PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/postv%C3%A6snet-h%C3%A5ndh%C3%A6vede-reglerne-og-salget-af-store-kvalitets-postkasser-mere-end-fordobledes-4614

Postvæsnet håndhævede reglerne, og salget af store kvalitets postkasser mere end fordobledes

Pressemeddelelse november 28, 2007 Hus og Have

Firmaet Postopak, der producerer store kvalitets postkasser, mere end fordoblede salget af postkasser i oktober og november måned, fordi Post Danmark gav mere end 36.000 danske husstande besked om at flytte postkassen ud til indkørslen.

POP 55
Modellen POP 55 rummer mere end dobbelt så meget som en standard postkasse og har effektiv beskyttelse mod slagregn

Bor du i et hus med byggetilladelse udstedt efter 1. januar 1973, så skal din postkasse placeres i skel ved indkørslen. Sådan har reglerne været siden 1971, hvor de blev vedtaget som en del af postloven.


Mange boligejere har alligevel - af uvidenhed eller bekvemmelighed - sat postkassen op inde på parcellen, ofte lige uden for indgangsdøren, så morgenavisen bogstaveligt talt var indenfor rækkevidde, og det er da også gået godt i mange år.

Lige indtil Post Danmark i oktober/november sendte brev ud til mere end 36.000 danske boligejere med besked om, at der i fremtiden ikke ville blive leveret post, hvis ikke postkassen blev placeret korrekt.


Den melding gav travlhed i firmaet Postopak, for mange husejere kasserede i forbindelse med flytningen den gamle trange og utætte postkasse til fordel for en ny, større og mere vandtæt model.


"Telefonen har ikke stået stille siden, og jeg vurderer, at op mod 2/3 af de postkasser, vi har solgt de sidste par måneder, skyldes den kontante melding fra Post Danmark.  Kunderne brokker sig lidt over, at de nu må helt ud i indkørslen for at hente morgenavisen. Samtidig glæder de sig til at få en mere rummelig postkasse med god plads til aviser, reklamer og brevpost, for de er trætte af at få søndagsavisen i samlesæt og komme hjem til en overfyldt postkasse efter blot en weekend i sommerhuset", siger arkitekt Marianne Sølund, der er daglig leder af firmaet Postopak ApS.


Det er især firmaets nye flotte postkassemodel POP 55, der er populær. Den rummer mere end dobbelt så meget som en standard postkasse, men ser ikke voldsom stor ud.


"Sidste vinter fik vi meget slagregn i Danmark, og rigtig mange mennesker oplevede at få breve og aviser ødelagt af regnvand i postkassen. POP 55 er designet med fokus på vandtætte samlinger og beskyttelse mod slagregn, og det har klart en afgørende indflydelse på valget af netop denne postkassemodel", vurderer Marianne Sølund.

    

Boligejere, der bor i huse, hvor byggetilladelsen er udstedt før 1. januar 1973, kan stadig placere deres postkasse, som de har lyst, og intet tyder på, at der er politisk opbakning til at ændre på det foreløbigt.

Kontakter


Emner


Hus og Have


POP 55
Modellen POP 55 rummer mere end dobbelt så meget som en standard postkasse og har effektiv beskyttelse mod slagregn
Hent | 0,38 MB | 800 x 566 | .jpg

Zip og hent alle filer