En lægeambulance blev tirsdag involveret i et færdselsuheld, da den kørte ind i en anden bil i det indre København, oplyser Københavns Brandvæsen.

En person blev fastklemt i den bil, der blev ramt, mens personalet i

lægeambulancen slap med lettere skader ifølge de første meldinger fra

vagthavende.

Sammenstødet skete ved Nørre Søgade 7, da lægeambulancen var

på vej ud til et barn med feberkramper.

Ulykken gav store problemer i det indre København, hvor der opstod trafikkaos - og flere steder kilometerlang kø, da ulykken skete lige omkring 15-tiden, hvor hjem-trafikken var begyndt.