Nogle af de religiøse statuer er blevet så skadet af en brand, der brød ud i mandags, at de ikke kan reddes.

Så slemt står det til på Påskeøen, en ø i det sydlige Stillehav, der tilhører Chile 3.500 kilometer borte.

Et ukendt antal af stenstatuerne er blevet ramt af ilden, siger Chiles sekretær for kulturelt arv. Det skriver BBC.

Påskeøen er kendt verden over for omkring 1.000 kæmpestatuer med et overdimensioneret hovedet. De er i gennemsnit omkring fire meter høje.

Branden gik ud over omkring 60 hektarer land.
Branden gik ud over omkring 60 hektarer land. Foto: Rapa Nui Municipality
Vis mere

Statshuerne er fremstillet af en polynesisk stamme, Rapa Nui-folket, for mere end 500 år siden.

Branden strakte sig over 60 hektarer, tweetede Carolina Perez Dattari, sekretæren for kulturelt arv.

Man mener at ildebranden er påsat. Den var centreret omkring Påskeøens Rano Raraku-vulkan, som er på UNESCO Verdensarvsliste.

Påskeøen er meget afhængig af turismen. Den åbnede døren igen for turister for tre måneder siden, efter mere end to års nedlukning på grund af pandemien med covid-19.

Men øen er blevet lukket igen, imens det undersøges hvor store skaderne er.

Pedro Edmunds, borgmesteren på øen, fortæller til de lokale medier, 'at skaderne fra branden ikke kan gøres op'.

Den største af stenstatuerne vejer 74 tons – og den rejser sig 10 meter i højden. De er placeret så de danner en ring på øen, og de vender alle ansigtet indad.

De er figurer med speciel religiøs betydning for Rapa Nui-befolkningen. De har hver især en forfaders ånd.