Gardasøen, La Quercia, Caffe Centrale

Campingglæde ved Gardasøen

Vælg en campingplads ved Gardasøen. Ja, det er ikke let, og der er bare mange at vælge imellem. Camping La Quercia er for nogen den bedste, men behøver ikke at være den bedste, for bedst er jo en smagssag.

Tekst: Anne-Vibeke Isaksen

Campingpladsen, der ligger ned til søen og har en af områdets eneste sandstrande, har ligget her i 60 år, så der er naturligvis allerede mange danskere, der kender den, og der kan være mange begrundelser for valg af denne campingplads, hvor solen skinner fra en skyfri himmel, og feriestemningen er i top. Gardasøens smukke omgivelser har i årtier tiltrukket turister i alle aldre. Og nej, Gardasøen er ikke kun for pensionister. Når man kigger rundt her på campingpladsen, så er det alle tre generationer i familien, der hygger sig. Ja sågar menneskets bedste ven, hunden er også med på ferie hos mange af gæsterne. 

Image
Gardasøen, La Quercia, badestrand, strand, sandstrand

 

Campingpladsen har alt
Der kan købes både velsmagende vin – både hvid-, rosé- og rødvine – og olivenolie, og det er bare en begyndelse på alt det gode mad, man finder på disse kanter. Supermarkedet inde på selve campingpladsen har alt fra friskbagt morgenbrød til en stor delikatesseafdeling. Ja, vi er jo i Italien, og der skal spises godt. Hvis man ikke selv orker at stå for madlavning, er der flere restauranter inde på selve campingpladsen, hvor man kan spise, og køkkenet er naturligvis italiensk.

La Quercia er en stor campingplads, hvor man kan holde ferie en hel uge uden at forlade den, hvis det er det, man har mest lyst til. Campingpladsen har alt, og klimaet svigter sjældent, så poolen – både den, hvor der er svømning og vandsportsaktiviteter – og swimmingpoolen er ofte det store trækplaster. Stranden er af gode grunde også et tilløbsstykke, og Gardasøens vand er det bedste bud på en forfriskende dukkert. Og hvis ikke næsen i sky er det bedste for dig, så er der et væld af vandsportsaktiviteter på søen.

Image
La Quercia, Gardasøen, swimmingpool, pool, svømning, badning

 

La Quercia er på mange måder som en mindre by. Det hyggelige er, at alle bor imellem hinanden, uanset hvordan man har valgt at campere. Man kan også leje sig til ferie gennem en af de mange forskellige udlejningsenheder, der er på campingpladsen. De, der gør det, er også blandet med gæster, der bor i egne enheder, og det giver en dejlig stemning. De mest luksuriøse mobilehomes ligger i første række til Gardasøen, men heldigvis kan man også bo der i egen campingvogn eller autocamper.

Image
La Quercia, Gardasøen, telt, teltcamping

 

Aktiviteter og underholdning er der masse af på campingpladsen hver eneste dag. Der er aktiviteter for børn, unge, voksne og ældre. Fitness- og wellnesscenteret er åbent for dem, der vil holde formen ved lige på ferien. Hver eneste aften samles alle gæsterne foran den store underholdningsscene, hvor der opføres et stort kendt show f.eks. Løvernes Konge eller Dirty Dancing. Og det er campingpladsens egne ansatte, der er på scenen. I løbet af højsæsonen, hvor campingpladsen er fyldt op med gæster fra hele Europa, tages stranden også i brug til forskellige events. Flere gange er der fyrværkeri på søen, og det får alle gæster ned på stranden. Mens solen går ned, hygges der i det bløde sand, og når mørket falder på, så fyres der op for sommerens helt store fyrværkeri. 

Image
La Quercia, Gardasøen, zumba, fitness, sportsaktiviteter

 

Campinglivet på La Quercia er utrolig hyggeligt, og ja, der tale om en stor, men meget veldrevet campingplads, hvor der er styr på alt. Alt fungerer på campingpladsen, uanset om man bor i telt, campingvogn, autocamper eller i en af de mange udlejningsenheder. Lige uden for døren ligger en perlerække af Italiens smukke byer. Der er vingårde, forlystelsesparker og meget mere.

Oplevelser i området
Kystbyen Lazise ligger kun to kilometer fra La Quercia, og man kan gå på stranden hele vejen ind til byen, hvilket er en populær ting om aftenen. Lazise dateres helt tilbage til år 888 og har været fristad med handelsrettigheder. I det 13. og 14. århundrede blev det imponerende forsvarsanlæg og byens slotte og borgmure anlagt. Der er en hyggelig feriestemning både langs vandet og på torvet, men et par gange om ugen i højsæsonen er byen fyldt op til bristepunktet.

Små 10 kilometer syd for La Quercia ligger endnu en af Gardasøens perler. Byen Peschiera del Garda har både havn, kanaler og borganlæg, og i bedste italienske stil danner byen rammer om lige nøjagtig den feriestemning, som danskerne rejser hertil for. Folk spiser ude, spiser godt og hygger sig, mens natten falder på, og solen forsvinder bag bjergene i vest.

Image
Lazise, Italien


Husk Verona
Lidt længere væk ca. 20 kilometer fra La Quercia ligger en af hele Italiens mest historiske byer. Verona er en meget gammel by med imponerende bygningsværker – så mange, at byen er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Man finder f.eks. det store romerske amfiteater, der i dag afholder blandt andet operakoncerter på varme sommeraftener. Gladiatorkampe i arenaen er for længst borte. En historie, der for alvor satte Verona på verdenskortet, blev dramatiseret af ingen andre end William Shakespeare, nemlig historien om Romeo og Julie – og i dag valfarter folk til Julies gård for at få opfyldt ønsket om evig kærlighed. Veronas mange smukke torve og gader er den dag i dag stadig oplagt til en romantisk dag i byen.

Image
Verona, Italien

 

Vin og action
Lige uden for døren ligger der flere store forlystelsesparker – Gardaland er den mest besøgte, hvor hele familien kan få et adrenalinkick, og latteren kommer helt i top. Mange vælger dette som et afbræk fra poolen eller stranden, og det kan anbefales at vælge en dag, hvor det måske ikke er alt for varmt og så komme afsted fra morgenen af.
Det samme gælder, hvis man gerne vil besøge en af områdets mange vingårde (som der er virkelig mange af). Hvis man ikke vil køre efter det, kan campingpladsens egen vin varmt anbefales. Og nu vi er i den boldgade, så lad bare slankekuren blive hjemme. Den vil ikke få en god ferie på disse kanter.

Image
La Quercia, Gardasøen, vinranker, vinplanter, vin, vindruer, vinproduktion

 

60 års jubilæum
Camping La Quercia fejrer i 2018 60 års jubilæum, hvor der vil ske en masse ekstra ting. Hold øje på deres danske hjemmeside

Bemærk: Pladsen giver ikke DCU-rabat, men via linket i højre side kan du finde DCU's rabatpladser i udlandet.

Image
DCU medlemskab collage

Danmarks største camping-fællesskab

Bliv medlem af Dansk Camping Union og få:

  • 30% rabat på DCUs 20 campingpladser
  • 15% rabat hos 90 DCU fordelspladser
  • Rabat på attraktioner i hele Danmark
  • Teknisk rådgivning
  • Rabat på service hos DCU Servicecentre
  • Magasinet Camping-fritid otte gange årligt

Bliv medlem her