Use LEFT and RIGHT arrow keys to navigate between flashcards;
Use UP and DOWN arrow keys to flip the card;
H to show hint;
A reads text to speech;
116 Cards in this Set
- Front
- Back
Livscyklus: |
Æg --> juvenil --> voksen --> æg Direkte livscyklus: fra eksternt miljø til slutvært - ingen mellemvært (fx indtagelse af æg fra egen afføring medfører selvsmitte) Fx spolorm, knudeorm, piskeorm Inddirekte livscyklus: en eller flere mellemværter (fx snegl + fisk, snegl + krebsdyr) Fx lille leverikte: snegl --> myre --> ko •Hvilke udviklingsstadier? •Hvor lever stadierne? •Hvordan ernærer de sig? •Hvilke stadier erspredningsstadier? •Hvilke stadier er infektive? |
|
Livsformer: |
Overlevelse i miljø: - Egenbevægelse/passiv spredning - Abiotiske faktorer: temp, pH, UV, fugtighed - Hvilestadie/resistent stadie Symbiose: - Samliv mellem partnere - Biotiske faktorer: specialiseringer og tilpasninger |
|
Symbiose: |
Samliv vs. sameksistens: •Liv inde i vært som ”gæst” = uafhængig af det ydre miljø •Afhængig af særlige værters tilstedeværelse •Afstemme sin livscyklus og fysiologi med værten •Værten udnyttes til føde, opformering og spredning |
|
Protozoer: |
En-cellede eukaryoter Over celleoverfladen foregår: •Fødeoptagelse/respiration •Ekskretion/osmo-regulering Generelle forhold: • opformeres aktivt i værtsdyret – hurtig udvikling og storreproduktionsevne • efterlader generelt kraftig immunitet, men agens harudviklet undvigemekanismer (i stand til konstant at udskifte overflade-antigener, derfor svært at vaccinere imod) • derfor ofte langvarige og latente infektioner (ofte asymptomatiske) Inddeles i autotrofe (danner organisk stof fra uorganisk, fx v. fotosyntese = ”planter”) og heterotrofe (optager/æder partikulært organisk stof = ”dyr”) Opdeles yderligere i fire grupper: 1) Amøber 2) Flagellater 3) Sporozoer (sporedyr) 4) Ciliater (tøffeldyr) |
|
Amøber: |
Findes både "nøgne" og skalbærende (testate) Kan bevæge sig ved pseudopodier Ernæring v. fagocytose Danner cyster under ugunstige forhold, for at overleve |
|
Flagellater: |
Fritlevende (kan overleve i miljø udenfor vært) Har flageller (kan svømme/bevæge sig) |
|
Ciliater: |
Fritlevende eller symbiotiske: - På ferskvandsfisk (parasitisk) - I vommen på drøvtyggere (mutualistisk) - I tyktarm på pattedyr (kommensal/parasitisk) Fritbevægelige eller fastsiddende Kan bevæge sig ved cilier (koordinerede slag) |
|
Sporozoer: |
Intracellulære parasitter Danner modstandsdygtige sporer under spredningsstadiet (parasitære vakuoler i værten dannes af apikalt kompleks) Cytoskelet veludviklet --> glidende bevægelse (men ingen flageller/cilier, så begrænset egenbevægelse) Formering: - Schizogoni = ukønnet mangedeling (multipel fission) - Gamogoni = dannelse af kønsceller (gameter) →kønnet formering, syngami - Sporogoni = ukønnet mangedeling efter zygotedannelsen(syngami) → dannelse af sporozoiter |
|
Blodsporozoer: |
Parasitter i blod- og leverceller Inddirekte livscyklus (værtsskifte mellem to værter) En vektor spreder parasitten til (blodbanen af) en vertebra Fx Plasmodium spp.: Malaria = menneskets farligste parasit i troperne (1-2 mio døde/år) Vektor = anopheles spp. (stikmyg) |
|
Ektoparasitter: |
På/i huden på værten Fx flåter, lopper, lus, mider |
|
Endoparasitter: |
Under huden (fx i kredsløb, mavetarmkanal, muskel- og bindevæv) Fx orm, trikiner, ikter |
|
Værter: |
• Slutvært (hovedvært; primærvært): - hvor parasitten bliver kønsmoden og kønnet opformering finder sted - snævert/bredt spektrum • Mellemvært (intermediate host): - overførsel mellem to slutværter – vertebrat med hel/delvis præparasitisk udvikling (juvenile stadier)
• Vektor: – invertebrat, oftest arthropod, som mellemvært • Reservoirværter: – fx vilde dyr i naturen, der kan være slutværter og vedligeholdeinfektionen uden husdyr (også mellem dyr og homo) • Transportvært: – midlertidig transport af præparasitiske stadier; afgives til miljø ellerslutvært uden videreudvikling (mekanisk) • Paratenisk vært: – slags transportvært: huser præparasitiske stadier uden at disse udvikles – afgives når paratenisk vært ædes af slutvært |
|
Værtsspecificitet: |
• Snævert: værtspecifikke parasitter – Eksposition medfører ingen/ufuldstændig etablering Fx coccidier: Eimeria spp., Toxoplasma (slutvært), Taenia solium • Bredt: – Flere nærtbeslægtede værtsdyr har samme parasit Fx fransk hjerteorm: Angiostrongylus vasorum (hund og ræv), Trichostrongylusaxei hos drøvtytggere (+ hest + svin + homo) • Meget bredt: – Mange arter eller samtlige pattedyr: Fx trikiner, leverikten (Fasciola spp.), Toxoplasma (kun mellemværter) • Zoonotiske parasitter: kan overføres mellem dyr og mennesker Fx homo som slutvært eller mellemvært: - oksetintebændelormen (homo som obligatorisk slutvært) - trikiner, svinetintebændelormen (homo både slut- og mellemvært) |
|
Patogenese: |
Ofte har parasitter lav patogenitet, men der er undtagelser! |
|
Optagelse i værten: |
• Peroral: – i foder, paratenisk vært (spiser inficeret dyr), i vektor (spiser inficeret vektor) • Perkutan: – aktiv penetration, fx hageorm, trådorm • Transkutan inokulation med vektor: – fx protozoer eller filarier ved stik eller bid • Transplacental (pre-natal; kongenital): – akut eller vedvarende parasitæmi; reaktivering afhvilestadier stadier evt. nødvendig • Kolostral/laktogen (post-natal): – oftest reaktivering af hvilestadier, fx hundensspolorm |
|
Giardia duodenalis: |
Række: Protozo Underrække: flagellater Familie: Hexamitidae Slægt: Giardia • Værter: huspattedyr (samt homo, derfor potentielt zoonotisk, men formentligt i lav/ukendt grad) - Kliniske infektioner ses hos især unghunde og kalve - De fleste kvæg- og svinebesætninger i DK er inficerede (uden dyrene er syge) • Uafklaret klassifikation = "assemblages" (genotyper): - A/B: humane (+ sjældent hund) - C/D: hund (>90%) - F: kat - E: drøvtyggere - G: rotter • Patogenese: – fastsuger til slimhinden i tyndtarmen – påvirker væske-elektrolytbalancen – villusatrofi + kronisk (intermitterende) diarré – encystering (inaktivt stadie) efter aktiv opformering (efter noget tid udskilles cyster) • Diagnostik: påvisning af CYSTER (primært) - Flotation Morfologi: • Trophozoit – vegetative (aktive) stadie – 12 x 8 μm – to kerner anterior – to sugeskåle ventralt • Cyste (hvilestadie) – aflange – 10 x 8 μm – 2-4 kerner |
|
Tritrichomonas foetus/blagburni: |
Række: Protozo Underrække: flagellater Familie: Trichomonadidae Slægt: Tritrichomonas • Morfologi – 3-5 fremadrettede flageller – 1 bagudrettet flagel med membran Kvæg: T. foetus – udryddet i DK (forsvandt da man gik over til kunstig insiminering, hvor tyresæd bliver frosset) – kønsorganer begge køn – venerisk smitte (AI) • Patogenese: – ekstracellulært placeret – kolonisering af vagina/uterus – omløbning/abort 1. trimester – subklinisk hos tyr Kat: T. blagburni – tyktarm, forårsager diarre – især katterier – genetisk meget tæt på kvægets, meni øvrigt ikke relateret – transmission ukendt – påvist i DK, men betydning ukendt – direkte mikroskopi, PCR, In-PouchTFculture system (=kan som den eneste parasit dyrkes!) |
|
Histomonas meleagridis: |
Række: Protozo Underrække: flagellater Familie: Monocercomonadidae Slægt: Histomonas • Morfologi – 4 fremadrettede flageller – mangler axostyle og membran • Patogenese og epidemiologi – Blackhead hos kalkuner og høns: typisk nekrotiserende betændelse iblindtarm/lever – overføres med Heterakis gallinarum (æg; 2 år)– i stigning i økologisk produktion |
|
Leichmania infantum: |
Række: Protozo Underrække: flagellater Familie: Trypanosomatidae Slægt: Leichmania • Morfologi – amastigot intracellulært i RES (makrofager)(multiplikation) – promastigot i tarmen hos vektor
• Epidemiologi – Mellemøsten og Nordafrika, men spredes – Vektor: sandflies (Phlebotomus spp.) = myggeart – opformeres i tarm og smitter ved fæces eller stik fra vektor – hund/gnavere er reservoir (muligvis også katte) - værter: hund, rotter og mennesker - zoonotisk: kan smitte fra hund til mennesker • Klinisk – Amastigot-form i hundens makrofager – Feber, anæmi, kakeksi (afmagring) – Visceral (lever/milt) eller kutan – Udvikling er kronisk (mrd. til 10 år), lav mortalitet - Ses oftere og oftere hos hund m. på rejse til syden • Diagnose - hud- eller lymfeknudebiopsi, ELISA, PCR • Kontrol – Indendørs i risikoperioder (tidlig og sent) – Repellantia (halsbånd) = indeholder pyrætopræparater – Behandling/medicinsk forebyggelse ofte ineffektiv – Aflivning ved visceral form – Vaccine til hund på markedet for nyligt (NB: ikke til inficerede dyr) • Diagnostik – Punktat (knoglemarv), ELISA og/eller IFAT (antistof-tests), PCR (skrab fra conjuctiva) |
