Linse Kessler er blevet fuldstændig korthåret.

Det afslørede den barmfagre tv-personlighed torsdag i en Instagram-video, hvor de lange lyser lokker røg, og hun lod sig kronrage, og nu har den 54-årige realitystjerne så valgt at dele et billede af det resultat med B.T.

I Linse Kesslers video ser man hende spændt og nervøs, mens hun udtaler, at hun kommer til at fortryde klipningen om lidt.

Men sådan er det altså ikke gået endnu, fortæller hun til B.T.:

Sådan ser det færdige resultat ud, som Linse Kessler er yderst tilfreds med. Foto: Privat
Sådan ser det færdige resultat ud, som Linse Kessler er yderst tilfreds med. Foto: Privat
Vis mere

»Jeg blev klippet i forgårs (tirsdag, red.), og indtil videre er jeg super glad for det. Jeg har tænkt på det i årevis, men fandt først modet nu,« fortæller Linse Kessler til B.T.

Samme begejstring viser Linse Kessler også i teksten til Instagram-videoen, hvor hun med versaler skriver:

'Det er vigtigt at gøre noget vildt indimellem. Jeg elsker det.'

Det er Linses personlige stylist, Niels Laigaard – som går under navnet Moster Niller – der trimmer hendes frisure i videoen.

Da han er færdig med at kronrage hende, kører Linse Kessler hænderne gennem den trimmede manke og udbryder impulsivt: 'Åh, hvor er det mærkeligt. Men det er da meget flot!'.

Og det tyder da også på, at mange af 'Familien fra Bryggen'-stjernens fans er enige.

Linse Kesslers opslag på Instagram har nemlig fået masser af opmærksomhed, og de fleste af hendes følgere har kommenteret håret og synes generelt, at hun ser godt ud og sagtens kan bære det.

En af dem, der har skrevet og komplimenteret Linse Kessler, er den 37-årige 'Vild med dans'-stjerne Silas Holst.

'Det er SKIDEFLOT! Det klæ'r dig!', skriver han og får medhold af den tidligere 'X Factor'-stjerne Sigmund Trondheim, som deltog i det populære sangprogram i 2018:

'Elsker det,' skriver han og har tilføjet et hjerte.

Hele klippeseancen kan man se i den 18. sæson af 'Familien fra Bryggen', der får premiere på TV 2 og Viaplay næste torsdag.

Du kan se vidoen, som Linse Kessler delte på Instagram, herunder: