10. jan. 2024
Af Christinna Braun

Kong Frederik skal ikke krones: I dag bruges kongekronen kun til én ting

Den fornemme kongekrone bliver ikke taget i brug, når kronprins Frederik bliver udråbt til konge den 14. januar 2024.
Den fornemme kongekrone bliver ikke taget i brug, når kronprins Frederik bliver udråbt til konge den 14. januar 2024.
Foto: Hanne Juul og Iben Kaufmann
Der findes kongekroner i Danmark – men de bruges ikke i forbindelse med tronskifte.

Man bliver slemt skuffet, hvis man regner med at se kroning med kongekåber og krone som i Storbritannien, når kronprins Frederik søndag den 14. januar bliver udråbt som konge.

I Danmark praktiseres der nemlig hverken kroning eller salving længere (Efter grundloven og det konstitutionelle monarkis indførsel 1849 bliver regenten hverken kronet eller salvet ifølge Kongernes Samling).

Vi har dog flere fornemme kroner i Danmark – men hvad bruges de så til?

Den ældste eksisterende krone er Christian 4.s krone fra 1596, men den bruges ikke til noget andet end at være til skue blandt kronregalierne i skatkammeret på Rosenborg Slot. Det skriver kongehuset.

Christian 5.s krone er Danmarks kongekrone. Ifølge kongehuset blev kronen fremstillet til Danmarks anden enevældige konge, Christian 5. i 1670-1671. Kronen er blevet båret af de enevældige konger fra Christian 5. til Christian 8. under salvingerne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-10/a0610005-1-dig-ibk.jpeg
Christian 5.s kongekrone.
Foto: Iben Kaufmann

Det er netop Christian 5.s krone, som stadig kan anvendes i dag, dog ikke til kroning. Denne pompøse kongekrone anvendes, når en regerende monark dør, hvor den lægges på monarkens kiste under Castrum Doloris.

I det tilfælde er Christian 5.s krone blandt de andre kronregalier, som består af kronen, scepteret og rigsæblet, ved kisten.

Det er også ved Castrum Doloris, at Frederik 3.s tre sølvløver, som til daglig står i Rosenborg Slots riddersal, vil ”vogte” monarkens kiste.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-10/20080619-124747-5-5519x5365ma1.jpg
De tre sølvløver vogtede kong Frederik 9.s kiste under Castrum Doloris 1972. Ovenpå kisten lå Christian 5.s kongekrone, mens scepteret og rigsæblet var foran kisten.
Foto: John Stæhr/KIWE/Ritzau Scanpix

Kongehuset skriver således om kronregalierne:

Symbolerne på kongens magt og værdighed var de såkaldte regalier - kronen, scepteret og rigsæblet - som kongen bar som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonierne. Det kugle- eller globeformede rigsæble er et gammelt magtsymbol. Det danske rigsæble er en blankpoleret guldkugle omsluttet af et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd, som blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. Med til regalierne hører også scepteret, som ligeledes blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Fra Frederik 3.s kroning stammer også den lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Ligesom kronen, rigsæblet og scepteret anvendte man buddiken ved enevældens salvinger frem til 1840. I dag er de historiske genstande opbevaret og udstillet i skatkammeret under Rosenborg Slot.

Læs mere om kronregalierne her.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-10/a0610000-regalier-dig-ibk-2014.jpeg
Kronregalierne. Kronen til højre for Christian 5.s krone er en krone (Dronningens krone), som blev udført til Christian 6.s dronning Sophie Magdalene af hofjuveler Frederik (1.) Fabritius i 1731, skriver Kongernes Samling. Den blev anvendt indtil 1840. Taffelstenene menes at stamme fra Sophie Amalies dronningekrone fra 1648. Kronen blev udført til Sophie Magdalene fordi dronningen nægtede at bære den krone, som den forhadte Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.s anden hustru, havde båret.
Foto: Iben Kaufmann

Kongehuset skriver således om Christian 5.s krone:

Guldsmeden bag den mere end to kilo tunge krone var den tyske guldsmed Paul Kurtz, som arbejdede i København. Kronen er udført i guld, smykket med flade, firkantede taffelstene. Kronens bøjler danner en lukket form, som er inspireret af den enevældige franske Kong Ludvig 14.s krone, og symboliserer den enevældige herskers absolutte magt, hvor kun Gud kan stille den enevældige konge til ansvar. Kronens bøjler mødes øverst i et rigsæble med et kløverbladskors. Over kronens globe er et lille kors, der i tidens symbolsprog viser, at kirken som den eneste står over kongemagten.

Kongernes Samling tilføjer:

På kronen ses to safirer og granater, på korset en korund (en safir med en stribe af rubin). Ædelstenene stammer antageligt fra ældre juveler, således kan safiren på kronens front føres tilbage til Frederik 1. og var formentlig en gave til hans fader, Christian 1., fra hertugen af Milano 1474. På palmetten herover ses en bloksten, hvorunder Christian 5.s monogram i guldtråd.

Læs mere om: