- Jeg er 16 år nu. Jeg er ikke noget barn længere!

De hidsige ord lyder måske som noget, de fleste engang har sagt til deres forældre i et ophidset tonefald, men for præcis 30 år siden blev ordene for første gang ytret af ingen ringere end hovedpersonen i en Disney-film.

Og du kender med stor sandsynlighed godt den unge kvinde, der siger ordene.

Hun er en viljestærk, nysgerrig og handlekraftig teenager, og hun har en godmodig, gul fisk som sin bedste ven.

Vi snakker selvfølgelig om Ariel, den lille havfrue, Disneys power-prinsesse med det knaldrøde hår, den grønskællede hale og den lilla bh lavet af muslingeskaller.

Hun blev ikke blot foregangskvinde for en helt ny generation af Disney-prinsesser; hun vendte også egenhændigt skuden for den i dag allestedsnærværende mediekoncern, der i slutfirserne nærmest befandt sig på havets bund, når det kom til tegnefilmsmæssig succes.

'Den lille havfrue' viste sig nemlig at blive et vaskeægte, verdensomspændende filmhit. Filmen blev set af næsten en halv million danskere i biografen, den blev nomineret til tre Oscar-statuetter (og vandt to), og så indledte den begyndelsen på det, der siden er blevet kaldt 'Disneys renæssance'.

Men der er også god grund til at forholde sig kritisk til 'Den lille havfrue', for hvor selvstændig og moderne en prinsesse er Ariel egentlig, når det kommer til stykket?

I anledning af Disney-klassikerens 30-års jubilæum tager vi turen til kong Tritons rige og ser nærmere på filmens succes, Ariels betydning og hvor stor forskel, der egentlig er på havfruerne i H.C. Andersens eventyr og Disneys film.

Lyt til den Oscar-vindende sang 'Havet er skønt' - på dansk sunget af Thomas Eje - mens du læser videre:

Maja Rudloff er cand.mag. i kunsthistorie og ph.d. i medievidenskab og har skrevet speciale om blandt andet 'Den lille havfrue'.

Og selvom Rudloff med egne ord var 'totalt fascineret' af Ariel og den nye prinsessetype, hun blev introduceret til, da 'Den lille havfrue' havde premiere, så maner hun til eftertanke, inden man basker for begejstret med halefinnen over den handlekraftige prinsesse.

- Disney påstår, at Ariel er aktiv, handler selvstændigt og ikke bare sidder og venter på prinsen på den hvide hest. Hun er et forsøg på at skabe en modig heltinde, der er helt anderledes end tidligere heltinder. Men det bliver modsagt af selve filmens historie, mener køns- og medieforskeren, der er tilknyttet Københavns Universitet.

Rudloff argumenterer for, at Disney fremstiller køn på nogle 'nedarvede, gammeldags måder' i 'Den lille havfrue', hvilket ifølge hende kan være med til at reproducere nogle 'helt stereotype kønsroller' ude i virkeligheden.

- Det er Disneys første forsøg på at skabe en mindre stereotyp prinsessefremstilling, men Ariel repræsenterer stadig en meget gammeldags opfattelse af køn - både i forhold til kropsfremstilling og livsmuligheder, siger Rudloff og uddyber:

- Måden, hvorpå Ariel slænger sig på havbunden, er en decideret reproduktion fra pornoen. Hun er desuden frataget sin stemme i det meste af filmen, hvilket sender et signal om, at hun ikke opnår kærlighed gennem sin intelligens (stemmen), men derimod sit udseende. Og så vil hun i øvrigt stadig gerne have prinsen - det ultimative mål for Ariel er stadigvæk at opnå ægteskabet.

- Så selv om hun fremstår stærk og selvstændig ved første øjekast, er hun faktisk en enormt arketypisk kvindefigur.

Maja Rudloff medgiver, at Ariel muligvis har mere personlighed og viljestyrke end tidligere prinsesser, men mener stadig, at hun er uden reel magt over sit liv, der styres af mændene omkring hende.

- I sidste ende bliver hun reddet af sin far, hun redder ikke sig selv. Hun lever helt klart i et patriarkat.

Vi har jo - trods alt - at gøre med en fiktiv tegnefilmsfigur, der har en gul fisk som sin bedste ven og til slut bliver forvandlet til et menneske. Kan man ikke bare se 'Den lille havfrue' som et godt eventyr?

- Filmen er jo netop helt fantastisk både i forhold til lyd, billeder og musik, hvilket gør, at man måske lidt glemmer det kritiske perspektiv. Men Disney er et af de allerstørste mediefirmaer i verden. Alle børn vokser op med Disney, og det er med til at forme dem, vi bliver.

- Og netop fordi Disney er så fuldstændig integreret i vores børns liv, så bør vi også forholde os kritisk til de budskaber, de sender - blandt andet deres portrættering af ekstremt konservative, gammeldags kønsroller.

Lyt til filmens store ballade 'Leve som dem' - på dansk sunget af Sissel Kyrkjebø - mens du læser videre:

Konservative kønsroller eller ej, så indtjente 'Den lille havfrue' penge ved biografernes billetluger i et hurtigere tempo, end filmens onde skurk - den flamboyante havheks Ursula - kunne nå at fratage Ariel sin stemme.

Jakob Stegelmann, der er vært på Troldspejlet og Disney-ekspert, vurderer, at filmens enorme succes skyldes, at den kombinerede eventyr og musical og havde en stærk kvindelig hovedrolle.

- Da Disney kom med 'Den lille havfrue', vendte de tilbage til noget, man kendte - og de ramte plet. De vendte tilbage til det gode, gammeldags eventyr, og filmen appellerede også til piger og familiepublikummet, forklarer Stegelmann.

