Flatcoated retriever
De flotte, langhårede Flatcoat retrievere er som de øvrige retrievere nemme at arbejde med, og har flair og gode anlæg for apportering. Desuden er den kønne Flatcoat en hengiven race, der er aktiv og med et livligt temperament.
Left
DEERHUNTER

HISTORIE

Historisk så skal man tilbage til omkring 1830, for at finde de første retrieverracer, og omkring år 1850 begynder Flatcoat at skille sig ud. Jægerne begyndte at fremavle retrievere der var dygtige apportører, og da populationen ikke var så stor, brugte man forskellige tilgængelige jagthunde. For Flatcoat, eller ”Flatten”, var det waterdogs, settere og enkelte hyrdehunde der var grundstammen. Også dengang søgte man at forbedre hundene gennem målbevidst avl. Opdrætterne så den såkaldte St. John hund, og mente dengang, at disse hunde kunne forædle racen. Disse hunde var oprindeligt bragt til England af nordamerikanske fiskere, og disse middelstore og robuste hunde med det lange hovedparti og svage stop, var fremragende apportører. Da hundene tilmed havde en kraftig pels, var de også enorm gode i vandarbejdet. Der blev arbejdet ihærdig med at fremavle den Flatcoat som vi kender i dag, og i 1870 fik racen sit navn. Indtil da fandtes de som Eavy coated retriever, men man ønskede en ubølget pels hos denne race, og deraf kom navnet som Flatcoat.

De der i dag opdrætter racen, også i Danmark, ønsker at avle hunde der både har gode jagtlige egenskaber og kønt udseende – ”dual purpose”. Derudover ønsker man, at bibeholde racens gode temperament med en glad og livlig hund, der arbejder i god kontakt med føreren. Denne strategi har været medvirkende til, at der i dag findes Flatcoat jævnt fordelt over hele landet. Således er det også muligt at få hjælp og vejledning i forbindelse med køb af hvalp, træning og aktiviteter. En god idé er at besøge specialklubbens hjemmeside på www.flatcoat.dk I forhold til træning af Flatcoat, så kan det være en stor fordel at søge vejledning hos klubbens erfarne folk, da en Flatcoat kræver lidt anderledes træning.

ANDRE RETRIEVERRACER

FLATCOAT SOM JAGTHUND

Flatcoat er en god jagthund, hvor forcen er arbejdet efter skuddet. Det er en meget arbejdsom race, som har et behov for kontakt og aktivering. Flatcoat kan være lidt senere moden end øvrige racer, men når først en Flatcoat er dresseret, så har man en ivrig, effektiv og udholdende apportør, der arbejder godt i al slags terræn. Flatcoat har stor vandpassion, og viser også ihærdighed og udholdenhed i vandarbejdet. Denne race har også en tæt pels og vandskydende pels, som beskytter hunden mod kulde, hvilket er en klar fordel, når der skal apporteres sidst i jagtsæsonen. Det er ikke ”kun” en efterskudshund, da en Flatcoat er en alsidig jagthund, der fint kan bruges til at søge i et kort søg. Racen arbejder i god kontakt med føreren, og den kan sagtens trænes til at søge/arbejde indenfor skudhold.

Temperament og størrelse
Flatcoat er en livlig og godmodig hund, som meget gerne vil samarbejde med føreren. Den er en venlig familiehund, der har en idealstørrelse som for hannernes vedkommende er på mellem 58 og 61 cm, mens det for tæverne er mellem 56 og 59 cm. Farven er oftest sort, men de kan også være leverfarvede.
Left
DEERHUNTER

FÅ FLERE JAGTTIPS

  • Retriverne
  • Hvornår kan hunden komme med på jagt
  • Opsætning af vildtkamera
  • 10 tips til at forbedre langdistance- skydning
  • 5 tips til at forbedre din buejagt
  • DE STÅENDE KONTINENTALE JAGTHUNDE
  • Hvalpetræning
  • 5 tips - jagt med natkikkert
  • hvalpen flytter ind
  • Hvilken hvalp i kuldet skal være min
  • Hvilken jagthund skal jeg vælge?
  • Socialisering af hvalpe
  • De stående engelske jagthunde
  • FT Spaniels