Rømø Beach Jump 2020 aflyst

27-05-2020 07:00

Britt Carlsen

Det meget populære springstævne på Lakolk strand, Rømø Beach Jump er aflyst for i år, men kommer forhåbentlig stærk tilbage i 2021

Copyright Ridehesten.com
Springning på Rømø med Vesterhavet som kulisse - Rømø Beach Jump er blevet særdeles populær. Foto: Ridehesten.com/Marie Schacht

Tilbage i 2014 blev der lavet en prøvespringning på den fantastiske strand ved Lakolk på Rømø. Med det brusende Vesterhav som baggrund, har der siden 2015 været afholdt stævne på standen, Rømø Beach Jump, og stævnet er steget i popularitet år for år. I 2018 kom dressurklasser til, og stævnet er udvidet fra et, til i år, tre dages stævne med C-klasser i springning for heste og ponyer og dressur for heste og ponyer. Det er Tinglev Rideklub, som står bag det populære stævne, for gennem de seneste 20-30 år har klubbens ryttere redet mange ture på de brede, flade sandstrande på Rømø, og det har givet inspiration til at invitere til springning på landets største sandbane.

Desværre har arrangørerne set sig nødsaget til at aflyse det populære stævne i år, som følge af Corona-situationen. De har til det sidste håbet på, at samfundsudviklingen betød, at de kunne undgå aflysning, men altså valgt at udskyde stævnet til næste år. Tinglev Rideklub har foretaget nogle investeringer i nyt materiale mv. og har man indbetalt sit startgebyr kan man naturligvis få det tilbage, ellers er klubben taknemmelige, hvis man ønsker at donere sit startgebyr til støtte for Rømø Beach Jump. Læs mere HER

Se den se Marianne Eiby's fine stemningsvideo fra Rømø Beach Jump 2019 på YouToube:

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen