GÆS

Barks' univers rummer to hovedfigurer, der er gæs - Fætter Højben og Fætter Guf. Skønt de er af samme art, har de nogle forskelligheder:
Hoved: Højben's hoved er cirkelrundt, medens Guf's er pæreformet - Hår: Højben har hele issen fyldt med krøllede hår - Næb: Højben's er fladere og længere (ganske som ændernes men uden deres næbvulst), hvorimod Guf's er smallere, højere og mere rundet ved roden - Arme: Guf har kortere arme.

I enkelte af tegnefilmene havde Guf en vifteformet samling af halefjer, men Barks tegnede ham altid med den standardiserede 'anderumpe' i historierne.

KYLLING

For mange læsere er Georg Gearløs svær at rubricere, og han antages ofte for at være mange slags fugle. Men det hele er ganske simpelt; Georg er en kylling. Hvorfor? Fordi det har Barks selv udtalt! Og Georg kunne godt ligne en pjusket slagtekylling med sin høje, slanke skikkelse og det distinkte kyllingenæb.
Skønt Gearløs er klædt som en mand, afslørede Barks størstedelen af hans anatomi ved enkelte lejligheder: Han er hvidhudet uden tegn på fjerdragt, og han har menneskelige fødder.
Der kan ikke være tvivl om, at Gearløs har en slags hår, men det er umuligt at sige, om det er ægte: I U$15 'The Cat Translator' (AA08/1958) udbryder Gearløs: Well, float my toupee! (ikke oversat til dansk), hvilket kunne antyde, at han bærer paryk. Dog ser han i CP8 Grandma's Present (AA18/1957) ud til at have sit eget hår, idet han trækker kraftigt i det i fortvivlelse uden at det ryger af.
Gearløs er den eneste hovedfigur og ikke-and, der bærer briller, men vi får aldrig at vide, hvorfor han bærer dem, og hvordan hans syn egentlig er.

HUNDE

De kendteste hunde i Barks' univers er selvfølgelig medlemmerne af Bjørnebanden (på originalsproget hedder de Beagle Boys). Det er en gruppe af identisk udseende figurer, der dog ikke ligner rigtige beaglehunde ret meget. Som hundefigurer mangler de enhver form for behåring bortset fra de øjensynligt daggamle skægstubbe, der fylder deres ansigter. Det gælder i øvrigt også Fedtmule - som Barks tegnede i FC0079 The Riddle of the Red Hat (AA46/1988T) - men han har endnu længere stubbe, der dog ses i et mindre antal.
Barks opfandt endnu en menneskeagtig og tobenet figur, der minder lidt om bjørnebanditterne, nemlig Anders And's krakilske nabo Knahrvorn.

Barks tegnede også umælende hunde med fysik og udseende som rigtige hunde - Skt. Bernhardshunden Bernhard og blodhunden General Snif. Anatomiske forskelle: Bernhard er dækket af pels, hvorimod Snif's hud er glat, Snif er yderst rørig og elastisk, hvilket man bestemt ikke kan sige om Bernhard, og Snif kan fremføre grafiske meddelelser ved hjælp af både ansigtsudtryk og poter. Desuden er Snif en uovertruffen sporhund; han kan spore både i luften og under vand!

KAT

Sorteper er den eneste tilbagevendende kattefigur i Barks' historier. Det er et mysterium, hvorfor Barks tegnede så få menneskeagtige kattefigurer, idet katte har et meget varieret totaludseende, der må have appelleret til ham; de er meget rørige, meget udtryksfulde og meget snu.
Sorteper startede i tegnefilmene, hvor ét af hans særtræk var et træben, men denne kunstige legemsdel blev senere afskaffet, fordi animatorerne altid glemte, hvilket af hans to ben, der var træbenet!
Sorteper bærer nogle af de samme grundtræk som musene, der har sort hud samt en stor, hvid ansigtsmaske. Han har også skægstubbe, og i én historie (FC0062 Frozen Gold (AA04/1974)) udstyrede Barks ham endog med et fint trimmet overskæg. Som den kat han er, har Sorteper spidse ører (i modsætning til f.eks. hunde, der altid har rundede ører).

MUS

Barks brød sig aldrig om medlemmerne af familien Mouse som figurer, og han tegnede dem kun én gang, fordi han blev bedt om det (Mickey og Minnie i FC0079 The Riddle of the Red Hat (AA46/1988T) samt Mik og Mak i U$13 'The Lightening Power Box' (AA25/1956)).
Barks' afstandtagen fra figurerne var forståelig, eftersom Mouse-familien er meget forskellig fra hans egen And-familie, hvor alle figurerne har gummiagtige anatomier, som kan bruges i utallige positurer. Desuden er deres ansigter uhyre udtryksfulde, hvilket ikke er tilfældet hos musene med deres små, udtryksløse øjne. Musenes grundlæggende udseende er også betydeligt mere stift i både udtryk og bevægelse.
Musene er hårløse og sorthudede bortset fra en hvid maske, der dækker det meste af deres ansigter. De bærer også en tynd hale, der ikke tjener noget som helst formål. Men deres ører er i en klasse helt for sig selv; de er byggede som to runde kugler, der øjensynligt flyder rundt på deres isser på en sådan måde, at læseren altid ser dem ved siden af hinanden uanset den positur, de måtte indtage i en given rude.

Barks tegnede også en enkelt historie med mere muselignende figurer (hår, knurhår og flade ører). Det var Tim og Bum i WDCS132 'Attic Antics' (AA04/1952).

TÆNDSTIKMAND

Langt den mærkeligste figur i Barks' univers er en metal-tændstikmand med en lyspære som hoved! Vi fik aldrig at vide, hvordan han opstod, men det er sandsynligt, at Gearløs opfandt ham (hvilket i så fald indikerer, at han er i stand til at kreere en vis form for liv!).
Den lille figur omtales for det meste som Lille Hjælper, skønt han ikke har noget officielt navn, og han er bygget af metaldele. Dette sås tydeligt i U$20 'Roscoe the Robot' (AA08/1959), hvor han var i stand til at rette sig selv ud med en hammer efter at være kommet galt af sted. Denne handling viser samtidig, at han ikke er udstyret med fysiske følelser (hvorimod han har mentale følelser, hvilket kom klart til udtryk, dengang han sad og dagdrømte om en tændstikpige i U$26 Krankenstein Gyro (AA23/1960)).
Lille Hjælper har et uhyre alsidigt hoved. Det er lavet af en lyspære, som han endda selv kan skifte ud, når den går i stykker! Alligevel ser den ud til at indeholde både synssans, høresans og en imponerende hjerne...