Det var »bare en af de sædvanlige opgaver«, der gjorde Kurt Westergaard til ytringsfrihedsikon
Det var egentlig lidt et tilfælde, at Kurt Westergaard for mange endte med at blive personificeringen af kampen for ytringsfrihed.
Som tegner på Jyllands-Posten fik han i 2005 en bestillingsopgave fra Flemming Rose, der dengang var kulturredaktør på avisen: en karikaturtegning af profeten Muhammed.
Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen blev siden den klart mest berømte af de i alt 12 Muhammedtegninger, som affødte den største udenrigspolitiske krise i Danmark siden Anden Verdenskrig.
Han måtte leve de sidste mange år af sit liv omgivet af PET-vagter efter et attentat i 2010 begået af en 28-årig dansk-somalisk mand, der blev kendt som ’øksemanden’.
Nu er Kurt Westergaard død, 86 år gammel, efter et længere sygdomsforløb. Han efterlader sig konen Gitte Westergaard og deres fem sammenbragte børn samt børnebørn og et oldebarn.
Muhammedtegningen kom til at ændre Kurt Westergaards liv på en måde, han aldrig selv havde overvejet, mener Flemming Chr. Nielsen, der var hans kollega på Jyllands-Posten gennem 16 år:
»Det var bare endnu en opgave. Han havde ikke skænket det en tanke, at den kunne skabe så meget ballade,« siger han.
150 trusler mod Jyllands-Posten
Kurt Westergaard var oprindeligt uddannet lærer og nåede både at arbejde som tysklærer og skoleinspektør på en specialskole.
I 1983 skiftede han karrierespor og blev bladtegner på den nystartede avis ’Den Ny Demokrat’, som dog lukkede efter et halvt år. Herefter fik Kurt Westergaard job på Jyllands-Posten.
Flemming Chr. Nielsen beskriver, hvordan Kurt Westergaard »nærmest tegnede døgnet rundt«.
»Hans kontor væltede sig i tegninger,« siger han.
Ifølge Flemming Chr. Nielsen var flere af Westergaards tegninger lidt for saftige til Jyllands-Postens smag. Han husker eksempelvis en tegning af Bill Clinton med en stor cigar og så Monica Lewinskys bagdel i baggrunden.
»Kurt viste den til mig. ’Hvorfor tror du ikke, de vil bringe den?’ spurgte han. Han forstod det ikke.«
I 2005 var Kurt Westergaard en ud af de i alt 12 bladtegnere, som bidrog med tegninger af profeten Muhammed til en artikel i Jyllands-Posten om, hvorvidt der var selvcensur i Danmark. Anledningen var, at flere danske illustratorer ikke havde turdet at afbilde profeten til en børnebog om islam.
»For mig var det bare en af de sædvanlige opgaver. Det var ikke noget, jeg tænkte særligt over. Jeg tænkte bare på, hvordan jeg skulle lave den tegning,« har Kurt Westergaard fortalt i et interview med DR.
I begyndelsen blev tegningerne modtaget rimelig fredeligt, men det eskalerede, da en række islamiske organisationer og lande lagde pres på Danmark for at få en undskyldning, eller at daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen skulle straffe Jyllands-Posten. Han afviste begge dele.
Senere blev danske varer boykottet i flere arabiske lande, og i løbet af februar og marts 2006 rullede stadigt større demonstrationer ud i både Mellemøsten, Asien og Afrika. Mere end 150 omkom under demonstrationerne, Dannebrog blev brændt, og danske diplomater måtte rejse hjem af sikkerhedsårsager.
Siden har politiet efterforsket 150 trusler mod Jyllands-Posten, og i 2010 var hans Muhammedtegning lige ved at koste Kurt Westergaard selv livet, da den såkaldte øksemand Mohamed Geele brød ind i hans hus med en økse.
Westergaard, der samme år stoppede på Jyllands-Posten som 75-årig, måtte efterfølgende leve med livvagter. Til Berlingske har han beskrevet, at han »ikke umiddelbart« følte sig utryg.
»Jeg lever et fredeligt liv og er ikke tilknyttet noget blad længere. Jeg frygter ikke manden, som situationen er nu,« har han udtalt, og han har beskrevet sit forhold til PET-vagterne som »et godt samliv«.
Politisk venstreorienteret
Kurt Westergaards død er gået hele verden rundt og beskrives i internationale medier som BBC og Al Jazeera. Også politikere, især på højrefløjen, mindes den afdøde bladtegner på sociale medier.
Hollandske Geert Wilders opfordrer på Facebook til at dele tegningen af den bombeturbanbærende Muhammed til ære for Kurt Westergaard. Herhjemme deler Pia Kjærsgaard en kopi af tegningen, hun har fået som en hilsen fra Westergaard.
Tilbage i 2008 blev han hyldet som en royal, da han var gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde. En optræden, Jyllands-Posten kritiserede i skarpe vendinger for at antaste avisens uafhængighed, og som han efterfølgende fortrød.
Selv var Westergaard ikke politisk enig med den højrefløj, han endte med at blive et ytringsfrihedsikon for. Ifølge Altinget har han beskrevet sig selv som en »halv-kulturradikal, halv-hippie«.
Også Flemming Chr. Nielsen fortæller, at Kurt Westergaard var »politisk venstreorienteret«.
»Han dukkede ikke op til DF’s landsmøde for at bakke politisk op. Jeg tror bare, han var nysgerrig. Han var meget venlig og åben af natur,« siger han.
Selv fortryder Kurt Westergaard ikke de streger, der endte mod at vende op og ned på hans liv. Det slog han fast, da B.T. besøgte ham i december 2020.
»Jeg ville have lavet den samme tegning, også hvis jeg havde vidst, hvordan det ville gå. Det er en kollision mellem to kulturer. Den er åbenbart uundgåelig. Havde det ikke været for tegningen, tror jeg, det var sket alligevel.«