'Familien fra Bryggen'-stjernen Linse Coleman fortæller, at hun har taget ni kilo på, men hvis det stod til hende, var hun ikke færdig.

Lige nu vejer hun lige under 79 kilo, men idealvægten er højere.

»Jeg vejer 78,9 kilo, og i første omgang vil jeg gerne veje 80 kilo. Men jeg vil gerne prøve at veje 100 kilo, så må vi se, om vi kan lide det.«

Sådan siger hun til Se og Hør om sin forvandling.

Linse Kessler har taget ni kilo på, fortæller hun. Hun vejer i dag 78,9 kilo, men vil gerne veje mere.
Linse Kessler har taget ni kilo på, fortæller hun. Hun vejer i dag 78,9 kilo, men vil gerne veje mere. Foto: TV3
Vis mere

Tv-seere har tidligere kunnet følge Linse, som tidligere var bedst kendt under navnet Kessler, igennem flere ydre forandringer.

Hun valgte blandt andet at få lavet sine bryster mindre.

'Jeg er så overdrevet glad og lettet, og det har været svært at holde bøtte,' skrev hun efterfølgende på Facebook.

Hendes brystreducerende operation fandt sted tilbage i 2016.

Desuden har Linse Coleman tidligere fået lavet indgreb i sine læber, som senere er blevet rettet ved en tur til Litauen.

Derudover kan man også se et mindre indgreb i denne sæson.

Stjernen vælger nemlig at lade sine karakteristiske lokker falde, så hun bagefter kan vise en flot page frem.

Den nyeste sæson af 'Familien fra Bryggen' havde premiere 22. august, og det er den 16. sæson af programmet.