SALTUM - SUPER LÆKKERT SOMMERHUS

· Nyopført og super lækkert sommerhus

· Opført i lys og flot stil

· Masser af plads til den store familie

· Dejlige træterrasser rundt ved huset

· Stort skønt aktivitetsrum m/ bla. sauna m.m.

· Stor grund på 2556 kvm

· Gåafstand til stranden og havet

· Udlejning igennem FERIEPARTNER BLOKHUS

 
BELIGGENHED

I det helt unikke sommerhusområde mellem Saltum Strand og Lille Norge, finder man dette meget flotte og velholdte sommerhus opført i 2023, beliggende på en skøn grund på 2.556 kvm.
 
I området går sti 100, der er en natursti som bringer dig uforstyrret til uendelig mange lokaliteter langs kysten - den går fra Kettrup Bjerge til Rødhus igennem de skønne sommerhusområder.
 
Fra huset er der 1.300 meter til en af Danmarks måske bedste badestrande og der er i området ligeledes rig mulighed for lange gåture m.m., eller man kan køre de få kilometer til enten Blokhus eller Løkken, der hver især byder på et bredt udsnit af specialforretninger, dagligvareforretninger og restauranter, caféer m.m. Indenfor kort afstand finder man også Fårup Sommerland og en golfbane.
 
BOLIGEN

Allerede når man nærmer sig den flotte landsbykirke i Saltum og drejer fra hovedvejen ud mod stranden begynder man, at kunne mærke forventningerne - enten til en skøn ferie eller måske bare nogle fridage i dette skønne sommerhus.
 
Huset er opført i 2023 og fremstår i lyse dejlige farver og med en indretning der tilgodeser langt de fleste, og her er tillige plads til den helt store familie.
 
Det første man møder ved ankomsten til stedet er det store fritliggende aktivitetshus, som rummer masser af muligheder for aktiviteter og adspredelse, og der er endvidere indrettet et lille wellness rum med bruseniche og sauna.
 
I selve hovedhuset, som er på 150 kvm, finder man en fin entré med plads til vaskemaskine og tørretumbler og masser af skabsplads og i forbindelse med denne, er der også adgang til et lækkert badeværelse med bruseniche og så er der ikke færre end 3 dejlige værelser i denne del af huset. 
Længere frem kommer man ind i husets store opholdsrum, som er en kombination af et flot køkken i åben forbindelse med en skøn opholdsstue, som er smagfuldt møbleret, og ud fra dette rum finder man yderligere 3 dejlige soveværelser, samt et super flot badeværelse med et stort lækkert spabad.
 
Fra huset er der flere steder udgang til de store terrassearealer rundt omkring huset.
 
UDLEJNING

Huset er udlejet igennem FERIEPARTNER BLOKHUS.

Trehøje 10, 9493 Saltum

        Bestil fremvisning

        Bestil salgsmateriale

        Kontakt os

        Trehøje 10, 9493 Saltum