What do you think?
Rate this book
Jorden under Høje Gladsaxe
Underfundig og kærlig samfundssatire med Arthur i centrum. Set gennem hans røntgenøjne er Høje Gladsaxe meget, meget mere end en øde betonforstad.
285 pages, Paperback
First published January 1, 2002
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
October 24, 2023
For at være helt ærlig piner det mig faktisk, at jeg må give JUHG én stjerne. Jeg fandt bogen i det fjerneste hjørne af en antikvars kælderlokale. Egentlig havde jeg en meget konkret liste af bøger, jeg ledte efter, men da jeg faldt over bogen, tøvede jeg ikke så meget som et sekund før, jeg vidste, at jeg måtte købe den.
Dette var først og fremmest af lokalpatriotiske årsager. Jeg er selv opvokset i Gladsaxe og føler som mange andre et tæt tilhørsforhold til højhusene. Fra mine egne barndoms- og ungdomsminder omkring Høje Gladsaxe og helt til min mormors fortællinger fra både tiden før, højhusene dukkede op, samt fortællinger om hendes eget (nulevende) liv i selvsamme højhuse.
Præmissen for bogen er, i min optik, genial. Linen, der trækkes, fra jernalderens bopladser til nutiden - og alt der i mellem - er både et fantastisk afsæt for en fortælling, ligesom det er ufatteligt interessant. Ideen om de krydsende skæbner i højhusene er også enormt god.
Men for helvede, hvor det hele spildes. Det gør nærmest ondt på mig. En genial ide og en udførlig baggrundsviden - det hele ødelægges og tilsvines af gennemgående ELENDIGT forfatterskab. Ja, beklager, men det kan ikke siges pænere.
Kære Camilla Christensen. Du havde en fantastisk ide og tilsyneladende også en stor baggrundsviden på mange parametre. Men kan du huske udskolingen, gymnasiet eller bachelorstudiet? Kan du huske de frygtelige elever, der var overbevist om, at jo flere fremmedord, jo flere stavelser eller indskudte sætninger, de kunne proppe ind i en sætning, jo klogere og mere dannede troede de, at de fremstod?
Der er absolut intet kunstnerisk, sanseligt eller imponerende over det sprog, bogen er skrevet i. Punktummer er ikke en synd (bare et enkelt per side skader ikke). Metaforiske, beskrivende sætninger skal ikke få læseren til at glemme, hvor helvede det var, vi var henne i fortællingen. Femdobbelte indskudte sætninger (og efterfølgende paranteser for at det femdobbelte kan blive ottedobbelt) er ikke imponerende eller smukt. Det er ulideligt. Begynd at kode i stedet. HTML ville appellere til disse tilbøjeligheder. Men det er ved Gud ikke en måde at fortælle en historie på. Det føles som at komme håndskåret højkvalitetskød i en hakkemaskine. Eller bruge finspundet merinould til fingerstrik. Kort sagt: det ærgrer mig gul og blå, at man kan stå med så god en ide til en fortælling - og ovenikøbet med den fornødne viden og indsigt til at fortælle den - og så tabe det hele så eftertrykkeligt på gulvet.
Denne bog har åbnet mine øjne for, hvor smukke, meningsfyldte fortællinger, der kan gemme sig bag et så (undskyld mig) trøstesløst kvarter, som Høje Gladsaxe kan virke som. Og det sætter jeg pris på. Men hvor er jeg dog ulykkelig over at det hele ødelægges og maltrakteres i en grad, som det her er tilfældet.
Præmissen for bogen fik mig til at se, hvordan min elskede barndomsegn har meget mere at byde på, end hvad man umiddelbart tror. Sproget i bogen fik mig til at miste al tro på den litterære kunst. Den endelige oplevelse gjorde mig frustreret (ja, rasende faktisk) over tanken om, at dette skulle være litteraturens eneste repræsentation af Høje Gladsaxe. Tænk, at skattekroner er gået på dette. Vi er så meget bedre end dette ynkelige forsøg på litteratur. På vegne af hele Gladsaxe: Det skal fandme være løgn.
Dette var først og fremmest af lokalpatriotiske årsager. Jeg er selv opvokset i Gladsaxe og føler som mange andre et tæt tilhørsforhold til højhusene. Fra mine egne barndoms- og ungdomsminder omkring Høje Gladsaxe og helt til min mormors fortællinger fra både tiden før, højhusene dukkede op, samt fortællinger om hendes eget (nulevende) liv i selvsamme højhuse.
Præmissen for bogen er, i min optik, genial. Linen, der trækkes, fra jernalderens bopladser til nutiden - og alt der i mellem - er både et fantastisk afsæt for en fortælling, ligesom det er ufatteligt interessant. Ideen om de krydsende skæbner i højhusene er også enormt god.
