Superfedme truer mere end terror

Supermagten USA risikerer at segne under byrden af svært overvægtige borgere, viser nye choktal. Ringere folkesundhed, dårligere livskvalitet og afkortet levealder er blandt omkostningerne - men 'den fede amerikaner' er også blevet et ikon for ubehag ved overflodssamfundet og den amerikanske livstil
Fedmerekord. De forhadte fede amerikanere er nu røget op på 25 procent for mænd og 30 procent for kvinder. De truer nationen mere end terror, mener nogle, mens andre ser de fede som karikeret ikon for et USA, der forbruger alt, alt for meget.
Kultur

Amerikanerne bliver federe og federe, og en veritabel fedmeepidemi er på godt på vej til at sætte sig fast i USA, viser chokerende tal fra sundhedsngo'en Trust for America's Health (TFAH), der blev offentliggjort tidligere på ugen.

Ifølge TFAH vokser problemerne med svær overvægt, som foreligger når fedmeprocenten når op over 25 for mænd og op over 30 for kvinder, for nu andet år i træk i 31 stater, mens ingen amerikansk stat overhovedet kan melde om aftagende fedmeproblemer. Fedest af alle er man i staten Mississippi, hvor op imod hver tredje indbygger nu er svært overvægtig, mens de slankeste amerikanere bor i Colorado, hvor så mange som 17,9 procent immervæk skal tælles blandt de superfede - i Danmark er tallet ifølge Sundhedsstyrelsen under 12 procent (for danskere med en fedtprocent på over 30) ifølge data fra 2005, men "massivt stigende".

De svært overvægtige amerikaneres andel flyder nu ud over de 25 procent i hele 19 stater - i 2005 var det tilsvarende tal ni, mens ingen af USA's stater havde over 20 procent svært overvægtige i 1991.

Tendensen til tiltagende vægt har holdt sig konstant i USA siden 1960'erne.

Varer disse trends ved, må adskillige af de fedeste Forenede Stater påregne kraftige omkostningsstigninger i allerede belastede sundhedsbudgetter, hvor behandling af diabetes, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og andre vægtrelaterede lidelser i forvejen fylder godt op. Svær overvægt er desuden en hyppig fjende af livskvalitet og mental helse, da lav selvagtelse, depression, skamfølelse, nedsat mobilitet og et dårligt sexliv vokser ud af mange menneskers alt for overskydende fedtprocenter.

Fedme ikoniseret

Hvor alvorlig situationen efterhånden er blevet i USA, viser sig desuden i, at 85 procent af amerikanerne ifølge en meningsmåling erklærer sig enige i, at fedme nu har karakter af national epidemi.

"Får vi ikke vendt denne udvikling, vil fedme blive en langt større trussel imod USA end terrorisme," udtalte direktøren i den amerikanske sundhedsstyrelse, Richard Carmona, for nylig.

Årsagerne til usund og overdreven fedme er for længst velkendte, så fedmeepidemiens umiddelbare ophav har intet mystisk over sig. Fattigdom og superfedme går ofte hånd i hånd, fordi de fattige familier nødsaget til at købe billigere fødevarer, der er er karakteriseret ved lav næringsværdi og højt fedtindhold. Ved siden af alt for meget og alt for kalorieholdig mad er hovedsynderen den moderne livsstils mangel på naturlige og daglige anledninger til fysiske aktiviteter. Derom er de fleste amerikanske kommentatorer rørende enige.

For mange kulturkritikere stikker problemet imidlertid dybere - ifølge den britiske kommentator Daniel Ben-Ami, der bl. a. kan læses i onlinemagasinet Spiked, er den overfede amerikaner simpelt hen blevet til selve ikonet på det amerikanske overflodssamfund og dets dyrkelse af forbrug og storhed - supersize - som ytrer sig i mangfoldige fænomener fra forkærligheden til overdrevne portioner på restauranter ('doggy bag-syndromet') til glæde ved storpralende skyskrabere og overdimensionerede dollargrin og firehjulstrækkere.

I stedet for at være et helbredsproblem for de rigtignok ganske mange berørte, gøres den svulmende superfedme til selve symptomet på alt det, der er galt med det amerikanske samfund: at det er alt, alt for rigt og svømmer i en rent ud sagt provokerende overflod af uhæmmet frådseri.

Ben Ami citerer utallige iagttagere for dette synspunkt. F. eks. skriver fremtidsforskeren Jeremy Rifkin (der bl. a. også er fast kommentator for Information, red.), at "det amerikanske bruttonationalprodukt fortsætter med at ekspandere i takt med vores livvidde, samtidig med at vores livskvalitet stedse forringes". Og Clive Hamilton, en australsk kritiker, noterer sig, at, Amerikas mange overvægtige "afslører overforbrugets beskidte hemmelighed".

Michael Moore, der jo ikke ligefrem er en letvægter selv, er - måske derfor - mere diskret:

"Hvis vi spiste og drak lidt mindre, kunne vi alle leve lidt længere," nøjes han med at ymte, imens han tordner løs imod, at USA er verdens storforbruger nummer et af oksekød, energi, olie, naturgas og kalorier."

Også i mange europæeres øjne er grådighed og fråds blevet den amerikanske ærkesynd nummer et - det viser en meningsmåling fra Pew Global Attitudes fra 2005. I denne ser f. eks. 67 procent af hollænderne, 64 procent af briterne og 62 procent af canadierne amerikanerne som glubske. Overforbrug handler selvfølgelig ikke kun om mad, men ifølge Ben Ami er mad blot det mest iøjnefaldende eksempel på et sygt samfund, der konsumerer alt for mange ressourcer. Affluenza er fænomenet blevet døbt i en dokumentarfilm - en sammentrækning af affluence (overflod) og influenza.

Fede, men lykkelige

Og her er vi så ved kernen af, hvorfor fede amerikanere er så hadede, mener Ben Ami.

"Det overvægtige Amerika repræsenterer i karikeret form det amerikanske samfunds velstand og overflod. De er en personificering af et samfund, hvor knaphed er om ikke elimineret, så i al fald marginaliseret," skriver han i sin apologi for overflodssamfundets initiativrigdom og mangfoldighed af produkter og i et forsvar for de trods alt lykkelige fede, som findes. Han afviser, at fedmen i Amerika spærrer for lykken med belæg i en undersøgelse fra opinionsinstituttet Harris Interactive:

"Det generelle billede er, at amerikanerne er mere tilfredse med deres liv og personlige situation end europæerne".

Undersøgelsen viste, at 58 procent af amerikanerne var "meget tilfredse" med deres liv sammenlignet med kun 31 procent af de langt magrere vesteuropæere i en tilsvarende undersøgelse fra EU. For verden generelt er knaphed et langt større problem end overflod, understreger Ben Ami, og vores aspiration burde bestå i at give dens milliarder af fattige og udhungrede den samme levestandard, som Amerika nyder godt af i dag.

"I den forstand burde vi alle stile efter at blive fede amerikanere".