Ekstra Bladet

Line Baun Danielsen på barrikader­ne

Den tidligere tv-vært er træt af, at folk på arbejdsmar­kedet bliver diskrimine­ret på grund af deres alder

- NANNA BAY MADSEN nbm@eb.dk

– Jeg har ikke fået et eneste jobtilbud som studievært, efter jeg stoppede på TV2 Lorry som 55- årig. Så vil nogen måske tænke, at det er, fordi, hun er en dårlig journalist, men jeg er ret sikker på, at det ikke er det, det handler om. Det handler om min alder, det er jeg ret overbevist om.

Sådan lyder det fra den tidligere tv- vært i et interview med Dansk Journalist­forbund.

58- årige Danielsen er træt af at opleve aldersdisk­rimination på de danske arbejdspla­dser. Emnet står hende så nært, at hun har valgt at skrive et blogindlæg, hvor hun uddyber sine synspunkte­r.

’ Jeg oplevede selv for ti år siden at blive fyret på grund af alder. Det græder jeg ikke snot over mere. Men jeg var både forundret og ked af det. Før fyringen hang værtsjobbe­ne som kirsebær på et fuldmodent sommertræ. Pludselig var der bare ingenting! Dengang havde jeg ikke tid til at kæmpe kampen som 48årig og enlig mor til to. Der skulle bare penge på kontoen og mad på bordet’, skriver hun og fortsætter:

’ Er du fyldt 50 år? Så er du allerede senior og en af arbejdsmar­kedets tabere. Og det er jo fuldstændi­g absurd.’

Til Ekstra Bladet uddyber hun, hvorfor hun synes, at aldersdeba­tten er så vigtig.

– Det handler ikke kun om mig. Det handler om den generelle tendens. Jeg har masser af arbejde, men der er mange, der har svært ved at få arbejde, når man runder de 50, siger hun og fortsætter:

– Jeg er fanebærer for den generation, der hedder 50- 55 plus, for der er ikke så mange af os, der tør at stille os frem og tale om de her tabuagtige emner. Det er fandeme ikke sjovt, når man er i midten af 50’ erne i sin bedste alder og har 20 år tilbage på arbejdsmar­kedet og så vide, at der er algoritmer og myter og fordomme, der gør, at man bliver sorteret fra! Det vil jeg gerne slå et slag for, at vi slipper fri for, slutter Line Baun Danielsen.

 ?? FOTO: MOGENS FLINDT ?? – Det er fandeme ikke sjovt, når man er i midten af 50’erne, at vide, at fordomme gør, at man bliver sorteret fra, siger Line Baun Danielsen.
FOTO: MOGENS FLINDT – Det er fandeme ikke sjovt, når man er i midten af 50’erne, at vide, at fordomme gør, at man bliver sorteret fra, siger Line Baun Danielsen.
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark