Grøn energi.
Helt lokalt.

Energi pr. år

175.000.000 kWh

Teknik

164 MWp og 133 ha

Byggeår

est. 2025

Aktuel Status

Den 26. juni 2023 har byrådet i Odsherred Kommune givet VVM-tilladelse til projektet og samtidig vedtaget lokalplanen og kommuneplantillægget. Læs mere på Odsherred Kommunes hjemmeside her. Projektet har også opnået tilladelse til nettilslutning. Vi har entreret med virksomheden Stub og Gren, som er specialister i skov, natur- og landskabspleje. Grundet de store mængder nedbør i løbet af efteråret, har vi i fællesskab besluttet at udskyde opstarten på etablering af vegetationsbælter og beplantning til det tidligere forår 2024. Følg med i processen vha. tidslinjen længere nede på siden. Opdateret d. 14. februar 2024.

Få indsigt i nyt muligt solanlæg ved Lammefjorden langs Rute 21

Projektet

Solpark Lammefjord v. Rute 21 er et solanlæg, som vil producere 175.000.000 kWh pr. år, svarende til ca. 39.000 husstandes årlige elforbrug.

Projektet vil, udover at producere grøn energi og skabe økonomisk vækst i Odsherred Kommune, have fokus på landskabelige hensyn herunder indpasning i landskab og minimering af udsyn til anlægget samt diverse naturforbedringer i området.

I forbindelse med igangsætning af solparken betaler projektudvikler DKK 40.000 pr. nettilsluttet MW til Odsherred Kommune som en del af VE-lovens ordning, Grøn Pulje. Disse midler kan anvendes til projekter til gavn for naboer til vedvarende energianlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt. Midlerne i Grøn Pulje forvaltes af kommunen og kan anvendes til mange forskellige formål, herunder grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål. 

Projektet vil desuden muliggøre en kanalisering af en del af overskuddet, svarende til 1.000 kroner pr. MW kapacitet installeret, og dette vil resultere i cirka 164.000 kroner årligt. Midlerne vil gå til fonden Solpark Lammefjord og vil kunne anvendes til almennyttige formål.

Bliv klogere på projektet og hvad det betyder for området her på sitet og giv gerne din mening til kende via knappen øverst til højre.

Projektet udvikles af firmaet Momentum Energy Group A/S.

PRODUKTION

Ifølge interesseorganisationen Green Power Denmark vil Danmarks elforbrug fordobles fra 2019 til 2030. Odsherred kommunes samlede årlige husstands-elforbrug var i 2019 på ca. 74.754.000 kWh. Med en fordobling i 2030 vil elforbruget stige til 149.508.000. Solpark Lammefjord vil hvert år producere 175.000.000 kWh grøn strøm, som således er med til at sikre, at dække stigningen i Odsherred kommunes elforbrug.

Projektet vil årligt fortrænge ca. 116.000 tons CO2, hvilket svarer til en procentvis reduktion på 34 procent. Projektet vil dermed medvirke betydeligt til Odsherred kommunes klimaplaner.

området

Området ligger langs med Rute 21 og anvendes i dag primært til konventionelt landbrug. Områdets topografi samt nærheden til Rute 21 gør, at dette areal vurderes særdeles egnet til solanlæg.

Projektarealets placering og størrelse er udtænkt med hensyntagen til områdets omkringliggende faste naboer. Det flade landskab gør det nemmere at mindske udsyn til anlægget. Ved brug af beplantningsbælter vil udsynet yderligere reduceres.

Nutid Fremtid

Teknik og
produktion

Solanlægget vil i det nuværende estimat have en størrelse på 164 MWp, som årligt vil producere 175.000.000 kWh grøn energi.

For nuværende er det planlagt at sætte solpanelerne på fast monterede stativer. Her peger solpanelerne mod syd på øst-/vestgående rækker. Alternativt kan det, ved endeligt design af anlægget, vise sig fordelagtigt at bruge såkaldte 1-aksede trackers. Her vil solpanelerne blive placeret på stativer, der følger solen omkring én akse, hvormed solpanelerne peger mod øst om morgenen og vest om aftenen. Rækkerne vil i dette tilfælde gå fra nord til syd.

Fælles for begge løsninger er, at det samlede system vil have en maksimumhøjde på 4,5 meter fra jordoverflade, og i mange tilfælde lavere en dette. For at skærme udsyn til anlægget, etableres der beplantningsbælter rundt om hele anlægget, der hvor der ikke allerede eksisterer dette. Normalt vil beplantningsbælterne være  4,5 meter høje og minimum 3 meter bredde.

Ved sourcing af udstyr på anlægget, arbejdes der altid med bedste teknologiløsning, både mht. kvalitet og effektivitet. På den måde optimeres produktionen af vedvarende energi på det specifikke område, samtidig med at levetiden på anlægget øges. Samlet set reducerer dette anlæggets samlede CO2 aftryk fra vugge til grav.

Solpanelerne vil altid være såkaldte bi-facial paneler, der også vil generere elektricitet fra bagsiden, hvilket igen medvirker til forøget produktion af vedvarende energi i det specifikke område. Udover at være mere effektive, har bi-facial paneler også en længere levetid, hvilket både sikrer længere mulig anlægslevetid og mindsker miljøbelastningen ved eventuel fornyelse af paneler. 

Galleri

Tilpasset til omgivelserne

Projektarelaet ligger i et område langs med Rute 21 og med lav bebyggelsestæthed, og dermed få omkringliggende faste naboer. Området, hvorpå solanlægget forventes opført, er primært fladt langs med Rute 21, hvilket gør det nemmere at mindske udsyn til anlægget ved brug af beplantningsbælter, hvorfor dette areal vurderes særdeles egnet til solanlæg, modsat de mere bakkede områder i Odsherred Kommune, hvor et solanlæg vil have større visuel forstyrrelse. Dette ud fra en betragtning om indpasning i landskab og minimering af udsyn til anlæg.

Proces og tidslinje

Aftale med jordejer

Der er indgået aftaler med de involverede jordejere om rammerne for projektet.

Ansøgning

Projektansøgningen er indsendt til kommunen, og Momentum afventer behandlingen i de relevante politiske udvalg.

Borgerinddragelse

Momentum afholder et informationsmøde for lokalområdet. På mødet vil projektets detaljer præsenteres, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål og give sin mening til kende.

Udarbejdelse af lokalplan og VVM

Projektet er blevet godkendt i de relevante politiske udvalg, og lokalplanen for projektet er nu under udarbejdelse. I den forbindelse skal der redegøres for projektets påvirkning på miljøet gennem en miljøkonsekvensvurdering (VVM).

Borgerinddragelse

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen og som en del af en 8 ugers høringsperiode, afholdes der lovpligtigt borgermøde for lokalområdet. På mødet vil Energistyrelsen gennemgå VE-lovens forskellige ordninger.

Godkendelse af lokalplan

Byrådet har godkendt lokalplanen for projektet.

Igangværende

Tilladelse til nettilslutning

Projektet har opnået tilladelse til nettilslutning.

Igangværende

Byggetilladelse

Projektet har opnået byggetilladelse.

Konstruktion

Konstruktionen af solanlægget er sat i gang.

Idriftsættelse

Solanlægget er sat i drift.

Placering

MASSER AF SOL OG FÅ FORSTYRRELSER

Solanlæggets placering er analyseret og overvejet med en betragtning om, at det skal forstyrre omgivelserne mindst muligt og samtidig give størst mulig produktion af grøn strøm.

Om Momentum
Energy Group A/S

UDVIKLING. EJERSKAB. RÅDGIVNING. ASSET MANAGEMENT

Momentum Energy Group A/S er en førende dansk aktør indenfor grøn energi, der strækker sig over projektudvikling, investering og forvaltning. Vi dækker alle stadier i sol- og vindenergiprojekter igennem hele værdikæden, fra vugge til grav.

Momentum arbejder med projektudvikling i Danmark, Sverige og Tyskland.

På tværs af organisationen har vi stor erfaring og stærke kompetencer inden for rådgivning og administration, og vi kan støtte vores kunder igennem hele værdikæden, samt hver eneste fase af aktivernes tekniske og økonomiske levetid: planlægning, konstruktion, drift, levetidsforlængelse, repowering, nedtagning samt salg og sourcing af projekter

Din mening

Giv os feedback på projektet

Har du ris eller ros til projektet eller måske en god ide, så send os en besked her. Indeholder din besked et spørgsmål, så bestræber vi os på at give dig svar hurtigst muligt. Skriv gerne hvis henvendelsen gælder arbejde med fonden, så vi kan kontakte dig, så snart det bliver aktuelt.

Kontakt

projektansvarlige
Kristian-Månsson
Kristian Månsson
Direktør, projektudvikling
Tel: +45 46 33 70 41
E-mail: kristian@momentum-gruppen.com

Johan Pedersen
Projektleder, projektudvikling
Tel: +45 26 71 03 19
E-mail: johan.pedersen@momentum-gruppen.com

Investering og Støtte

Bliv skrevet op
Har du interesse i at høre mere om medejerskab eller ønsker at deltage i arbejdet med den lokale almennyttige fond, så skriv dig op her. Gælder din henvendelse medejerskab, så vil du blive kontaktet, når der er nyt omkring pris, investering og timing. Gælder det arbejde med fonden, vil du blive kontaktet, så snart det er aktuelt.

Kontakt

projektansvarlige
Momentum Energy Projects ApS
Københavnsvej 81
4000 Roskilde

Tlf.: 46 33 70 10
E-mail: projects@momentum-gruppen.com