Lægeambulance har reddet liv

54 gange har lægeambulancen været med til, at der blev reddet liv ved en udrykning.

(Foto: © Mads Damm- DR, DR)

Det har været et godt år for lægeambulancen på Fyn.

54 gange har lægeambulancen været med til, at der blev reddet liv ved en udrykning. Det viser den foreløbige opgørelse, som leder af ambulanceordningen Claus Wahlgreen har lavet.

Sparede ture

Ved 13 procent af udrykningerne har lægeambulancen desuden betydet, at patienten ikke har haft brug for behandlingen på sygehuset. Og det er rigtig godt, fortæller Claus Wahlgreen.

- Det er 251 gange, vi har kunnet frigøre en ambulance, så den på den måde har kunnet bruges til andre formål, siger han. Det betyder da noget både økonomisk men også, at den så hurtigere kan være fremme, hvis der kommer en ny alarm, siger han.