Hvordan ville du tegne et hjerte, hvis du fik opgaven?

Formentlig ville du tage en rød tusch og lave to store røde buer, der mødes på midten og går ned i en spids.

Ved første øjekast synes det hjerte at ligge temmelig langt fra det, vi kender fra menneskekroppen, men alt efter hvilket perspektiv man lægger ned over det, så kan man godt finde en sammenhæng.

Vi har bedt tre eksperter på tre forskellige områder give deres bud på, hvorfor det symbolske hjerte ser ud, som det gør.

Jan Jesper Andreasen er klinisk professor og overlæge på hjerte-lungekirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han ser ikke en direkte forbindelse mellem det tegnede hjerte og det, han beskæftiger sig med til daglig.

Alligevel kan han godt flette de to opfattelser af hjertet sammen.

- De fleste forestiller sig hjertet som en flad struktur, men hjertet er jo en hul muskel, der pumper blod rundt i kroppen, siger han.

- Men hvis vi hjertekirurger lægger hovedet lidt på skrå, kniber øjnene godt sammen og frembringer den bedste udgave af vores fantasi, så kan man godt skimte konturerne af sådan et julehjerte, når vi ser det for fra, siger han.

I så fald vil man kunne se et mønster, forklarer han:

- Hjertet i mennesket har også en spids, og så er der to bløde buer oppe foroven. Det er forkamrene af hjertet, hvor der sidder to små hjerteører, og det kan man godt se forfra med det blotte øje, siger Jan Jesper Andreasen, der fortrinsvist bruger 3D-modeller, når han for sine patienter skal forklare, hvordan hjertet fungerer.

Behøver ikke at være en afbildning

Selvom der altså er en vis lighed mellem ’julehjertet’ og det fysiologiske hjerte, så behøver det ikke nødvendigvis at være her symbolet stammer fra.

Symboler kan nemlig opstå på andre måder end ordinære billeder, forklarer lektor i kognitiv videnskab på center for semiotik, Kristian Tylén.

- Der er forskel på det, vi kalder symboler, og så det vi kalder billeder, afbildninger eller ikoniske afbildninger. Hvor et billede refererer til sit motiv eller sin mening ved at ligne det, så behøver symboler faktisk ikke i alle tilfælde at ligne det, de betyder.

I stedet kan symbolet blive dannet ud fra en fælles forståelse eller aftale, siger han:

- Den måde symboler får deres betydning på er ved det, vi kan kalde en slags konvention - at der er en eller anden form for enighed for eksempel i en kultur om, at en vis form eller et vist udtryk refererer til en eller anden bred betydning, siger Kristian Tylén.

- Typisk er det noget, der udvikler sig over lang tid, fortsætter han.

På det kongelige våben

Selve hjerteformen kan da også findes et godt stykke tilbage i historien.

Nogle af ældste eksempler på tegninger af noget, der kunne minde om hjerter, går tilbage til det danske kongelige våbenskjold fra omkring 1200-tallet.

I den sammenhæng er det imidlertid usikkert, om der faktisk er tale om hjerter, som vi forstår dem, fortæller lektor i kunsthistorie på Aarhus Universitet, Hans Jørgen Frederiksen.

- På det kongelige danske våben, som vi kender tilbage fra Valdemarstiden i Middelalderen, er der sammen med de tre løver, eller magre katte er det nærmest, tilsyneladende en hel masse hjerter.

- Men det, mener man, er i oprindelsen blade og ikke hjerter, siger han.

Dog er det fortsat omkring 1200 til 1400-tallet, at vi skal finde det symbolske hjertes udspring. Her var man meget interesseret i den romantiske tanke og kærlighed, og derfor begynder hjertet i forskellige former at dukke op i kunsten.

Et stykke oppe i 1400-tallet, omkring renæssancen, ser man hjertet tage den mere rene form, vi kender i dag, siger Hans Jørgen Frederiksen.

- Det er også den periode, hvor den grafiske kunst holder sit indtog. Vi får bogtrykkerkunsten, og man får mulighed for at mangfoldiggøre billeder, siger han.

I den henseende var det vigtigt, at de billeder man brugte, var tydelige og nemme at aflæse.

- Det, at man skal lave billeder til andre formål end store kalkmalerier eller altertavler, altså til mindre formater som bøger for eksempel, det afstedkommer i sig selv en søgen efter nogle former, der egner sig til det.

Men kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen indrømmer også, at hans forklaring rummer et meget stort måske. Både han og andre forskere har nemlig meget svært ved at præcisere, hvornår og helt konkret hvorfor hjertet blev, som det blev.

- Vi ved faktisk ikke, hvorfor hjerteformen får den form, som vi nu kender som den almindelige. Om det er fordi, den får en tilfredsstillende æstetisk form, eller om det primært er, fordi den får en stærk symbolsk udtrykskraft ved sin skønhed og symmetri.