- 'Den lille havfrue' var i høj grad også en musicalfilm, og det var et klogt træk af Disney. Både Disney, men også selve tegnefilmsmediet, befandt sig i en krise i 1980'erne. Med 'Den lille havfrue' fik de en længe ventet - og dundrende stor - succes.

Faktisk blev 'Den lille havfrue' hurtigt den mest indtjenende tegnefilm nogensinde, da den udkom i 1989. Den endte med at indtjene knap en kvart milliard dollar i biograferne, men blev snart overhalet af andre Disney-succeser som 'Skønheden og udyret', 'Aladdin' og 'Løvernes konge'.

I kølvandet på Disneys genopstandelse som tegnefilmsmagikere valfartede børn og voksne faktisk til biografer verden over i en sådan grad, at Walt Disney Feature Animation - der i dag hedder Walt Disney Animation Studios - i perioden 1988 til 1999 kunne udvide antallet af ansatte fra beskedne 300 til imponerende 2.200.

Og spørger man Jakob Stegelmann, så er 'Den lille havfrue' faktisk lige så god i 2019, som den var i 1989.

- Den virkede allerede tidløs, da man så den dengang - og det gør den stadig i dag. Det er jo ikke mange film fra 1989, vi stadig kan se med samme fornøjelse. Det er animationens store kvalitet, at den er meget mere langtidsholdbar end live action-film.

Han pointerer, at filmens langtidsholdbare kvaliteter måske netop skyldes, at filmen faktisk er 'meget analog og gammeldags lavet' - efter sigende er der blevet håndtegnet mere end én million bobler til 'Den lille havfrue'.

- Den er lavet på et tidspunkt, hvor man ikke stolede på computeranimation endnu. Den er simpelthen tegnet på papir.

En anden, der er lige så vild med den 30 år gamle tegnefilm som Jakob Stegelmann, er 28-årige Line Voldsgaard Ballegaard.

Hun fandt en helt særlig heltinde i Ariel, da hun var yngre. For mens de tidligere Disney-prinsesser som oftest havde været brunetter eller blondiner, så var Ariel den første Disney-heltinde med rødt hår - ligesom Line selv.

- I min by var der ingen andre, der havde rødt hår. Og jeg blev da også mødt af fordomme som barn, fordi jeg havde så markant en anderledes hårfarve end de andre børn. På en måde gav det lidt et frirum, at der så pludselig fandtes en anden, der lignede mig. Også selv om det bare var i en Disney-film.

Og Line Voldsgaard Ballegaard genkender ikke blot sig selv i Ariels røde hår; også Disney-prinsessens karakteregenskaber vakte genklang hos den 28-årige jyde fra Norsminde, der i dag arbejder som pædagog i en vuggestue.

- Jeg er den yngste i en søskendeflok på fire, så jeg har lidt været den irriterende lillesøster, der gjorde, hvad hun ville - lidt ligesom Ariel, der også var ret rebelsk. Hun tog meget på opdagelse med fiskevennen Tumle i filmen, og det gjorde jeg også med mine venner.

I foråret hjalp Line Voldsgaard Ballegaard sine forældre med at rydde op på deres loft, og der genopdagede hun, hvor stor fan af 'Den lille havfrue', hun rent faktisk var som barn; det vrimlede nemlig med Ariel-dukker, eventyrbøger og figurer af Tumle på forældrenes loft.

- I dag klæder alle de blonde piger i min institution sig ud som Elsa fra 'Frost'. Men jeg havde Ariel, og hun gjorde, at jeg ikke følte mig så alene med mit røde hår.

Præcis, hvordan H.C. Andersen - der står bag eventyret fra 1837, som siden dannede udgangspunkt for filmen - ville have taget imod Ariels røde hår, vides ikke. Men en eventuel forskel i hårfarve ville i så fald blot være én af utallige forskelle mellem eventyr og film.

Det fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, der er professor og leder af H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet.

At historien om 'Den lille havfrue' er uopslidelig, ser man også bevis på hos Disney i dag. De vil nemlig snart til at tjene penge på undervandseventyret igen.

Der er allerede kommet live action-genindspilninger af 'Skønheden og udyret', 'Dumbo', 'Aladdin' og 'Løvernes konge', og i 2020 er turen så kommet til 'Den lille havfrue'.

Det huer mildest talt ikke Jakob Stegelmann.

- Walt Disney ville vende sig i sin grav, hvis han vidste, hvad de gør i dag med alle deres live action-genindspilninger. Det var ham kunstnerisk imod at genindspille film, og han ville synes, det var spild af tid.

- Disney skal være velkommen til at bruge deres penge på at gøre det. Jeg tror dog personligt, de spilder både deres tid og deres kreative kræfter. Jeg er bange for, at de ender i en kreativ blindgyde, hvor de pludselig finder ud af, at de har glemt at finde på noget nyt. Jeg tror ikke, det er et særlig klogt valg.

Rollen som Ariel skal i live action-genindspilningen spilles af den 19-årige sorte skuespiller Halle Bailey, og det faktum, at Ariels dingelhopper-redte røde hår nu efter al sandsynlighed bliver skiftet ud med sorte krøller, bragte manges sind i kog på nettet tidligere i år.

Line Voldsgaard Ballegaard stiller sig også uforstående over for dét valg.

- Jeg blev ret stødt, da jeg fandt ud af, at det var en afroamerikansk skuespiller, der skal spille Ariel i live action-filmen. Det skar mig i hjertet, for hvad så med alle de små rødhårede piger, der mister en figur at spejle sig i?