Åben eller lukket.

Det er den lille, men afgørende forskel, når det kommer til udformningen af den krone, der pryder hundredvis af kroer rundt om i landet.

Er kronen åben, er den helt lovlig. Men er den lukket, risikerer kroejerne en bøde for at overtræde straffelovens paragraf 132.

Man kan jævnligt se, at kro-ejere bruger den lukkede krone som logo - ofte skriver de 'kongeligt priviligerede' neden under. Den sidste betegnelse har været ulovlig siden 1912, hvor beværterloven blev ændret. Og det er faktisk uklart, hvorfor de i sin tid er begyndt at bruge den lukkede krone - men en af forklaringerne kan være, at kroerne i gamle dage blev brugt som postcentraler, oplyser konsulent Ronny Andersen fra Rigsarkivet.

I 1930 kom forbuddet mod brug af den lukkede krone med i straffelovsbestemmelsen.

Det er Rigsarkivet, der, på vegne af staten, behandler sager om brug af den ulovlige krone, når de bliver gjort opmærksomme på det.

Den lukkede krone må i dag kun bruges af kongehuset og staten, fordi den er et udtryk for suverænitet og et symbol på statens myndighed.

Kronen som kendetegn på et varemærke er populært, og så længe, den er lukket, er det i tråd med reglerne. Eksempelvis må pålægschokolademærket Galle & Jessen gerne bruge den lukkede krone, fordi de har fået tildelt prædikatet 'Kongelig Hofleverandør', mens eksempelvis cigaretmærket Prince kun må bruge en åben krone som logo, da de ikke har noget med staten at gøre.

Teksten herover er blevet præciseret. Vi har rettet enkelte faktuelle fejl og tidligere skrev vi, at Rigsarkivet gennem årene har set gennem fingre med kroernes brug af den lukkede krone. Men Rigsarkivet skriver til os, at man behandler sager efter en fast procedure, når der er henvendelser udefra.