|
Eimeriidae (coccidier): |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Eimeriidae Slægt: Eimeria • Ingen mellemvært, sporogoni i det fri (1-6 dage) • Præpatenstid: 5-22 dage • De enkelte arter meget artsspecifikke • Infektionen er selvbegrænsende (kører et par cykler inde i dyret inden de dør) • Fleste endemisk • Unge dyr inficeres, voksne er hyppigt immunesmittebærere • Flytning af unge dyr til huse og bure med oocyst-inficeretmateriale (dybstrøelse etc.) udløser ofte klinisk udbrud • Hovedsymptom: diarre, ofte blodtilblandet • Vigtigt patogen i hønsehold, hvor vaccination benyttes! Morfologi: - Oocyst: 4 sporocyster med hver2 sporozoiter Diagnostik: • Baseres på antal oocyster i frisk fæces (OPG) OBS: mange apatogene arter og oocyster normalt fund • Artsdifferentiering kan foretages på usporuleredeoocyster OBS: fjerkræs coccidier er ens • Obduktion |
|
Livscyklus, coccidier: |
- Ingen mellemvært, sporogoni (oftest) i det fri |
|
Mest patogene coccidie-arter: |
|
|
Coccidier hos kvæg: |
Overlevelse af oocyster: >1 år Immunitet: opbygges hurtigt og varer hele livet (kan dog nedbrydes) Staldcoccidiose: • Ofte blodig diarré • Eimeria zuernii og E. bovis (primært) Udbindingscoccidiose: • Vandig diarré 1 uge efter udbinding/flytning til græs • E. alabamensis • Max. oocysteudskillese 1-2 dage efter diarré Græsmarkscoccidiose: • Vandig eller blodig diarré • Flere arter sandsynligvis • 4-8 uger efter udbinding |
|
Oocystetyper, coccidier: |
|
|
Cryptosporidium parvum: |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Cryptosporiidae Værter: bovine og human Primær lokalisation: tarmepithelets mikrovilli i tyndtarm (oocyste: 5 x 4,5 μm), uden egentlig invasion af epithelceller (intracellulær, men extracytoplamastisk placering i cellen) Livscyklus som "typisk" coccidie, men to typer oocyster: tyndvæggede og tykvæggede - Ingen mellemvært, sporogoni (oftest) i det fri • Unge og immunsupprimerede individer • Dårlige hygiejniske forhold (u-lande) • Symptomer: diarré u. andre sympt. • 4-14dage inkubation • Lav infektionsdosis (10-100 oocyster) • Selvbegrænsende • Zoonotisk parasit – Associeret med vandbårne (fødevare-) epidemierhumant (Milwaukee) Diagnostik: - Er syrefaste, så farves røde med Ziehl Neelsen |
|
Toxoplasma gondii: |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Toxoplasmatidae Cystedannende coccidier • Lokalisation: tarm (slutvært, fx kat), væv/organer (mellemvært, fx mus/rotter) • Transmission: direkte (fækooral - dog sjælden hos kat) eller via mellemvært • Kan smitte til andre husdyr og mennesker via oocyster i kattefæces, indtagelse af foder/vand/jord, samt via indtagelse af kød med vævsoocyster (ZOONOSE) • Tachyzoitter kan trænge igennem placenta og medføre abort hos får (+human) • Immunitet: stærk – kun reaktiveringhos immunsupprimerede Diagnostik: - Flotation (oocyster i kattefæces) - ELISA |
|
Toxoplasmose hos får: |
|
|
Neospora caninum: |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Toxoplasmatidae Cystedannende coccidier • Lokalisation: tarm (slutvært: hund), væv/organer (mellemvært: kvæg, får, ged, hjort, hest, hund) • Transmission: direkte eller via mellemvært (smitte via placenta og lign. fra drøvtyggere) • Tachyzoitter kan trænge igennem placenta og medføre abort hos kvæg (3x forhøjet risiko) • Ingen postnatal effekt på hund, men prænatalt erhvervede infektioner = neuromuskulære affektioner hos hvalpe • Immunitet: svag – infektionenreaktiveres under drægtighed Diagnostik: - IFAT og ELISA (antistoffer) |
|
Sarcocystis spp.: |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Sarcocystidae Cystedannende coccidier • Lokalisation: tarm (slutvært), væv/organer (mellemvært) • Transmission: obligatorisk mellemvært • Kødkontrolmæssigt problem: forkalker efter 4-6 mdr. • Sarkosporidier: fra mm til flere cm Livscyklus i værtspar (carnivor/herbivor) dvs. obligat 2-værtsparasitter- Kødkontrolmæssigt problem: forkalker efter 4-6 mdr.,- Sarkosporidier: fra mm til flere cm |
|
Sarcocystis cruzi: |
Række: Protozo Underrække: Sporozoer Klasse: Coccidea Familie: Sarcocystidae Cystedannende coccidier • Lokalisation: tarm (slutvært: hund/ræv/ulv), væv/organer (mellemvært: kvæg) • Transmission: obligatorisk mellemvært |
|
Nematoda (rundorm): |
Lange og cylindriske orme Størrelse: mikroskopiske til flere meter • Har en primær kropshule, hvor kun kropsvæggen har mesodermal belædning (peritoneum) • Pseudocoelet (uægte cølum) er fyldt med væske under tryk, som fungerer som et hydrostatisk skelet. • Har mund (m. læber) og gennemgående tarmkanal • Muskulatur kan kun kontrahere i længderetning - Ved afslapning vender ormen tilbage til oprindelig form - Vrikkende bevægelser • Særkønnede (forskel på han og hun) • Fritlevende i salt- og ferskvand og jord • Obligat aerobe (respiration gennem overflade=kutikula) • Parasitiske i planter og dyr • Afhængig af vandigt miljø - Fugtigt/vandfilm/værtens væv • Med resistente overlevelsesstadier (fx æg) • Fritlevende nematoder lever af bakterier, protozoer, svampe og andre smådyr Bursa: • Hos ”bursogene” nematoder har hannen en paraply-lignendestruktur omkring kønsåbningen = bursa - Anvendes i forbindelse med parring - Findes generelt hos hanner i ordenen Strongylida • Liscyklus: æg --> L1 --> L2 --> L3 (infektiv) --> L4 --> L5 (voksen) - L1, L2, L3 og L4 er larvestadier - Kutikula (ekstracellulære kollagene fibre) skal udskiftes mellem larvestadier (dvs. 4 gange) - Udviklingen til L3 kan foregå i æg, i det fri eller i vært (derfor både direkte og inddirekte livscyklus) • Ingen opformering i værten (hvis værten æder én larve, eller ét æg, kommer der én orm ud) |
|
Nematoder, optagelse i vært: |
|
|
Nematoder, æg: |
|
|
Bursogene nematoder: |
|
|
Ostertagia ostertagi: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: Trichostrongyloidea Familie: trichostrongylidae (løbe- og tarmstrongylider) Slægt: ostertagia (den brune, mellemstore løbeorm) Kvægets løbeorm Morfologi: - Meget små orm (6-12 mm) - Bursogen Fællestræk for trichostrongyliderne: • æg primært af strongylidetypen • non-migratoriske • findes i mave-tarmkanalen • direkte livscyklus • infektioner med L3 peroral (primært) • L3 (og æg) kan overleve i flere måneder ogovervintrer på marken • præpatensperiode på 2-3 uger • knyttet til afgræsning (græsbetinget smitte) • regn er nødvendig for transmission fra kokasse til græs Morfologi: - brun, mellemstor orm - har meget kort forlængelse af hudskede Klinisk: • vandig diarre og utrivelighed (patologisk: hævet og nubret slimhinde i løben) • Hyppigt subkliniske infektioner: produktionstab: nedsat mælkeydelse, mindre vækst osv. • Ostertagiose: anoreksi --> nedsat HCl-produktion --> nedsat pepsin dannelse --> øget pepsinogen i blod --> tab af værtens protein (hypoproteinæmi/hypoalbuminæmi - det dyrlæger måler på) --> ødem Diagnostik: • kliniske fund + anamnese • ægudskillelse (McMaster-metoden) – bestemmes på 5-10 dyr med kliniske symptomer – begrænset værdi ved type II ostertagiose – enkelte arter løbetarmorm kan identificeres på ægmorfologi, dog ikkemuligt at skelne mellem strongylide-typerne Immunitet: - Opbygges langsomt - Livslang |
|
Ostertagiose: |
|
|
Cooperia oncophora: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: Trichostrongyloidea Familie: trichostrongylidae (løbe- og tarmstrongylider) Løbetarmorm hos kvæg – tyndtarm – adulte 5-10 mm - har mellemlang forlængelse af hudskede - typiske strongylideæg - lav ægproduktion – særdeles alm. i kvæg i DK – L4 hypobiotiske stadie – primær patogen, men vigtigst som additiv til Ostertagia Diagnostik: • kliniske fund + anamnese • ægudskillelse (McMaster-metoden) – bestemmes på 5-10 dyr med kliniske symptomer – enkelte arter løbetarmorm kan identificeres på ægmorfologi, dog ikke muligt at skelne mellem strongylide-typerne Immunitet: - Opbygges langsomt - Livslang |
|
Haemonchus contortus: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: Trichostrongyloidea Familie: trichostrongylidae (løbe- og tarmstrongylider) Løbetarmorm hos får (fårets "blodorm") • Primært en subtropisk-tropiskparasit, men kliniske udbrud i DK er steget de sidste 10 års tid, pga. mere fugt og varmere klima - Løben - Større end de andre (kan ses med det blotte øje v. obduktion!) - har mellemlang forlængelse af hudskede - Høj ægudskillelse - Smitte på marken bygges hurtigt opi fugtigt og varmt vejr - Meget patogen – høj mortalitet - Svært blodtab pga. immature ogadulte orm suger blod i løben • Klinisk: - anæmi, dødsfald, men ingen diarré - proteintab --> ødem i gulten Diagnostik: • kliniske fund + anamnese • ægudskillelse (McMaster-metoden) – bestemmes på 5-10 dyr med kliniske symptomer – enkelte arter løbetarmorm kan identificeres på ægmorfologi, dog ikke muligt at skelne mellem strongylide-typerne Immunitet: - Opbygges langsomt - Livslang |
|
Nematodirus battus: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: Trichostrongyloidea Familie: trichostrongylidae (løbe- og tarmstrongylider) • Klassisk: sygdom hos lamom foråret, ofte førægudskillelse • L3 udvikles inde i æg • ”Lamb to lamb disease”karakteristisk epidemiologi • Ægmorfologi afviger klart fraandre strongylider (atypisk strongylideæg) • har meget lang forlængelse af hudskede Diagnostik: • kliniske fund + anamnese • ægudskillelse (McMaster-metoden) – bestemmes på 5-10 dyr med kliniske symptomer – ægmorfologi Immunitet: - Opbygges langsomt - Livslang |
|
Teladorsagia circumcincta: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: Trichostrongyloidea Familie: trichostrongylidae (løbe- og tarmstrongylider) Vært: får Lokalisation: løbe Ægproduktion: medium Immunitet: - Opbygges langsomt - Livslang |
|
Løbetarmorm vs. lungeorm: |
|
|
Diff. af lungeorme, bagender/"haler": |
|
|
Dictyocaulus viviparus: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamillie: trichostrongyloidea Familie: Dictyocaulidae (lungeorm) Vært: kvæg Migration: lymfo-tracheal tarm –-> lgll. mesenteriales (L3-L4 hudskifte) –-> lymfebaner –-> ductus thoracicus –-> v. cava –-> hjerte –-> pulmonalarterier –-> lungevæv (L4-L5 hudskifte) –-> alveoler –-> bronchier/trachea (adult) --> hostes op og sluges --> udskilles v. fæces • Adulte orm placeret frit i bronchier/ bronchioler –synlige ved opklipning • Forårsager parasitær bronchitis • Kan medføre dødsfald blandt ungdyr og ældre dyr • Væsentligt produktionstab hos voksent kvæg ved massive angreb! • Ofte knyttet tilfugtige områder/bestemte år • Præpatenstid 3-4 uger(relativ kort) • Udvikling L1 til L3 uden fødeoptagelse (i miljø) • Spredning af L3 v. pilobolus svamp på kokasse (indånding af L3 på sporangier) • Overlevelse på mark væsentlig ringere end ved løbetarmorm Morfologi: • store voksne orm: 6-8 cm lange, hvide • tykkelse 1 mm • han: lille bursa; korte, brede spikler • hun: æg med L1 i uterus Immunitet: - Opbygges hurtigt - Kortvarig (levende svækket L3 vaccine) Diagnostik: - Bearmann af fæces (L1) |
|
Protostrongylus spp. |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Familie: Metastrongyloidea (lungeorm) Inddirekte livscyklus (L3 i mellemvært) Migration: lymfo-tracheal tarm –-> lgll. mesenteriales (L3-L4 hudskifte) –-> lymfebaner –-> ductus thoracicus –-> v. cava –-> hjerte –-> pulmonalarterier –-> lungevæv (L4-L5 hudskifte) –-> alveoler –-> bronchioler (adult) --> hostes op og sluges --> udskilles v. fæces Livscyklus: - L1 fæces fra får, ædes aflandsnegle (eller penetrerer ind i sneglen) - udvikling L1-L3 i landsnegle, som så ædes - persistent/langvariginfektion i både mellem- ogslutvært (små drøvtyggere, fx får) - akkumuleres i får med tiden - ringe klinisk betydning Morfologi: - Undulerendehalespidsuden tornagtigedannelser - Lille buccal kapsel - Størrelse: 300-400 μm - rudimentærbursa |
|
Metastrongylus elongatus: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Familie: Metastrongyloidea (lungeorm) Grisens lungeorm - Ikke set i DK i årtier, men er dukket op igen! - Lokaliseret i bronchier/bronchioler - Udskilles som embryonerede ÆG i fæces - Æg optages af mellemværten (regnorm), somædes af slutværten (svin) - Kun udendørs svinehold |
|
Aelurostrongylus abstrusus: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Familie: Metastrongyloidea (lungeorm) Kattens lungeorm Milde infektioner: • Oftest asymptomatiske, men katten kanhoste eller nyse (næseflåd) • Mindre grad fibrose og fokaleforandringer på lungens overflade Alvorlige infektioner: • Disseminerede forandringer i lungevævet(kraftig fibrose, reversibel?) • Alvorlig bronchopneumoni, åben mundved vejrtrækning • Anorexi, lethargi og afmagring Uklart om der udvikles immunitet Diagnostik: - Bearmann af kattefæces (L1) |
|
Crenosoma vulpis: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Familie: Metastrongyloidea (lungeorm) Rævens lungeorm - Lokaliseret i trachea ogbronchier - Livscyklus somprotostrogylidernes, dog sesvandring gennem lever - Snegl med L3 ædes af slutvært - Diagnose: L1 i fæces - Meget almindelig hos ræv - Forekommer sporadisk hoshund, også i DK Morfologi: - Bagudrettedekitinspidser påkutikulaens folderbenyttes tilfastholdelse iluftvejene - Hun: 12-16 mm (han: 4-8 mm) - Rudimentærbursa |
|
Angiostrongylus vasorum: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Familie: Metastrongyloidea (lungeorm) Fransk hjerteorm (hund/ræv) Livscyklus: L1 udskilles i fæces fra hund --> landsnegle æder fæces og L1 --> larven udvikler sig inde i sneglen til L2 og L3 --> hund spiser snegl --> lymfo-tracheal migration --> udvikling til L4 i lgll. mesenteriales --> L5 i lungevæv Langvarig (årevis) udskillelse af L1 fra ræv uden symptomer Patologisk: - Interstitiel pneumoni (præpatent fase) - lymphadenitis (præpatent fase) - slimhindeblødninger og granulomer (akut) - højresidig hjertehypertrofi (kronisk) Morfologi: - ca. 360 μm (han: 14-18 mm, hun: 18-24 mm) - konisk spiralformet bagendemed afrundet knop ved spiralbasis - rudimentærbursa |
|
Dirofilaria immitis: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: spirurida Overfamilie: Filarioidea Familie: Onchocercidae Tropisk hjerteorm • Vært: Hund (evt. kat) • Kan overføres ved myg • Placeret udenom erythrocytter i hjertet • Inddirekte livscyklus • Livscyklus: Myg suger blod fra inficeret hund (indtager mikrofilarier) --> mikrofilarier penetrerer myggens midttarm og migrerer til Malpighian tubuli --> udvikler sig L1-L3 --> L3 larve migrerer til hovedregionen af myggen --> L3 overføres ved bidsår til slutvært (hund, menneske), når myggen suger blod næste gang --> L3 migrerer til hjertet og udvikler sig til voksen --> voksen producerer mikrofilarier, som findes i perifere blodkar |
|
Oxyuris equi: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Oxyurida Non-bursogene nematoder Hestens haleorm • Meget værtsspecifikke • Direkte livscyklus • Ikke videre patogene • Infektion: optagelse af æg med L3 • Præpatenstid 4-5 mdr. • Dårlig overlevelse for æg i miljø Livscyklus: Æg (m. L3) indtages af hest --> tyndtarm (æg klækker) --> stortarm, slimhinde (L3 til L4), lumen af colon og caecum (L5) Morfologi: - hun: ca. 10 cm, han: ca. 1 cm - STOR forskel! - ♀ har lang spids hale + vulva tæt på forende - Asymmetriske æg m. operculum Klinisk: - Ødelagte hår ved halerod + evt. læsioner og eksem (pga. perianale ægansamlinger) |
|
Trichuris spp.: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Enopiida Overfamilie: Trichuoridea Non-bursogene nematoder Piskeorm Karakteristika: - Findes i blind- og tyktarm hos især svin - Infektiv stadie: L1 (i æg) Morfologi: - Oesophagus: rør omgivetaf store celler (stichosome) - kun én spikel! - Æg er citronformede eller tøndeformede - Æg har god overlevelse i miljø Livscyklus: Vært indtager inficeret æg (m. L1) --> klækker i tarmen --> invaderer tarmvæggen i colon og skifter kutikula én gang --> L2 --> larven trænger ind i stortarmen igen og bliver inaktiv i uge 6-8 --> værten udskiller ubefrugtede æg i fæces |
|
Trichinella spp.: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Enopiida Overfamilie: Trichuoridea Slægt: Trichinella (trikiner) Non-bursogene nematoder Piskeorm (trikiner) Karakteristika: - Oesophagus: rør omgivet af store celler (stichosome) - Én spikel - INGEN æg • Bredt værtsspektrum(pattedyr, fugle og reptiler) + human = ZOONOSE • Udbredt over hele verden(forskellige arter) • Infektive stadie (L1) i tværstribet muskelvæv – kan være infektiv i årevis • Transmission via indtagelse af råt/underkogt kød Livscyklus: Indtagelse af infektive larver (L1) i muskelvæv (muskeltrikiner) --> udvikling og parring af voksne larver i tarm (tarmtrikiner) --> "nyfødte" larver deponeres gennem tarmvæggen --> migrerende larver i lymfe og blod (vandretrikiner) til muskler --> invasion af muskelfibre --> larve danner spiral --> kapseldannelse omkring denne --> efter 1/2 ses kalcificering af kapsel Klinisk: - Intestinale symptomer - Opkast - Facialt ødem - Feber (muskelinflammation) OBS! Symptomer forsvinder, når larven er indkapslet Kontrol: - Der foretages kødkontrol af svin (ca. 200 mio. svin i Europa omåret) - Prøver på slagterier af diaphragma (predilektionssted på svin) - Vildt kød testes tungen - Fordøjelse af 2 g kød (pepsin) for tjek af orm - Meget lille risiko for trikiner i svin i DK, men pga. stor eksport til Kina testes stadig
|
|
Ascaris suum: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Ascaridida Familie: Ascarididae (spolorm) Non-bursogene nematoder Svinets spolorm • Karakteristisk: - findes i tyndtarm hos svin (mest almindeligeorm i grise) - Hepato-tracheal migration eller direkte etablering i tarmen - Infektion af slutvært ved indtagelse af L3 (ikke ved L2, somnogle lærebøger hævder) - Meget høj ægproduktion - Æg er relativt resistente (kan overleve i jorden imindst 13 år under danske forhold) - Zoonotisk: kan smitte til mennesker ved indtagelse af planter, der har været i kontakt med inficeret fæces • Morfologi: - Stor orm - Har tre læber (unikt!) - Hanner har ingen bursa (men har kroget bagende) - Hunner er større, tykkere og mere lige - Store gastro-intestinale orme - Æggene er tykskallede og meget nubrede • Livscyklus: - Ofte direkte - Kan dog også inkludere parateniske værter ellermellemværter • Hepato-tracheal migration: Indtagelse af infektivt æg --> migration fra tarm til lever --> migration til lunger--> hostes op og sluges --> ender i tyndtarm (udskilleræg) • Klinisk og patologisk: - "ormepletter" på svinelever - Interlobuloær fibrose (lever) - Forbigående host og dyspnø - Sekundær bakteriel infektion (lunger) |
|
Parascaris equorum: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Ascaridida Familie: Ascarididae (spolorm) Non-bursogene nematoder Hestens spolorm • Karakteristika: - Stor ægproduktion - Æg overlever længe - Udtalt modstandskraftfor miljøfaktorer - Æg er tykskallede og nubrede • Hepato-tracheal migration: Indtagelse af infektivt æg --> migration fra tarm til lever --> migration til lunger --> hostes op og sluges --> ender i tyndtarm (udskiller æg) • Klinisk og patologisk: - Subklinisk (mest almindeligt) - Utrivelighed - Forhalet tilvækst evt. afmagring - Mat pels - Hoste og bronkitis - Passagehindring/tilstopning (ileus)- i ektreme tilfælde |
|
Toxacara canis: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Ascaridida Familie: Ascarididae (spolorm) Non-bursogene nematoder Spolorm hos hund • Karakteristika: - Stor ægproduktion - Æg overlever længe - Æg er tykskallede og lidt nubrede - Udtalt modstandskraftfor miljøfaktorer - Zoonotisk • Livscyklus: Mellemvært (ofte gnavere, fx mus) indtager inficeret æg (med L3) --> hund æder mellemvært --> larver vandrer til tyndtarm, hvor de parrer sig og producerer æg --> æg udskilles med fæces - Hos unge hvalpe (< 3mdr.) vandrer næstenalle L3 den hepatotrachealerute for at etableresig som voksne ormi tyndtarmen 4-5 ugersenere - Hos voksne hunde fortsætterstort set alle L3ud i det store kredsløb(somatisk migration).Etablerer sig sominhiberede stadier iforskellige væv (især glatmuskulatur ogdiafragma) - Transplacental overførselfra 40. drægtighedsdag:L3 etableresi fostrenes lungevæv;hvalpene fødes medL3 i lungerne - Laktogenoverførsel tilhvalpene: L3etableresdirekte itarmen udenhepatotrachealmigration • Klinisk: - Opkastning (vomitus) evt. med orm - Utrivelighed - Vommethed og hikke - Intermitterende diarré - Primært hvalpe som er påvirket (pulmonære fase kan være dødelig ved prænatal transmission) • Toxocarose hos mennesker: Viceral Larva Migrans (VLM): - Småbørn - Larver i lever, hjerte, lunger, hjerne (Neural LarvaMigrans (NLM) og muskler - Symptomer: feber, vægttab, hoste, astma,eosinofili, hepatosplenomegali (sjældent kredsløbs- eller CNS-symptomer) Okulær Larva Migrans (OLM): - Større børn/unge - Larver invaderer øjet - Symptomer: inflammation, knuder og ar på retina, synsforstyrrelser, eosinofili (sjælden) |
|
Toxacara cati: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: Ascaridida Familie: Ascarididae (spolorm) Non-bursogene nematoder Spolorm hos kat • Karakteristisk: - Helt gamle katte udskiller også æg (ingen/begrænset immunitet)! - Æg er tykskallede og lidt nubrede - Repræsenterer også en zoonotisk risiko! • Livscyklus: - Som T. canis (dog INGEN prænatal smitte!) • Klinisk: - Ofte subklinisk - Utrivelighed - Vommethed og hikke - Intermitterende diarré - Opkastning (vomitus) evt. med orm • Toxocarose hos mennesker: Viceral Larva Migrans (VLM): - Småbørn - Larver i lever, hjerte, lunger, hjerne (Neural Larva Migrans (NLM) og muskler - Symptomer: feber, vægttab, hoste, astma, eosinofili, hepatosplenomegali (sjældent kredsløbs- eller CNS-symptomer) Okulær Larva Migrans (OLM): - Større børn/unge - Larver invaderer øjet - Symptomer: inflammation, knuder og ar på retina, synsforstyrrelser, eosinofili (sjælden) |
|
Strongylider hos hest: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: strongyloidea Bursogene nematoder Karakteristika: - Stor buccal-kapsel med bladkrone (de fleste) - Relativt store, tykke orme - Direkte livscyclus - Infektion med L3 Lokalisation: - I bagerste tarmafsnit: caecum og colon Inddeles i: - Store strongylider (besætningsprævalens 25%) - Små strongylider (prævalens >95 %) --> alle græssende heste! Nogle af de store strongylider er migratoriske, fx: - Strongylus vulgaris (blodorm) - Strongylus edentatus (flankeorm) Alle de små strongylider er non-migratoriske, fx: - Cyathostominae Klinisk: • Diarré (evt. blodig) og afmagring • Proteintab: hypoalbuminæmi (ødem-tendens) |
|
Strongylus vulgaris: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: strongyloidea Bursogene nematoder Stor strongylide, også kaldet "blodorm" Karakteristika: - Stor buccal-kapsel med bladkrone - Relativt store, tykke orme - Lokalisation: caecum og colon - Migratorisk - Meget patogen: 800-1000 L3 er noktil at give alvorligklinisk sygdom! - Vært: hest (oftest føl og ungheste) Livscyklus for S. vulgaris: Inficeret æg i fæces --> klækker til L1 --> udvikles til L2 og L3 (infektivt stadie) i gødning --> L3 spredes med regn til græs, hvor den ædes af hest --> migrerer gennem tarmvæg ud i blodbanen --> udvikler sig til L4 i a. mesenterica cranialis + dennes forgreninger --> L5 sætter sig fast i tarmslimhinden i caecum/colon Patologisk: - Tromboserendeendarteritis - blodudsivning i tarmvæg og slimhinde - hæmorrhagiske infarkter (akut) - nekrotiske infarkter (kronisk) |
|
Cyathostominae spp.: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: strongyloidea Bursogene nematoder Lille strongylide Karakteristika: - Stor buccal-kapsel med bladkrone - Relativt store, tykke orme - Lokalisation: caecum og colon - NON-migratorisk - Ikke særligt patogen (men stigende klinisk betydning) - Lang præpatenstid: 1,5-4+ mrd - Røde larver (L4) - Vært: alle græssende heste! Patologisk og klinisk: - Danner fibrøse knuder i mucosa og submucosa i colon (L3) - diarré evt. blodig, medlarver i fæces - tab af plasmaproteiner = hypoalbuminæmi (ødem-tendens) |
|
Oesophagostomum spp.: |
Række: Nemathelminthes Klasse: nematoda Orden: strongylida Overfamilie: strongyloidea Bursogene nematoder Knudeorm • Karakteristisk: - Findes i blind- og tyktarm hos især gris - L3 er kuldetolerent hos svin og ses derfor globalt, L3 er kuldefølsom hos får/geder og kvæg, og ses derfor mest i subtropiske lande • Patologisk: - Der ses knuder i slimhinden, forårsaget af L3 og L4, samt voksne orm (L5) - Knuderne er små hos svin (lav patogenitet), men store hos får/geder og kvæg (høj patogenitet) |
|
Ancylostoma (hageorm): |
Direkte livscyklus Findes i tyndtarm hos hund og kat |
|
Cestoda: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) • Alle cestoda er parasitter • Har ingen mund eller tarm, eller epidermis - dvs. affaldsstoffer kommer ud samme vej de kom ind • Ingen kropshule • Optager føde henover overflade • Microthricier (”totter”) giverstørre overflade • Syncytisk tegument (sammenhængende ydre lag uden cellegrænser) beskytter modfordøjelsesenzymer fraværten • Tvekønnede (han og hun i samme individ) - Selvbefrugtning er mulig: to fertile proglottider fra samme orm "mødes" • Inddirekte livscyklus (mellemvært=hvirveldyr) • Meget stor ægproduktion • Oftest ingen ukønnet opformering i mellemvært: ét æg = én voksen Livscyklus: Ægfyldte proglottiderafgives med fæces --> resistent æg m. sfærisk larve(oncosfære) ud i miljøet --> inficeret græs ædes af mellemvært, fx kvæg --> æg klækker og oncosfæren (larven) penetrerer igennem tarmvæg (via kroge) og ud i blodbane --> oncosfæren vandrer tilmuskulatur (ofte diaphragma, tunge) --> metacestod: hvilestadie, med protoscolex --> infektiv metacestod indtages via uopvarmet kød af slutvært, fx mennesket --> scolex evaginerer (”folderud”) i tarmen --> voksent individ opholdersig i tarmen slutvært og kan blive op til 10 m Morfologi: - Scolex = fastholdelses-organ m. sugeskåle og evt. kroge - Vækstpunktet sidder lige under scolex, således at de yngste led (proglottid) sidder tættes på scolex. De ældste proglottider (infektive, ægfyldte) frigives og ses derfor i fæces (hvide) - Æg har kraftig skal (med "stråler), og indeholder kugleformig larve, med 3 par embryonalkroge - Æg er fuldudviklede og infektive for mellemvært i fæces! |
|
Taenia saginata: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: taenidiae Oksetintebændelorm • Slutvært: Menneske (= zoonose) • Mellemvært: kvæg • Lokalisation af metacestod: tværstribet muskulatur • Smitter ved indtagelse af råt inficeret kød • Relativ harmløs - ingen eller få symptomer Livscyklus: Proglottider frigives med fæces --> æg frigøres i miljø --> æg indtages af mellemvært --> oncosfære frigøres fra embryofor v. fordøjelsesenzymer --> oncosfærer spredes via blodkar --> metacestod (larvecyste) fastsætter sig i tværstribet muskulatur --> mellemvært spises af slutvært --> larven aktiveres ved galdepåvirkning --> fasthæftning ved scolex --> fremvoksning af proglottider (voksen orm) Morforlogi: - Voksen orm: 5-15 m - Scolex uden kroge - Æg: ovale med "stråler" i kanten (tyk) Kontrol: - Kødkontrol (hvis > 10 tinter = total kassation) - Bedre hygiejne (spredes via kloaklækager, spildevand, mangelfuld rensning af tankbiler, camping/festival, fugle) |
|
Taenia solium: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: taenidiae Svinetintebændelorm • Slutvært: Menneske (= zoonose) • Mellemvært: svin • Lokalisation af metacestod: tværstribet muskulatur • Smitter ved indtagelse af råt inficeret kød Livscyklus:Proglottider frigives med fæces --> æg frigøres i miljø --> æg indtages af mellemvært --> oncosfære frigøres fra embryofor v. fordøjelsesenzymer --> oncosfærer spredes via blodkar --> metacestod (larvecyste) fastsætter sig i tværstribet muskulatur --> mellemvært spises af slutvært --> larven aktiveres ved galdepåvirkning --> fasthæftning ved scolex --> fremvoksning af proglottider (voksen orm) Morforlogi: - Voksen orm: 5 m - Scolex med små og store kroge - Æg: sfæriske (typisk) med "stråler" i kanten (tyk) Klinisk: - Hos svin: cysticercosis - Humant: neurocysticercosis (30% af mennesker med epilepsi har det pga. NCC) • Kontrol - Undgå at svin får adgang til human fæces - Behandling af mennesker og svin - Kødkontrol (total kassation ved fund) |
|
Echinococcus granulosus: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: taenidiae Hundens dværgbændelorm (cystisk echinococcus) • Slutvært: Hund • Mellemvært: ruminanter, svin, human (= zoonose) • Præpatenstid i mellemvært: 6-12 mdr. • Lokalisation af metacestod: lever Morfologi: - Meget små bændelorm - Metacestod: ekinokokblære = hydatide-cyste • Kontrol: - Vaccine - Ingen hunde (Island, Cypern) - Ingen fodring med slagteaffald |
|
Echinococcus multilolularis: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: taenidiae Rævens dværgbændelorm (aveolær echinococcosis) • Slutvært: Ræv (hund, kat) • Mellemvært: gnaver, human (= zoonose) • Lokalisation af metacestod: lever, lunger Morfologi: - Metacestod: hydatide-cyste med tendens til metastasering Kontrol: - Reduktion i antallet af ræve i byerne - Vask af grønsager og bær - Behandling af hunde og katte - God håndhygiejne ved håndtering af fæces fra hund og kat - Løbende overvågning |
|
Diphyllobothrium latum: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: Pseudophyllidea Slægt: Diphyllobothrium Menneskets brede bændelorm • Transmission via rå fisk - Gravad laks - Sushi • Op til 20 m lang! • 1. mellemvært: vandlopper • 2. mellemvært: ferskvandsfisk • Slutvært: menneske, kat, hund, ræv Forebyggelse - Frysning |
|
Moniezia spp.: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: Anoplocephalidae Slægt: Moniezia Drøvtygger-bændelorm (kvæg + får) • Præpatenstid: - Pansermiden (mellemvært): 2-4 mdr. - Kvæg og får (slutvært): 6 uger • Mest alm. hos unge dyr • Findes i tyndtarmen • Generelt apatogene eller lavpatogen Livscyklus: Bændelormeæg ædes af pansermider, og udvikles til cysticerci --> planter inficeret med pansermider ædes af kvæg/får --> pansermider i vinterdvale smitter lam i foråret Morfologi: - scolex med fire sugeskåle - Ingen krogkrans - æg med onchosfære = ”pæreformet apparat” - Adult orm kan blive flere meter lang Diagnostik: - Synlige ægfyldte led på gødning - Flotation |
|
Anoplocephala perfoliata: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: Anoplocephalidae Slægt: Anoplocephala Hestens bændelorm • Lokalisation: - Ileum, caecum (scolex dybt i tarmvæg!) • Patogen Livscyklus: Bændelormeæg ædes af pansermider, og udvikles til cysticerci --> planter inficeret med pansermider ædes af hest Morfologi: - To karakteristiske enzymproducerende "lapper" - Voksne orm: 3 – 8 cm lang Klinisk: - Peristaltiske forstyrrelser - Paralyse - Hypermotilitet - Ileocaecal intussusception (prolaps) - Andre lejeforandringer - Ruptur-risiko - Peritonitis-risiko Diagnostik: - Flotation (lav sensitivitet) - Ab-ELISA OBS! Anoplocephala magna er en apatogen bændelorm hos hest |
|
Dipylidium caninum: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: Dilipedidae Slægt: Dipylidium Hundens, kattens,rævens bændelorm • Præpatenstid - Lus (mellemvært): 4 uger - Loppelarver (mellemvært): flere måneder - Hund/kat/ræv (slutvært): 2-3 uger • Lavpatogen Livscyklus: Bændelormeæg ædes af lus eller loppelarver, og udvikles til cysticerci --> lus eller loppelarver indtages af hund/kat/ræv Morfologi: - Voksen orm kan blive 50 cm - scolex med 4 – 5 rækker kitinkroge - to sæt hermafroditiske kønsorganer, og to genitalåbninger per proglottid - æg frigives fra proglottider i "pakker"/kapsler Diagnostik: - Påvisning af proglottider/æg i fæces - Forekomst af lus eller lopper er en forudsætning for transmission |
|
Mesocestoides lineatum: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: cestoda (bændelorm) Familie: Mesocestoididae Rævens, hundens ogrovdyrs bændelorm • 1. mellemvært: fritlevende mider (cysticercoid) • 2. mellemvært: padder, krybdyr og fugle (tetratyridium) • Lavpatogen Morfologi: - Parauterine organ (ægsæk) ses i stereolup som en stiplet lys midterlinje - Voksne orm:1 mi tyndtarmen |
|
Trematoda: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: trematoda (ikter) • Alle trematoda er parasitter • Ingen kropshule • Syncytisk tegument (sammenhængende ydre lag uden cellegrænser) beskytter mod fordøjelsesenzymer fra værten • Tvekønnede (han og hun i samme individ) - dog IKKE i stand til at befrugte sig selv, men kan udveksle sæd med hinanden • Inddirekte livscyklus, med snegl som mellemvært (Digenea) • Kan smitte til mennesker, der spiser rå lever fra et inficeret dyr Livscyklus: Æg med miracidium (larve m. cilier) udskilles fra fæces --> miracidium kommer ud af æg i miljø --> opsøger og trænger ind i 1. mellevært, fx ferskvandssnegl --> ukønnet opformering (kopierer sig selv) i sporocyst (=”sæk” uden mund og tarm) --> Redie (larve m. primitivt tarmsystem) --> cecarie (haleikte) frigives til miljø via ekskret fra snegl --> invaderer 2. mellemvært, fx fersvandsfisk --> migrerer til muskelvæv --> indkapsler sig i hvilestadie (metacecarie) --> metacecarie indtages via uopvarmet fisk af slutvært, fx mennesket --> adult ikte migrerer til lever, hvor den sætter sig i galdegangene Morfologi: - Bladform - to sugeskåle (oral + ventral) - ingen kropshule - æg er ovale og har operculum Patologisk og klinisk: - Anæmi - Leverinsufficiens - Produktionstab - Traumatisk hepatitis: (svullen lever, migrationsspor, fibrin og hæmorrhagi) - Hyperplastisk cholangitis - Sekundær bakterieinfektion(black disease - Clostridium) - Akut dødfald (får) Diagnostik: - anamnese - græsning fugtigt areal - æg i fæces (sedimentering!) - antistof ELISA – serum/mælk - obduktion (får) Kontrol: • Reduktion af ægspredning: - strategisk afgræsning - ormemiddel behandling i vinterperioden/forår • Sneglekontrol på græs |
|
