk teolog som P.G. Lindhardt tog seriens univers til sig.
Som al stor litteratur er »Radiserne« åben for fortolkning, men som P.G. Lindhardt skrev, behøver man ikke »stille dybsindige spørgsmål, om kunsten vil noget, så længe den er noget, nemlig et spejl af virkeligheden, som Radiserne er det!«
Jævnfør også den skønne scene, hvor Søren Brun, Thomas og Trine kigger billeder i de forbidrivende skyer. Thomas ser en række scenarier, der vidner om denne seksåriges enorme intellekt: »...og den gruppe skyer minder mig om steningen af Sankt Stefan, jeg kan se apostlen Paulus stå lidt ude til siden...« Man forstår Søren Brun, når han i stribens sidste billede indrømmer: »Og jeg ville have sagt, at jeg kunne se en and og en pruhest, men jeg har fortrudt.«
Nyd uden fortrydelse »Radiserne«. Og gør dens virkelighed til din egen!
