Hjælp, min hest er kræsen

De fleste af os har nok oplevet at vores heste på et eller andet tidspunkt har rynket på mulen af et nyt tilskud vi har givet dem. Vi har købt et tilskud, som skal løse et problem, og vil bare gerne i gang med at give det til hesten hurtigst muligt. Vi blander det nye tilskud grundigt sammen med hestens krybbefoder, men alligevel formår vores hest meget selektivt at sortere de små piller fra med mulen, som havde den brugt en pincet til formålet. Arghhh, det var ikke lige planen, og hvad gør vi så?

Langsom tilvænning

En af de mest effektive metoder, til at få din kræsne hest til at spise et nyt tilskud, er langsom tilvænning. Hos den meget kræsne hest kan det være at du skal starte med at give 1 pille af det nye tilskud på dag 1, 2 piller på dag 2, og på den måde øge op til fuld dosis. For andre heste kan du gå lidt hurtigere frem. Efterhånden som du tilføjer mere og mere over tid, vænner hesten sig til sidst til den nye duft og smag, og vil spise sit tilskud helt uden problemer. Fuldstændig den samme fremgangsmåde kan du bruge når du skal introducere et nyt krybbefoder. I starten blander du det med det gamle foder, så hesten langsomt vænner sig til den nye smag, tekstur og duft.

Vi oplever at langsom tilvænning virker på stort set alle heste, man skal bare have tålmodighed.

Hesten som pludselig ikke vil spise sit foder, eller hesten som er småtspisende

Den mest almindelige årsag til at hesten pludselig bliver kræsen, eller er småtspisende, er helbredsproblemer. I samråd med din dyrlæge/hestetandlæge kan I gennemgå de mest almindelige årsager som:

Problemer med tænderne, eller andre problemer i mundhulen
Skader på slimhinden i hestens mave
Andre fordøjelsesproblemer, herunder problemer med orm, sand eller anden ”ubehag” i tarmene
Andre problemer hvor hesten har ondt
Problemer som relaterer til et større organ i hestens krop, som f.eks. lever eller nyrer.
Dehydrering, heste som ikke drikker nok, vil reducere deres foderindtag.

Der kan også være foderrelaterede årsager til at din hest pludselig ikke vil spise sit foder:

Har du skiftet stråfoder, krybbefoder eller tilføjet nye tilskud?
Får din hest medicin som mindsker appetitten eller får foderet til at smage anderledes?
Er der noget galt med kvaliteten på foderet. Er stråfoderet dårligt eller har krybbefoderet måske fået fugt eller på anden måde blevet dårligt? Vær sikker på at foderet ikke indeholder svampesporer eller skadedyr.
Er foder eller tilskud over sidste anvendelsesdato?
Får din hest (for) store mængder i krybben?

Der kan også være årsager som relaterer til hestens management

Er der kommet nye heste i flokken eller en ny hest i naboboksen som virker truende?
Er der ændret i foderrutiner eller andre rutiner omkring hesten? Heste er vanedyr og foretrækker faste rutiner.
Har hesten lige skiftet opstaldningssted eller er der ændret i miljø eller rutiner?
Trænger foderkrybben til rengøring?

Min hest skifter præference for foder hver uge

Nogle heste spiser et foder i en uge eller to og foretrækker herefter noget andet. Hvis helbredsproblemer er udelukket kan en løsning være at tilbyde hesten forskellige typer foder på samme tid. Når heste tilbydes enten et enkelt foder eller et valg mellem flere forskellige typer foder, ser det ud til at de foretrækker adgang til flere foderkilder. Det menes, at dette kan skyldes, at i naturen ændrer næringsværdien af en fødekilde sig konstant på grund af en lang række miljøfaktorer.

Når det er sagt, så er heste ikke som mennesker, der aktivt opsøger og nyder nye smage. De foretrækker at spise, hvad de er vant til. Faktisk klarer heste sig godt på en relativt konsekvent fodring. Dette er vigtigt med hensyn til at holde deres tarm sund og minimere risikoen for fordøjelsesproblemer. Eventuelle ændringer i din hests kost bør derfor foretages meget gradvist for at undgå fordøjelsesforstyrrelser. Det kan du læse meget mere om her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/sadan-laver-du-det-bedste-foderskifte

For at have flere foderkilder kan du tilbyde hesten:

Flere typer hø/wrap/halm/Nordic Meadow Sticks/Snacks – hvoraf noget placeres i hønet. Måske har du hørt om ”contrafreeloading”? Kort fortalt er det den adfærd, der ses hos de fleste dyr, hvor der tilbydes et valg mellem frit tilgængeligt foder eller identisk foder, der kræver en indsats at opnå. Når valget er der, så foretrækker dyret det foder, der kræver en indsats. Contrafreeloading er en effekt af naturens belønningssystem. Det er ældre end domesticering og stammer fra, da din hests forfædre levede i vilde omgivelser og fouragerede efter deres føde. For at sikre, at dyr er motiverede nok til at søge mad, udviklede deres hjerner et naturligt belønningssystem. At spise frigiver det kemiske stof dopamin i hjernen, som skaber velbehag. Men det er ikke kun det at spise, der frigiver feel-good-kemi som dopamin. Adfærden med at søge og finde mad er også givende. Det føles med andre ord godt at gøre en indsats og få en foderbelønning til gengæld. Det betyder, at det at arbejde for / søge efter mad, og derefter spise det, aktiverer hjernens belønningssystem mere end blot at spise af frit tilgængeligt foder som ikke kræver en indsats. Det ses desuden også at der er en vis endorfinfrigivelse, når hestens hoved er nede i græssende stilling ... hvilket virker afslappende. Så overvej at udfodre krybbefoderet i en spand på gulvet, i stedet for en hængende krybbe.

Læs evt. mere om hestens browsing-adfærd her: https://www.nordichorse.dk/blogs/blog/passiv-fysio-for-hest

Flere typer krybbefoder – du kan overveje at placere forskellige krybber i hestens boks, hvor du ud over fuldfoderet tilbyder små mængder af flere typer suppleringsfoder i andre krybber. Det kunne være Nordic Grass Fiber, Nordic Finest Høcobs, Nordic Meadow Sticks, Nordic Alfalfa Fiber eller Nordic Unique Fiber. Det kræver selvfølgelig at hesten ikke har problemer med overvægt.

Se alle muligheder for suppleringsfoder her: https://www.nordichorse.dk/collections/nordic-supply-supplerende-foder

Hestens smags- og lugtesans

En hests smags præference bestemmes af mange faktorer, såsom smagen, lugten og teksturen af foderet, som alle er med til at forhindre den i at spise giftige planter. Man kan derfor til en vis grad sige, at den kræsne hest ofte er selektiv, fordi det i naturen ville hindre den i at spise noget giftigt.

Det er blevet anslået, at mennesker har 8.000-10.000 smagsløg på tungen, hvor heste har omkring 25.000. Forskere antyder, at grunden til, at planteædere har så mange smagsløg er, at de skal være i stand til at differentiere, hvis planter indeholder for mange toksiner. Heste skal være særligt forsigtige med, hvad de indtager, for i modsætning til andre dyr er de ikke i stand til at kaste deres mad op.

En hests smagsløg skelner nemt mellem bittert, surt, sødt og salt. Hesten har en præference for ting der smager sødt, og undgår ting der smager bitre og sure. Det antages, at heste har udviklet en sød tand, fordi det at finde søde ting i naturen, ofte hang sammen med føde der ville lægge mere fedt på hestene, og hjælpe dem med at komme igennem tidspunkter med mindre føde.

Smags- og lugtesansen hjælper dyr med at skelne mellem fødevarer og spiller en vigtig rolle i fødevarepræferencer og foderudvælgelse. Der findes desværre meget lidt forskning på området inden for heste, men det er fastslået at de er i stand til at differentiere og vælge velkendte fødevarer (f.eks. kraftfoder og hø) baseret på nærings indhold. Der findes også beviser for, at heste er i stand til at opdage makronæringsstoffer i fødevarer og kan tilpasse sig mangler ved at øge indtaget eller ved at ændre fodervalg (Laut et al., 1985, Cairns et al., 2002, Redgate et al., 2014).

