Storebæltsbroen har været en succes.

Det er trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann ikke i tvivl om. I hvert fald ikke hvis man måler på trafik. For i 18 år har rejsende pendlet ivrigt over Danmarks største byggeprojekt nogensinde.

Harry Lahrmann var også trafikforsker, da debatten om en Storebæltsforbindelse kørte på højtryk op til byggeriets begyndelse i 1988.

Dengang havde fynboerne store forventninger til broen til Sjælland, der ville gøre transporten til Hovedstaden væsentlig lettere.

- Fynboerne tegnede sig selv som centrum for hele verden. De troede, at nu kom udviklingen til Fyn, husker Harry Lahrmann.

Kører den anden vej

Især indbyggere, politikere og erhvervsfolk i Odense forventede, at Storebæltsbroen ville føre vækst med sig. Sådan er det ifølge Harry Lahrmann ikke blevet - i hvert fald ikke i den udstrækning, som forventningerne var til.

- Odense fik nok ikke den fremgang, som man havde troet, siger Harry Lahrmann.

- De glemte nok den gamle sandhed med, at man kan køre begge veje. Og folk er nok mere kørt fra Fyn, end de er kørt til Fyn, fortsætter trafikforskeren.

Siden åbningen for køretøjer i 1998 er mere end 170 millioner motorcykler, lastbiler, personbiler og busser kørt over broen.

Så forbindelsen lever op til succeskriteriet, understreger Harry Lahrmann.

- Den bliver brugt.

Men:

- Bagsiden ved den øgede mobilitet er miljøbelastningen, og det var også argumentet for, at der skulle være biltog, som man talte om dengang. Togtrafikken fik jo også et boost med den faste forbindelse. Og der blev lavet en politisk aftale om at starte med togtrafikken først, husker trafikforskeren.

For og imod

Broen har været med til at binde Danmark sammen, og det var også et af argumenterne for at opføre den.

Tilhængere af en forbindelse argumenterede også med, at broprojektet ville være en rentabel forretning, og at problemet med ventetid i færgelejerne kunne undgås. For blot at nævnte et par af argumenterne.

Modstandere mente, at en bro over Storebælt ville være for dyr, og at pengene kunne bruges bedre andre steder. Og at en bro over Storebælt ville fremme den private bilkørsel og øge energiforbruget.

Derudover var der et lidt blødere argument, husker Harry Lahrmann.

- Man mente, at det var fint med en pause på færgen for rejsende over Storebælt. Verden gik måske lidt langsommere på det tidspunkt.

I 1989 spurgte DR trafikminister Knud Østergaard, hvorfor vi skulle have Storebæltsbroen. Du kan se en del af hans svar herunder.

I 'Langt fra Borgen' på DR1 i aften er fokus rettet mod Storebæltsbroen. Skal det være gratis at køre over broen, som Liberal Alliance foreslår? Nej, mener Socialdemokraterne.