Men for helvede, hvor det hele spildes. Det gør nærmest ondt på mig. En genial ide og en udførlig baggrundsviden - det hele ødelægges og tilsvines af gennemgående ELENDIGT forfatterskab. Ja, beklager, men det kan ikke siges pænere.
Kære Camilla Christensen. Du havde en fantastisk ide og tilsyneladende også en stor baggrundsviden på mange parametre. Men kan du huske udskolingen, gymnasiet eller bachelorstudiet? Kan du huske de frygtelige elever, der var overbevist om, at jo flere fremmedord, jo flere stavelser eller indskudte sætninger, de kunne proppe ind i en sætning, jo klogere og mere dannede troede de, at de fremstod?
Der er absolut intet kunstnerisk, sanseligt eller imponerende over det sprog, bogen er skrevet i. Punktummer er ikke en synd (bare et enkelt per side skader ikke). Metaforiske, beskrivende sætninger skal ikke få læseren til at glemme, hvor helvede det var, vi var henne i fortællingen. Femdobbelte indskudte sætninger (og efterfølgende paranteser for at det femdobbelte kan blive ottedobbelt) er ikke imponerende eller smukt. Det er ulideligt. Begynd at kode i stedet. HTML ville appellere til disse tilbøjeligheder. Men det er ved Gud ikke en måde at fortælle en historie på. Det føles som at komme håndskåret højkvalitetskød i en hakkemaskine. Eller bruge finspundet merinould til fingerstrik. Kort sagt: det ærgrer mig gul og blå, at man kan stå med så god en ide til en fortælling - og ovenikøbet med den fornødne viden og indsigt til at fortælle den - og så tabe det hele så eftertrykkeligt på gulvet.
Denne bog har åbnet mine øjne for, hvor smukke, meningsfyldte fortællinger, der kan gemme sig bag et så (undskyld mig) trøstesløst kvarter, som Høje Gladsaxe kan virke som. Og det sætter jeg pris på. Men hvor er jeg dog ulykkelig over at det hele ødelægges og maltrakteres i en grad, som det her er tilfældet.
Præmissen for bogen fik mig til at se, hvordan min elskede barndomsegn har meget mere at byde på, end hvad man umiddelbart tror. Sproget i bogen fik mig til at miste al tro på den litterære kunst. Den endelige oplevelse gjorde mig frustreret (ja, rasende faktisk) over tanken om, at dette skulle være litteraturens eneste repræsentation af Høje Gladsaxe. Tænk, at skattekroner er gået på dette. Vi er så meget bedre end dette ynkelige forsøg på litteratur. På vegne af hele Gladsaxe: Det skal fandme være løgn.
January 17, 2021
Fortællingen har nogle meget lange sætninger: “Og disse mere afdæmpede, mindre foruroligende følelser får de andre, mere voldsomme, frygten for at strande i en anden tid, frygten for at være blevet gal, og også forbavselsen, forskrækkelsen, forventningen, der oprindeligt drev ham hjemmefra i løbetøj efter besøget på Biblioteket, til at blegne (ligesom.... fortsæt selv 10 linjer.
Den har en slags alvidende fortæller, som skifter mellem en række personers tanker. Man får en del oplysninger om, hvem, der ved hvad, og der er mange forudgreb, som virker lidt ligegyldige.
Der er enormt mange gentagelser og lange miljøbeskrivelser af boligområdet, og det er måske en pointe i forhold til temaet om generationers gentagne brug af naturen, men det gjorde den bare smertefuldt langsommelig at komme igennem for mit vedkommende.
Den har en slags alvidende fortæller, som skifter mellem en række personers tanker. Man får en del oplysninger om, hvem, der ved hvad, og der er mange forudgreb, som virker lidt ligegyldige.
Der er enormt mange gentagelser og lange miljøbeskrivelser af boligområdet, og det er måske en pointe i forhold til temaet om generationers gentagne brug af naturen, men det gjorde den bare smertefuldt langsommelig at komme igennem for mit vedkommende.
June 25, 2012
En moderne eventyrberetning fortalt i en underlig fabulerende stil. De lange sætninger - til tider kun to punktummer på en side - gør læseren helt forpustet, og de mange og lange indskud af faktuelle oplysninger fjerner noget af opmærksomheden fra selve fortællingen. Desværre, for det er nogle tidstypiske skæbner der flettes ind i hinanden i en fantastisk eventyrfortælling. Hvis ikke rammen havde været en forstadsbebyggelsen jeg har et særligt forhold til, ville jeg have opgivet bogen længe for den tog fart og det ville have været en skam for den overraskede trods alt.
Displaying 1 - 3 of 3 reviews