Restaurant Nokken i Rungsted er stedet hvor Rigmor Zobel dyrker sit netværk.

Som et billede på en erhvervskvinde med succes giver Rigmor Zobel interview i restaurant Nokkens medlemsblad.

Her fortæller hun blandt andet, hvor godt hendes netværk har hjulpet hende på vej til toppen.

- Vi har valgt at portrættere Rigmor Zobel, som er en særdeles fremgangsrig personlighed i erhvervslivet, og som har opnået en helt særlig erhvervskarriere, skriver direktør Kristian Darmer i forordet.

Det netværk, som 40-årige Rigmor Zobel beskriver i interviewet som særdeles vigtigt, kan man netop dyrke i 'Nokken business club'.

Magasinet beskriver det som et sted, hvor topledere og selvstændige kan skabe et godt netværk. 'Her skabes en bæredygtig, gensidig og dyb tillid til hinanden og større sikkerhed for virksomhedens produkter og økonomi,' hedder det sig.

Restaurant Nokken har adresse i Rungsted Havn ved den nordsjællandske kyst, hvorfra den tager imod sine mange indflydelsesrige gæster. Alle gæster loves fuld diskretion, og der fremgår da heller ikke af interviewet om Rigmor Zobel er være medlem af den lukkede klub.