På afstand ser Lammefjorden i Odsherred fast og stabil ud.
Men som navnet antyder, har området engang været fyldt med vand. Går man ud og tramper på den gamle fjordbund, vil man ved selvsyn også kunne konstatere, at det gynger flere steder.
Inden for en overskuelig årrække ville 1000 hektarer af noget af Danmarks bedste jord simpelthen blive en stor sump
Det kan Arne Fjordgaard Andersen om nogen bevidne. Han er fjerde generation til at bo på slægtsgården i Lammefjorden, og kender derfor alt til den gamle fjords luner.
- Tørlæggelsen af sådan et område som Lammefjorden, det er absolut ikke stadig. Der sker hele tiden noget, forklarer han.
Lammefjorden i Odsherred udgør et areal på 5500 hektarer, som blev inddæmmet og drænet for vand for 150 år siden.
TV2 ØST tog forleden med Arne Fjordgaard Andersen ud for at se beviset.
- Det er et dyndhul, og her står der altid vand, forklarer han og demonstrerer med et hop, hvordan jorden gynger.
- Det opstår lige pludselig. Så begynder vandet at pible op.
Og tager man sig ikke i agt, kan det tilmed blive farligt.
- Lige pludselig bliver det et temmelig stort hul. Og så skal man altså ikke køre ud i det. Det er simpelthen bundløst, lyder formaningen.
Det seneste bevis på Lammefjordens evige forandring er et netop færdiggjort kæmpeprojekt.
En ny pumpestation.
Synker en centimeter om året
Den oprindelige pumpestation ved Audebo i fjordens østlige ende er - sammen med kanalerne, der forbinder området fra øst mod vest – dimensioneret til at pumpe vandet 7,5 meter op og ud i Isefjorden.
Men det er ikke længere tilstrækkeligt i fjordens vestlige ende. Truslen om at dele af den tørlagte fjord ville oversvømmes igen var derfor reel.
- Inden for en overskuelig årrække ville 1000 hektarer af noget af Danmarks bedste jord simpelthen blive en stor sump, forklarer Arne Fjordgaard Andersen om den vestlige, inderste del af den gamle fjord.
Den gamle fjordbund består nemlig her af et tykt dyndlag, som synker cirka en centimeter om året. Siden inddæmningen i 1873 er arealet altså sunket omkring 1,5 meter.
- Derfor var man nødt til at fordybe alle kanalerne fra halvanden til to meter. På den måde kom vandet tilsvarende ned, og kunne derfor ikke løbe ud til Audebo Pumpestation, forklarer Arne Fjordgaard Andersen.
Af den årsag er den nye pumpestation lavet til at pumpe vandet op i en af de gamle hovedkanaler, hvorfra det kan løbe videre ud til pumpestationen i Audebo.
Arne Fjordgaard Andersen er i dag rundviser ved Lammefjordens Historiske Forening. Arnes oldefar flyttede som en af de første ud på den ny-opdæmmede Lammefjord tilbage i 1873.
Fra starten blev huse, bygninger og infrastruktur placeret med forsigtighed. Og jernbanen fra 1899 blev ligefrem mødt med hovedrysten.
- Mange sagde: Det vil gå forfærdelig til at lægge den ud over den ny-udtørrede Lammefjord. Toget vil vælte, og der vil ske mange ulykker, mente man, forklarer Arne Fjordgaard Andersen om kritikken.
Men skinnerne blev lagt med så fast grund under svellerne som muligt på en dæmning ud gennem den tørlagte fjord. Stationen blev bygget på en af de nu forhenværende øer i Lammefjorden.
- På den måde var man sikker på, at stationen og stationspladsen var stabil, siger Arne Fjordgaard Andersen.
Og dermed var grunden for Fårevejle Stationsby lagt – funderet i jordbunden på og ved den tidligere ø i fjorden.
Andre steder har man dog været nødt til at tænke nyt. Som for eksempel dengang, hvor den nye rundkørsel ved Fårevejle skulle bygges.
- Man fandt hurtigt ud af, at hvis man fyldte rundkørslen op med almindeligt fyld, ville det blive et hul i jorden, siger Arne Fjordgaard Andersen og tilføjer:
- Derfor fyldte man det hele op med lecasten. Så rundkørslen på Lammefjorden er faktisk flydende. Så er man ude at køre en tur rundt i rundkørslen, er man faktisk ude at sejle en tur.
På TV2 ØST Play kan du se en minidokumentar om inddæmningen af Lammefjorden - Danmarks Vilde Vesten.