Mens de israelske soldater holder sig klar langs grænsen til Gaza, ulmer en konflikt på en anden front, som kan få konsekvenser for hele regionen.

Ved Israels nordlige grænse til Libanon er kampene mellem det israelske militær (IDF) og den libanesiske militante Hizbollah-bevægelse den seneste uge taget til.

IDF hævder, at man natten til mandag blandt andet har ødelagt en "terrorcelle" på libanesisk territorie.

Ifølge militæret står Hizbollah bag flere angreb ind i det nordlige Israel og i går advarede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, Hizbollah om at blande sig yderligere i krigen mellem Hamas og Israel.

- Hvis Hizbollah beslutter sig for at deltage i krigen, vil den begå sit livs største fejltagelse, sagde han i en tale til de israelske tropper.

- Vi vil slå tilbage med en styrke, man slet ikke kan forestille sig, og det vil være ødelæggende for både bevægelsen og for Libanon.

Men hvor reel er risikoen for en ny krig mellem Israel og Hizbollah?

Helle Malmvig, der er seniorforsker og mellemøstekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, fortæller om argumenterne for og imod.

Israel er ikke interesseret i endnu en krig

Første argument imod en krig er, at Israel ikke er interesseret i at en ny front åbner sig mod nord.

- Israel er travlt optaget af Gaza og en mulig landinvasion, og de vil selvfølgelig helst ikke have spredt deres styrker og opmærksomhed ud på to fronter, fortæller Helle Malmvig.

Derfor har både Netanyahu og også den amerikanske præsident, Joe Biden, skruet op for retorikken for at advare Hizbollah og Iran mod et angreb, og USA har sendt fregatter og hangarskibe til regionen for at afskrække sådanne angreb.

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, udtalte i går, at USA forventer, at Israel-Hamas-krigen vil eskalere gennem "iranske stedfortrædere".

Han hævdede, at Biden-regeringen er parat til at reagere, hvis amerikansk personel eller væbnede styrker bliver mål for sådanne angreb.

- Vi ønsker ikke eskalering, sagde Blinken.

- Vi ønsker ikke at se vores styrker eller vores personale komme under beskydning. Men hvis det sker, er vi klar til det.

Hizbollah er pressede i Libanon

Et andet argument imod en krig er, at Hizbollah er pressede internt i Libanon.

- Nogle af de kristne partier i landet bakker ikke lige så meget op om Hizbollah, som de gjorde ved den seneste krig mod Israel i 2006, og efter de libanesiske protester nyder Hizbollah ikke samme brede støtte fortæller Helle Malmvig.

Derudover kæmper Libanon med en katastrofal økonomi og en dyb regeringskrise.

- De libanesiske økonomi er skudt i sænk, og store dele af befolkningen frygter endnu en krig, med libanesiske tab, og byer og infrastruktur, der risikerer at blive ødelagt, hvis Israel og Hizbollah igen fører krig i Libanon.

Situationen er anspændt

Så er vi kommet til de argumenter, der kunne tale for, at situationen udvikler sig til en egentlig krig mellem Hizbollah og Israel.

For det første er situationen meget anspændt, og retorikken er skruet op hos alle parter, fortæller Helle Malmvig.

- Situationen er så spændt, at man hurtigt risikerer fejlvurderinger eller miskalkulationer.

For eksempel troede Israel for nyligt, at Hizbollah var ved at sende en sværm af droner ind over grænsen. De skulle lige til at reagere, men nåede at få det afblæst, fordi det var falsk alarm, fortæller seniorforskeren.

- Det er den slags fejlvurderinger, der kan ske, hvor den ene part får svaret meget stærkt igen, og så starter krigens momentum, uden de to parter nødvendigvis har villet det.

Momentum fra Gaza-krigen

Noget andet, der kan betyde, at konflikten i det nordlige Israel blusser op, er krigen i Gaza.

Hizbollah har - ligesom Hamas - den palæstinensiske sag som en del af sit politiske program.

- Hvis der kommer en landoffensiv i Gaza med store civile palæstinensiske tab, så kan aktører som Hizbollah føle, at de skal vise, at de også deltager i krigen mod Israel og for palæstinenserne, siger Helle Malmvig.

Dermed kan det starte en kædereaktion, hvor Israel svarer igen på angreb fra Hizbollah på en måde, der eskalerer situationen.

I det hele taget er der så mange brændpunkter i regionen og så mange forskellige militser og aktører til stede, at situationen hurtigt kan eskalere, fortæller Helle Malmvig.

- Både Israel, Iran, USA og de forskellige militser ved godt, at det er faren, og det er også derfor, de gensidigt er ude og advare og true hinanden.

Krigen mellem Israel og Hamas udvikler sig hele tiden. Du kan få seneste nyt i vores liveblog: