Mit store krea-værelse

Efter vi er flyttet i hus, har jeg fået mit helt eget krea-værelse (aka syværelset). Det er virkelig dejligt at have sit helt eget værelse, hvor man kan slå sig løs og ikke behøver at pakke sit sy- og krea-grej væk, ligesom jeg tidligere var vant til, når jeg ofte brugte spisebordet som mit krea-værksted.

Tidligere havde jeg et lille krea-hjørne i vores kælder (som du kan se her), så det er luksus at have fået et helt værelse nu.

Midt i rummet har jeg fået et dejligt stort bord. Det er 2 meter langt og 1,2 bredt. Her er plads til at symaskinen og computeren kan stå fremme fast, og samtidig er der plads i den anden ende af bordet til at jeg fx kan klippe stof eller pakke plakatbestillinger fra Designomaten.

Bordet er lavet af to køkkenbordplader fra Jem og Fix, som er sat sammen med nogle store, flade beslag under bunden. For at stabilisere bordet bedst muligt er der sat syv ben på – de er fra Ikea.

På den ene væg har jeg fået en stor rumdeler (fra Ikea), som indeholder alt mit stof, garn, perler, papir og andet krea-grej. Ved siden af rumdeleren er der en smalt skrivebord, som passer med rumdelerens dybde. Det er et linnmon-bord fra Ikea, som jeg blot har savet lidt af i dybden. Her bor min overlocker, og jeg har derved symaskine og overlocker samlet i et hjørne, så det er nemt at skifte mellem dem, når jeg syr.

Måske kan du også lide...

2 kommentarer

  1. Hvor er det et dejligt sy-værksted :-) Jeg har selv her i ferien flyttet værksted (keramik) fra et lille mørkt hul i kælderen til noget større og lysere og kan om nogen måske forstå din begejstring. God arbejdslyst i værkstedet :-)

    • Pernille / StyleDesignCreate.com siger:

      Tusind tak :) Jeg er også virkelig glad for det. Det lyder også rigtig lækkert med dit nye keramik-værksted. Så får man rigtig lyst til at komme igang med at skabe og være kreativ :)

 

Skriv en kommentar