Fasciola hepatica: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: trematoda (ikter) Familie: Fasciolidae Den store leverikte Problem for især får og kvæg i DK • 1. mellemvært: Lymnea s. galba truncatula(pytsnegl) • Præpatensperiode: - Kvæg: 8-10 uger - Får: 7-8 uger • Resistens - Lav (får: akut død, kanin, gnavere) - Middel (kvæg – ”self-cure”) - Høj (svin, hest) Morfologi: • Længde på adult ikte: 2,5-3,5 cm x 1 cm • Størrelse af æg: 130-150 μm x 60-90 μm • Bladform • Har operculum |
|
Fasciola gigantica: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: trematoda (ikter) Familie: Fasciolidae Den tropiske leverikte • 1. mellemvært: Radix spp. • Præpatensperiode: - Kvæg: 8-10 uger - Får: 7-8 uger • Resistens - Lav (får, mus, rotte, kanin, marsvin) - Middel (kvæg – ”self-cure”) - Høj (svin, hest) Morfologi: • Længde på adult ikte: 7,5 cm x 1,5 cm • Størrelse af æg: 170-190 μm x 90-100 μm • Bladform |
|
Dicrocoelium dendriticum: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: trematoda (ikter) Familie: Dicrocoeliidae Den lille leverikte (lancet-ikten) • 1. mellemvært: landsnegl • 2. mellemvært: myre • Ikke så patogen, da den ikke migrerer i leveren (går igennem galdegangene, men penetrerer IKKE) •
Der skal mange tusinde til, før det er et problem for dyret • Sjælden i Danmark - men almindelig i Sverige! Morfologi: • Mere aflang bladform end de andre typer • Æg er mindre og mørkere og har to runde "prikker" indeni Klinisk: - som regel subklinisk infektion (ingen/lette symptomer) - stor infektion vil påvirke leverens funktion |
|
Paramphistomatidae cervi: |
Række: Platyhelminthes (fladorme) Klasse: trematoda (ikter) Familie: Paramphistomatidae Vomikte • Slutvært: kvæg • Mellemvært: akvatisk snegl • Problem ved samgræsning med dådyr • Ses i DK (særligt Vestamager), men er ikke nær så patogen, som de andre ikter • Præpatensperiode:7 -8 uger hos kvæg Livscyklus: Samme som andre ikter, men går ned i duodenum i slutværten og tilbage op i
vom, hvor den adulte ikte sætter sig fast
Morfologi: • ”mund i begge ender” • mere oval og aflang, end egentlig bladform • æg: farver dårligt (lysegrå/utydelig) Klinisk: - Lav-patogen - Hvis der er rigtig mange kan det give intistinale forstyrrelser, da de juvinale parasitter skader slimhinden |
|
Gastropoda: |
Række: Mollusca (bløddyr) Klasse: Gastropoda (snegle) Lungesnegl er 1. mellemvært hos ikter Karakteristik: • Hoved–fod (ventralt placeret muskel til bevægelse) • Indvoldssæk: - Fordøjelseskirtler - Hjerte - Respirationsorganer - Reproduktionsorganer • Kappe (mantle): omkranser indvoldssæk, som danner skal (nogle arter har mistet skallen) • Kappehule: gæller el. lunger (Pulmonata = lungesnegle) Alle landlevende og fersvandssnegle er lungesnegle! |
|
Arthropoda (leddyr): |
Mest artsrige (>1 mio.) række i dyreriget! • Ydre skelet = kutikula m. kitin (fleksibelt, let og stærkt) • Muskelhæfte indvendigt • Vækst ved skift af kutikula (ligesom nematoda) • Segmenteret krop • Parrede, leddelte lemmer • Avancerede sanseorganer • Dorsalt hjerte • Åbent karsystem (Hæmocøl) Fire underrækker: - Myriapoda (tusindben og skolopendre) - Chelicerata (inkl. spindlere) - Crustacea (krebsdyr) - Hexapoda (inkl. insekter) |
|
Arthropoda gruppekarakteristika: |
|
|
Crustacea (krebsdyr): |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Crustacea (krebsdyr) • Hav- og ferskvand (få på land) • Æg i vand • Fra <1 mm til >60 cm •Vigtige arter til konsum: - Hummer, jomfruhummer, krabber, rejer, krebs, languster Karpelus (mikroskopisk): (Klasse: Maxillipoda, underklasse: Branchiura) • Ektoparasit hos fisk • Hav- og ferskvand • Ca. 5 mm • Sugeskiver til fastholdelse (omdannede 2. maxiller) • Suger blod og slim fra vært • Særlig skade i dambrug |
|
Sarcoptes scabei: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underoden: Astigmata (Fedtmider) Familie: Sarcoptidae MIKROSKOPISKE Skabmide (fnat) • Respiration over kropsoverfladen (evt. trachéer hos store former) • "Gravemider": graver 1-2 mm/dag i stratum corneum • Vært: svin, kvæg, hund, ræv (husdyr) Morfologisk: • Krop ikke opdelt, nærmest ægformet • Cephalothorax + abdomen i ét • Første par munddele = chelicerer, m. klosakse eller kroge (til fødemanipulation) • Andet par munddele = pedipalper (føleorgan) • Sugeskåle (lange og udelte m. SMÅ skåle): - Hun: 1. og 2. benpar - Han: 1. 2. og 4. benpar • 4 par ganglemmer (voksne + nymfer) • Bagkrop (lemmeløs) • Små: 0,1 mm - 3 mm • ventralt hypostom til ekstraoral fordøjelse Klinisk: • Hudbetændelse • Kløe • Skorpedannelse Diagnostik: • Tilstedeværelse af skabmider (hudskrab) |
|
Psoroptes ovis: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underoden: Astigmata (Fedtmider) Familie: Psoroptidae MIKROSKOPISKE Skabmide (ondårtet fåreskab) Morfologi: - Hun: sugeskåle 1. + 2. + 4. benpar (lange, 3-delte) - Han: 1. + 2. + 3. benpar (lange, 3-delte) - lever af sekret Klinisk: Ondartet fåreskab: - sugemide overfladisk på ulddækkede partier -overlevelse op til 2 uger i det fri - risiko for mekanisk overførsel(klippemaskiner o.l.) - skab på man og hale (hest) - skab på halerod og yver (kvæg) - øreskab (kanin og ged) |
|
Chorioptes bovis: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underoden: Astigmata (Fedtmider) Familie: Psoroptidae MIKROSKOPISKE Haleskab hos kvæg • Karakteristisk: - gnavemide - mildt forløbende - kan sprede sig påperineum og rundt omyver (lyskefolde) - lever af skæl • Morfologi: - Hun: sugeskåle 1. + 2. + 4 benpar (korte, udelte, STORE skåle) - Han: alle benpar(korte, udelte, STORE skåle) Klinisk: - skab på og omkring hale hos kvæg (evt. yver) - skab på lemmer hos hest, får, ged |
|
Otodectes cynotis: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underoden: Astigmata (Fedtmider) Familie: Psoroptidae MIKROSKOPISKE Øreskab hos hund og kat Klinisk: • Katte: subklinisk, almindelig • Hunde: klinisk otitis externa (kan ofte ses direkte i otoskopet!) Belægtet med chorioptes |
|
Notoedres cati: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underoden: Astigmata (Fedtmider) Famillie: Sarcoptidae MIKROSKOPISKE Skab på hoved, poter, hale hos kanin (evt. kat) Beslægtet med sarcoptes |
|
Demodex spp.: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underorden: Prostigmata (Fløjlsmider) MIKROSKOPISKE Hårsækmide • Karakteristisk: - Almindelige hos husdyr! - cigarlignende form - fire meget korte ben fortil - lever i hårsække, hvor de producerer æg og larver Klinisk: Hund: - hvalp inficeres fra mor; interaktioner med T-cellerespons - lokaliseret eller hele krop - squamøs eller pustuløs form - ingen kløe Kat: D. gatoi – kløe forekommer! Kvæg (+svin): - pustuløs form på forpart - ingen kløe |
|
Cheyletiella spp. |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underorden: Prostigmata (Fløjlsmider) MIKROSKOPISKE Hudmide • Karakteristisk: - Klo på pedipalpe! - lever i pelsen og sjældent på hud - oftest subklinisk hos hund (C.yasguri) + kat (C. blakei), menzoonotisk betydning - klinisk hos kaniner (C. parasitovorax) |
|
Dermanyssus gallinae: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underorden: Mesostigmata (Rovmider) MIKROSKOPISKE (Den røde) hønsemide • Karakteristisk: - Rødfarvet krop - Problem i flere økologiskeæglæggerbesætninger –svær at komme til livs |
|
Ixodes ricinus: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underorden: Metastigmata (Blodmider) Familie: Ixodidae (hårde flåter) Skovflåten • 3-værts flåt = skal have blodmåltid fra 3 værter for at gennemføre livscyklus fra larve til adult • Mange pattedyr (og fugle) er værter Morfologisk: • Har Hallerske organer på forben (særligereceptorer, flåten benytter til at søge efter vært) • Bagkrop kan udvides kraftigt (til opbevaring af værtens blod > 1 cm) • Larve har 3 par ben, nymfe og voksen: 4 par ben (2-5) mm • mundområde ("hoved") kaldet capitulum/gnathosom, anvendes til at diff. de forskellige arter Klinisk: • Anæmi • Sekundære infektioner • Er vektor for flere patogener, bl.a. bakterierne Borrelia burgdorferi eller anaplasma phagocytophilum - Optages under blodmåltid fra fx mus eller rådyr - Kan forårsage nervebetændelse hos mennesker (= Lyme disease/borreliose) |
|
Rhipicephalus sanguineus: |
Række: Arthropoda (leddyr) Underrække: Chelicerata Klasse: Arachnida (spindlere) Orden: Acari (mider og flåter) Underorden: Metastigmata (Blodmider) Husflåten Karakteristisk: - ikke stationær udendørs i DK - langt mindre patogen - han har adenalplader og festoner ("firkanter" langs bunden af bagkroppen) |
|
Insecta: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Med vinger (undtagenThysanura = Sølvkræ) • Karakteristika: 3-delt krop: - hoved – bryst (3 led) – bagkrop (9-11 led) - Brystled m. ben ventralt og vinger dorsalt (forreste brystled ingen vinger) - 3 benpar - ét par antenner - rørformet traché-system, som leverer ilt direkte til væv (helt ud til cellerne) - åbent kredsløb (to ekstra hjerter ved vingerne) Tarmkanal: - Fortarm: kutikulabeklædt= forarbejdning - Midttarm: næringsoptagelse - Bagtarm: kutikulabeklædt= vandoptagelse - Malpighiske rør: blinde rør, der udmunder i tarmkanal mellemmidttarm og bagtarm (sekretion, ikke filtration) Sanseorganer på hoved- og munddele: • Antenner: kemoreceptorer • Oceller: lysfølsomme • Kompleksøjne (af mangesammensatte ommatider): billeddannende • Palper: beføle underlag (kemoreceptorer) Munddele: • Bidende Fx bidelus • Sugende Fx sugefluer: Labium danner snabel til opsugning --> distale lober (labeller) m. furer --> labrum og hypopharynx danner ”sugerør” (fugter evt. fast føde inden opsugning) • Stikkende-sugende Fx stikfluer: Labium (snabel/proboscis) m. distale”raspe-tænder” gennemborer huden --> labrum og spytklinge danner sugerør --> suger tilstrømmende blod i ”pøl” • Skærende-sugende Fx klæger: Mandibler og maxillerskærer hul i huden --> blod løber til i ”pøl” --> ugerør ml. labrumog spytklinge Dækvinger: - Nogle insekter har dækvinger foran/over flyvevingerne, som beskytter dem - Kraftigt sklerotiserede hos biller - Læderagtige hos fx kakerlakker og tæger • Livsudvikling: - Direkte: ungdomsstadier ligner adult form fuldstændig, er bare mindre - Hemimetabol = ufuldstændig: æg --> 3 nymfestadier (ligner adult, men ingen vinger) --> adult - Holometabol = fuldstændig: æg --> larve (ligner ikke adult form, spiser anden føde) --> puppe (metamorfose) --> adult Livscyklus: - Stationær: hele udvikling på værtsdyret |
|
Phthiraptera (lus): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr)Klasse: Insecta Orden: Phthiraptera (lus) MAKROSKOPISKE • Karakteristisk: - Vingeløse (sekundært) - korte antenner - Dorso-ventralt sammentrykt ("fladfisk") - Stationære ektoparasitter (afhængig af vært; værtsspecifikke) - Spredes ved direkte kontakt mellem værter - Hemimetabol udvikling: nymfer lever som voksne på samme vært - æg fastkittes på værtsdyrets hår Patogenitet: • Hudirritation, kløe → hårtab, evt. eksem (kan forværres aflusefækalier og –spyt) • Evt. anæmi som følge af blodsugning (kun sugelus) • Vektorer: - Hos hund er Trichodectes canis mellemvært for Dipylidium caninum (hundens bændelorm) Opdeles i: • Bidelus/pels- el. fjerlus (Mallophaga) - rammer pattedyr (pelslus) og fugle (fjerlus) - små lus (1-2 mm) - bredt hoved - bidende munddele - keratin-holdig føde (lever af hudaffald, skæl, talgrester) • Trichodectes canis: Hund (særlig fure i hovedet: kyssemund-form) • Damalinia equi: hest • Damalinia ovis: får • Damalinia bovis: kvæg • Sugelus/egentlige lus (Anoplura) - kun parasitære på pattedyr - store lus (2-6 mm) - tilspidset hoved - Stærkt specialiserede gribekløer - stikkende-sugende munddele - suger blod direkte fra blodkar (kapillærsugere) • Haematopinus asini: stor hestelus • Haematopinus suis: svinelus (eneste lus hos svin, kraftige kløer) • Haematopinus eurysternus: kortsnudet kvæglus • Linognathus vituli: langsnudet kvæglus • Linognathus setosus: hundelus |
|
Siphonaptera (lopper): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Siphonaptera (lopper) MAKROSKOPISKE • Karakteristisk: - Vingeløse (sekundært) - korte antenner - Lateralt sammentrykt ("skibssejl") - Kun voksne er ektoparasitter - Suger blod m. stikkende-sugende munddele - Tornkamme (ctenidier); bruges til identifikation• Bevæger sig vha. kraftige springben (3. par) • Tilpasset bofaste (m. rede/soveplads) værter • Redespecifikke (bofaste) • Larve lever af organisk stof i rede/soveplads Holometabol livscyklus (hastighed er temperaturafhængig): Æg --> larve --> puppe --> loppe • Patogenitet: - Irritationsmoment: urolige dyr - Ødematøs rødlig kløende knude - Allergi (allergener i loppespyt), eksem(bagpart, bug og inderlår) –-> forværring gennem værtens kløeneller hyppig pelspleje - Ctenocephalides spp. mellemværterfor Dipylidium caninum (bændelorm) hos hund ogkat • Ctenocephalides felis: katteloppe (hund og kat) - tornkam: 1. og 2. torn lige lange • Ctenocephalides canis: hundeloppe (hund, hyppig) - tornkam: 1. kortere end 2. torn • Pulex irritans: menneskeloppe (human evt. hund dog sjældnere) - tornkam: ingen |
|
Differentiering ml. lopper: |
|
|
Diptera (tovinger): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Vinger • Antenner hos de tre underordener: - Nematocera (myg): trådformede med mange ensartede led - Bracycera (laverestående fluer, klæger): tre-leddede med det yderste led delt af flere indsnøringer.Holdes ret frem foran hovedet som små ”horn” - Cyclorrhapha (højerestående fluer): antennerne er korte, yderste led er størst. Yderste led bærer en kraftig fjer-agtig børste = arista. Antennerne holdes ofte tæt ind til hovedet, så ofte er det kun arista som rager frem (fx stuefluer, stikfluer, bremser m. fl.) |
|
Insekter som fødevareskadedyr: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta • Insektordener, som kan være skadedyr Orden Blattodea (kakerlakker) Orden Coleoptera (biller) Orden Lepidoptera (sommerfugle) Orden Diptera (tovinger) Orden Hymenoptera (årevingede) • Typer: - "De stedbundne": udvikles i fødevaren; ofte i kornprodukter, nødder, frugter, fx kornsnudebille og frømøl - "De besøgende": bevæger sig omkring, kun temporært i kontakt med fødevarer. Vektorer for patogener (fra afløb/fæces el. lign. til fødevarer) Fx kakerlakker og stueflue • Levevis, nicher - Mange arter findes kun i indendørsmiljøer (spredes over hele kloden gennem transport) - Skraldemands-nichen: lever af madaffald (kakarlakker) - Frøæder-nichen: larver udvikles i korn, frø, nødder og tørrede frugter(fx kornsnudebille) - Dødt plantevæv-nichen: tørrede plantedele, fx krydderier (nogle biller) - Søde ekskrementer-nichen: opsøger sukkerholdige varer, fx kager (gedehamse, myrer) - Ådsels-nichen: larver udvikles i tørret, røget kød (klannere) • Typer af skader; kontaminering - Konkurrence om føde (mest i u-lande) - Æstetik (det er ulækkert!) - Medium for svampevækst = sekundære metabolitter (toxiner) - Toxin-producerende insekter (fx billeslægten Tribolium spp.) - Allergi v. forekomst af kutikula-rester fra mider og insekter - Kontaminering m. patogener fra andre steder • Forebyggelse og bekæmpelse Hvor: - Virksomheder med fødevareproduktion - Lagre og detailhandel - Forarbejdning og tilberedning i køkkener Hvordan (forebyggelse): - Systematisering (indretning, arbejdsgange) - Opbevaring (forseglede beholdere; ikke ophobning) - Rengøring (orden, tilgængelighed) - Registrering (prøvetagning, fælder) Hvordan (bekæmpelse): - Identificere ”arnested” - Grundig rengøring og kassering - Evt. bekæmpelse (mekanisk, kemisk, biologisk) • Metoder til identifikation - Bestemmelsesnøgle (øvelseshæfte/Skadedyrsguiden) |
|
Nematocera (myg): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Nematocera (myg) • Karakteristika: - Kun hunner er parasitiske (blodsugende) - Æg lægges i vand eller fugtige områder - Juvenile stadier er ”akvatiske” transmissionsmønstre,livscyklus og patogenitet for |
|
Culicoides spp. (mitter): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Nematocera (myg) Familie: Ceratopogonidae (mitter) Slægt: Culicoides • Karakteristika: - Primært aktive i aftentimerne - Danner sværme - Hunnerne er blodsugende • Habitater: - Mudret jord - Råddentplantemateriale - Stilleståendevandpytter • Klinisk: - Irriterende for dyrene - Kan overføre Blue Tounge virus - Kan give sommereksem (hest): allergisk dermatitis, hårtab |
|
Simulium spp. (kvægmyg): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Nematocera (myg) Familie: Simuliidae Slægt: Simulium • Karakteristika: - typisk habitat erlangs floder og åer(rindende vand m. læ) - Angreb i dagtimerne,varmt og fugtigt vejr - Danner sværme - Blodpølssuger (hunner) • Klinisk: - sårdannelse (tiltrækker sugefluer) - ødemer - anæmi - dødsfald |
|
Tabanidae (klæger): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Brachycera (laverestående fluer) Familie: Tabanidae (klæger=horse-flies) • Karakteristika: Okseklæg, regnklæg og guldklæg: - Kun hunnerne suger blod (blodpølsugere) - Dagaktive (særligt i varmt og fugtigt vejr) - Kraftigt og smertefuldt bid Klinisk: - Urolige dyr – nedsat produktion hos kvæg |
|
Cyclorrhapha (højerestående fluer): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Livscyklus (holometabolus): Æg --> larve --> puppe --> adult |
|
Glossina (tsetse fluer): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Slægt: Glossina (tsetse fluer) • Karakteristika: - Vinge med karakteristisk økse-formetcelle - Stikkende-raspende/sugende munddele(blodpølsuger, begge køn) • Livscyklus: Hver tsetse-hun føder 8-12 larver iløbet af sin levetid (vivipar) --> larven forpupper sig hurtigt i fugtigjord --> imago forlader puppehylstret (hurtigt flyvefærdig!) Klinisk: - irritation - overfører trypanosomer: (Sovesyge forårsages af Trypanosoma rhodesiense og T. gambiense, og Chagas sygdom af T. cruzi) |
|
Stomoxys calcitrans (staldstikflue): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Muscidae Underfamilie: Stomoxydinae (stikfluer) • Karakteristika: - Stikflue (blod, begge køn) - Smertefuldt bid - Obligatorisk parasit - Lægger sine æg i råddentplantemateriale - Udvikling: 12-60 dage - Opholdssted: bolig og stald • Klinisk: - Kan overføre bakterier, virus og parasitæg - Kan være mellemvært for Habronema spp (hestens maveorm): larver (L3) af Habronema spp. deponeres i sår --> kronisk granulerende = "sommersår" |
|
Musca domestica (stueflue): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Muscidae Underfamilie: Muscinae (sugefluer) • Karakteristika: - Sugeflue (udflåd fra øjne, mund ognæsebor, samt sår fra stikfluer) - Kan ”genåbne” sår under heling - Ikke obligatorisk parasit - Lægger sine æg i kokasser - Udvikling: 8-49 dage - Opholdssted: bolig og stald • Klinisk: - Kan overførebakterier, virus og parasitæg - Kan være mellemvært for Habronema spp (hestens maveorm): larver (L3) af Habronema spp. deponeres i sår --> kronisk granulerende = "sommersår" OBS! Hydrotaea irritans (plantagefluen - anden sugeflue) kan give sommermastitis hos kvæg: • Mekanisk vektor for bakteriekompleks, som giver sommermastitis hos græssende kvier • Tidsmæssig sammenhæng mellem sygdoms-frekvens og plantagefluens sæsonmæssige aktivitetsniveau |
|
Myasis: |
|
|
Calliphora spp.: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Calliphoridae (spyfluer) Slægt: Calliphora Blå spyflue • Karakteristisk: - almindelige slægt i DK (især får) - tiltrækkes af rådnende kød/væv uanset om dyrene er levende eller døde - Æggene lægges i sår, læderede slimhinder, tilsmudset uld eller i ådsler - Blå krop • Fakultativ myiasis (sekundær, tertiær): - larver kan udvikle sig både i dødt/henfaldent væv(ådsler og kød) og i levende væv (sår), til spyfluemaddiker • Klinisk: - Tilsølet perineum, diarré (får) |
|
Lucilia cuprina: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer)Familie: Calliphoridae (spyfluer) Slægt: Lucilia Grøn spyflue • Karakteristisk: - almindelige slægt i DK (især får) - tiltrækkes af rådnende kød/væv uanset om dyrene er levende eller døde - Æggene lægges i sår, læderede slimhinder, tilsmudset uld eller i ådsler - Grøn krop • Fakultativ myiasis (primær): - larver kan udvikle sig både i dødt/henfaldent væv (ådsler og kød) og i levende væv (sår), til spyfluemaddiker • Klinisk: - Tilsølet perineum, diarré (får) |
|
Sarcophaga spp.: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer)Familie: Sarcophagidae (kødfluer) • Karakteristisk: - Lever af ådsler, råddent organisk materiale og gødning - Tertiær myiasis - Mellemvært for Habronema spp. (hestens maveorm) |
|
Oestridae (bremser): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Oestridae (bremser) Hudbremser og næse-/svælgbremser • Obligat myiasis: - larver udvikles kun i levende væv • Hypoderma bovis: stor oksebremse (udryddet i DK i løbet af1950'erne) • Hypoderma lineatum: lille oksebremse (vært: hjort!) • Oestrus ovis: fårets næsebremse (kl.: næseflåd, disponerende forluftvejslidelser) |
|
Gasterophilidae (mavebremser): |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Gasterophilidae (mavebremser) • Gastrophilus spp.: hestens mavebremse • Karakteristisk: - Bagkrop afhunbremse har læggebrod (bruges til at deponerer ægpå hårene af et hesteben) - Alle græssende heste husermavebremselarver, UDEN kliniske symptomer (gastritis v. svære angreb) • Obligat myiasis: - larver udvikles kun i levende væv Migration langs tungerod --> migration mod pharynx/oesophagus i tandmellemrum --> etablering og tilvækst i gingivalommer --> larver sætter sig endeligt fast i mavens væg (dyb ulceration) |
|
Melophagus ovinus: |
Række: Arthropoda Under-række: Hexapoda (seks-benede leddyr) Klasse: Insecta Orden: Diptera (tovinger) Underorden: Cyclorrhapha (højerestående fluer) Familie: Hippoboscidae (lusefluer) Fårets luseflue • Karakteristisk: - Permanent ektoparasit - Hyppigst om vinteren - Suger blod - Føder pupper • Klinisk: - anæmi - reducerettilvækst - uldtab |
|
Baermann: |
• Formål: at seperere larver (L1) fra afføring • Princip: Larverne syker til bunds • Fremgangsmåde: - Fæces ophænges i gaze i vand i24 timer - Aftapning afsediment m. evt. larver vha. enstangpipette - Sedimentetafsættes i enlille petriskålog afsøgesfor levendeL1 under stereomikroskopog L1 overføresmed pipettetil objektglas - Eller: prøven aflæses på objektglas (m.dækglas) for L1 Differentiering: - man kan bl.a. kigge på larvernes eosophagus, som varierer - L1 og L2 for mavetarmorm og jordnematoder, har en "timeglas"-facon: rhabditiform (to hævelser = bulbus) - L1, L2 og L3 af lungeorm (og L3 mavetarmorm) har en mere slank og aflang form: filariform • Anvendes: især med lungeorm, der udskilles som L1 larver direkte i fæces |
|
Larvekultur-princippet: |
• Formål: L3 dyrkning (nemmere at differentiere orm på dette stadie) • Princip: larvekultur (dyrkning) + Bearmannisering/modificeret Bearmann • Fremgangsmåde: - Fæces anbringes i kulturkammer, tilkoplet et fugtkammer - efter 10-14 dages henstand v. 20-25 grader overføres kulturkammeret til et spidsglas (fyldt med vand) - efter 12-24 timer aftappes sedimentet m. L3 larver vha. en stangpipette - prøven aflæses på objektglas (m. dækglas) for L3 • Anvendes: især med strongylideæg, der er umulige at skelne fra hinanden |
|
McMaster (flotation): |
• Formål: at seperere lette/mellemtunge æg fra afføring • Princip: æggene flyder ovenpå flotationsvæsken (mindre massefylde), samt optælling af æg • Fremgangsmåde: - Frisk prøve direkte fra rektum eller stibund opsamles (særligt vigtigt for strongylideæg at prøven er så frisk som muligt) - Luft klemmes ud af røret/posen og sættes på køl (så æggene ikke klækker) - 4 g fæcesprøve tilsættes spidsglas med 56 ml flotationsvæske (NaCl+glucose) - Prøven sis igennem et stykke gaze - Prøven overføres McMaster-kammer (med grønne tællekamre) og lades være i 3-5 min - Undersøg + optæl ved mikroskopi • Antal æg i alt i kammerets to rum x50 = antal æg pergram gødning (Eggs Per Gram: EPG) Fx: i alt fundet 2 æg (i rum 1) x 2 (da to rum) 4x50 = 200 EPG • Anvendes: især ascarideæg, strongylideæg,enoplideæg, coccidieoocyster,visse bændelormeæg m.m. • I klinikken: mest anvendt til produktionsdyr og heste, der som regel kun behandles ved: - kliniske symptomer - højt ægtal - behandlingsstrategier |
|
Simpel flotation: |
• Formål: at seperere lette/mellemtunge æg fra afføring • Princip: æggene flyder ovenpå flotationsvæsken (mindre massefylde) • Fremgangsmåde: - Frisk prøve direkte fra rektum eller stibund opsamles (særligt vigtigt for strongylideæg at prøven er så frisk som muligt) - Luft klemmes ud af røret/posen og sættes på køl (så æggene ikke klækker) - 4 g fæcesprøve tilsættes spidsglas med 56 ml flotationsvæske (NaCl+glucose) - Prøven sis igennem et stykke gaze - Prøven efterlades til henstand i 10-15 min - Bunden af et reagensglas dyppes i overfladen af prøven og overføres til et objektglas til undersøgelse ved mikroskopiering (under dækglas) • I klinikken: mest anvendt til hund og kat, som skal behandles ens uanset antal af æg |
|
Sedimentering: |
• Formål: at seperere tunge æg fra afføring • Princip: bundfældning aftunge æg (tørre massefylde), samt optælling (kvantitativ) • Fremgangsmåde: - fæcesprøve overføres til spidsglas med vand og efterlades til henstand 10 min - fæcespartiklerne ligger i toppen af glasset og det meste af vandet hældes derfor fra (uden at fjerne sedimentet) - genopfyldes med vand og efterlades til henstand i yderligere 10 min - samme trin gentages, til man har et relativt rent glas, men tydeligt sediment i bunden - sedimentet m. evt. æg aftappes vha. en stangpipette og overføres til en petriskål - aflæses i stereolup • Anvendes: især til leverikter og vomikter |