Fødevareaccept og præference er et resultat af et indbyrdes forhold mellem fødevarernes lugt, smag og tekstur og dets konsekvenser efter indtagelse (positive eller negative – også kaldet gut-brain feedback). Et forsøg har desuden vist at accepten af et nyt foder kan øges ved at introducere det sammen med en velkendt lugt (July 2016; Applied Animal Behaviour Science 183)

Sådan får du din ”kronisk” kræsne hest til at spise sit foder

Giv krybbefoderet når hesten er sulten, og ikke efter at hesten har spist sig mæt i græs eller stråfoder. Hvis hesten kommer på boks, kan du f.eks. vente med at give stråfoder til hesten har fået tid til at spise sit krybbefoder.
Lad ikke hesten ”træne” dig til at blive sin personlige fodermester. Hvis hesten mærker at du tvivler på om den vil spise foderet, eller hvis hesten lader foderet ligge velvidende at du vil erstatte det med noget, der muligvis er lækrere, eller tilføje smag som melasse eller æblejuice, så vælger den ofte at gå fra sit foder, og afvente at den får serveret noget mere lækkert. Nogle gange bliver en kræsen hest "kureret" ved at du går væk og ikke tilbyder andre muligheder. Obs: Hvis hesten har fået trænet dig godt i ovenstående, kan det godt tage lidt tid at ”afinstallere”.
Vær ok med at hesten i en tilvænningsfase (adskillige uger) måske ikke altid spiser op – det betyder ikke nødvendigvis at du skal skifte til et andet foder. Studier har påvist at det er helt naturlig adfærd for hesten kun at spise små mængder når de introduceres for nyt foder.
For mange heste stimulerer motion appetitten, men omvendt kan det også sænke appetitten hvis hesten trænes hårdt. Så måske kan du tænke timing af fodringen ind i forhold til hvornår hesten trænes.
Overvej at tilføre vand til krybbefoderet, så det bliver til en form for mash. Vær obs på at der kan være stor forskel på hvor meget vand hesten foretrækker i sit foder. Du skal muligvis eksperimentere lidt med at finde den mængde vand din hest foretrækker.
Skal du vænne din kræsne hest til et nyt foder, har din hest nedsat ædelyst, eller skal du camouflere medicin eller tilskud i pulverform, så kan du evt. blande lidt Beet Balance i for at gøre smagen mere attraktiv. Af andre fodertyper som kan medvirke til øget ædelyst kan nævnes: Nordic Bukkehornsfrø, Nordic Æble, Nordic Gulerod, Nordic Pebermynte eller suppleringsfoder som indeholder Anis.
For nogle heste kan det være en løsning i en periode at lade dem spise sammen med en anden hest. Specielt føl og ungheste som skal vænne sig til krybbefoder, får ofte øget ædelyst når de kan spise sammen med andre (hvis det foregår forholdsvis stressfrit). For nogle heste kan foderet også blive mere interessant, når der pludselig opstår lidt ”konkurrence” og interesse for foderet fra andre heste. I naturen kan mad være en knap ressource, og den hest som får nok, er den der overlever.
Se på hvordan du kan stimulere hestens naturlige søge-adfærd ved hjælp af ”contrafreeloading” som beskrevet længere oppe.

Kontakt os gerne på info@nordichorse.dk, hvis du har problemer med at få din hest til at spise foder eller tilskud. Vi står klar med rådgivning og udarbejder også gerne en specifik tilpasset foderplan. Melder man sig ind i Klub Nordic Horse, kan man bestille en foderplan ganske gratis.

Kilder:

Van den Berg, M., Giagos, V., Lee, C., Brown, W.Y., Cawdell-Smith, A.J., Hinch, G.N., The influence of odour, taste and nutrients on feeding behaviour and food preferences in horses. Applied Animal Behaviour Science http://dx.doi.org/10.1016/j.applanim.2016.08.015
The influence of odour, taste and nutrients on feeding behaviour and food preferences in horses

Free food or earned food? A review and fuzzy model of contrafreeloading

Unraveling the Behavioral Mechanisms of Contrafreeloading

Dietary experience modifies horses' feeding behavior and selection patterns of three macronutrient rich diets

Tracking variable environments: There is more than one kind of memory