Evolutionen har fået ekstra fart på hos elefanter i Mozambique i det sydøstlige Afrika.

Menneskers jagt på elefanterne har resulteret i, at flere hunelefanter nu fødes uden stødtænder.

Det viser en ny undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidskrift Science. Forskerne har muligvis fundet den mutation i elefanternes gener, der er skyld i udviklingen.

Elefanter uden stødtænder har haft større chance for at overleve, da mennesker ikke er interessede i de elefanter. Mennesker vil have fat i stødtænderne, som de blandt andet bruger til at fremstille smykker.

Især under borgerkrigen i Mozambique fra 1977 til 1992 blev der jagtet elefanter med stødtænder for at kunne finansiere krigen.

Her døde 90 procent af elefanterne. Flere af de overlevende elefanter havde ingen stødtænder.

- Der har været en stærk selektion mod at have stødtænder, fordi dem der havde dem, blev skudt. Det har fået ført til en ændring i genetikken, så hunelefanter uden stødtænder er blevet almindelige, siger Jens-Christian Svenning, der er professor i biodiversitet ved Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.

Han har læst forskernes undersøgelse.

Stødtænder kan komme tilbage

Da krybskytteri i dag ikke er et lige så stort problem som under borgerkrigen, vil stødtænder sandsynligvis duke op igen over fremtidige generationer af hunelefanter. Men det bliver en langsom proces.

- Hvis man fortsatte med at presse elefanterne, så vil man derimod se flere og flere uden stødtænder. Det vil, udover at være æstetisk ærgerligt, være et problem i forhold til elefanternes funktion. De bruger nemlig tænderne til blandt andet at grave i jorden med og til at afbarke træer med, siger Jens-Christian Svenning.

- Det er derfor vigtigt for dem at have tænderne for at kunne klare sig, og det betyder også en del for deres rolle i økosystemerne, fortsætter han.

Mutation dræber hanelefanter

Gennem DNA-sekventering har forskerne fundet en mutation i nogle af elefanternes gener, som de mener kan være årsagen til, at dyrene ikke har udviklet stødtænder.

- Det vigtigste gen, der er koblet til den her mutation, sidder på X-kromosomet. Og den er koblet til noget genetik, som er dødelig for hannerne, siger Jens-Christian Svenning.

I modsætning til hunnerne har hannerne kun ét X-kromosom.

- Så hvis de får et X-kromosom med den fejl på, så dør de, måske allerede inden de bliver født. Så det er kun hunelefanter, der kan blive født med de her fejlbehæftede X-kromosomer, siger Jens-Christian Svenning.

Vi ser det også andre steder

At mennesket kan få evolutionen til at sætte farten op, er ikke nyt. Blandt andet er hornene på tykhornsfår i Canada blevet mindre i størrelsen over 20 år. Det mener man skyldes trofæjagt.

- Det er et fænomen, der hedder unaturlig selektion. Det beskriver, at for eksempel fangst eller jagt kan føre til genetiske ændringer i bestandene, som går imod, hvad der ellers vil være smart helt naturligt, siger Jens-Christian Svenning.

- Darwin observerede det i Skotland, hvor man skød store, flotte kronhjorte. Det førte til, at bestanden mistede de store individer, og så blev det i stedet de små hanner, der overlevede, fortsætter Jens-Christian Svenning.

Han nævner også fiskeri som et eksempel på, hvordan vi mennesker kan påvirke udviklingen af arter.

Mange steder i verden, hvor man går efter store fisk, bliver individerne i bestandene mindre og mindre over tid, fordi de fleste store individer fanges.

- Det betyder, at disse toprovdyr bliver meget mindre, end de var til at begynde med, og det har betydning for deres påvirkning af resten af økosystemet