Hvalpsund

<strong>Hvalpsund</strong><br />

Kulturmiljø nr. 125<br />

Tema<br />

Kystkultur, anlæg på kysten,<br />

kystafhængige transportanlæg,<br />

kystnær produktion samt<br />

rekreativt område<br />

Emne(r)<br />

Fiskerihavn, færgested, færgekro,<br />

stationsbygninger, vodbinderi<br />

og fiskeri samt sommerhusområde<br />

1036<br />

Sted/Topografi<br />

På Lovnshalvøen i Vesthimmerland ligger <strong>Hvalpsund</strong> by, der indgår<br />

i Lovns Sogn, Farsø Kommune og Nordjyllands Amt, fra 2007 Vesthimmerland<br />

Kommune. Ved indsejling til Lovns Bredning og Skive<br />

Fjord er <strong>Hvalpsund</strong> beliggende på østsiden af selve indsnævringen.<br />

Sundet, der også hedder <strong>Hvalpsund</strong>, er smalt omtrent 1 km, men<br />

har en anseelig dybde på cirka 27 meter, hvilket kan give ekstreme<br />

strømforhold. På den modsatte side af sundet er byen Sundsøre på<br />

Salling. En færgerute forbinder <strong>Hvalpsund</strong> og Sundsøre. Færgelejet<br />

i <strong>Hvalpsund</strong> er anlagt ved den gamle færgebro, der blev ombygget<br />

til læmole, og mod nordøst i direkte forlængelse heraf ligger fiskerihavnen.<br />

Længere mod nordøst er stationsbygning og remise placeret<br />

ned til fjorden.<br />

<strong>Hvalpsund</strong> by er opstået af de tre småbyer Hole, Illerisøre og <strong>Hvalpsund</strong><br />

Færgested. I dag har byen og sommerhusområdet ved<br />

Strandvejen og Munkhøj syd for færgelejet bredt sig over den stejle<br />

litorinaskrænt. Neden for kystskrænten langs Strandvejen er også<br />

sommerhusbebyggelse, men husrækken nedenfor afsluttes omkring<br />

Ternevej før naturområdet ved Valøre Hage.

---

Den nye færge Mary i færgelejet<br />

med beddingen i forgrunden.<br />

Kirsten Monrad Hansen 2006.<br />

Kulturmiljøet omfatter først og fremmest sommerhusrækken langs<br />

kysten, havnen og det gamle baneterræn.<br />

Tid<br />

Fra 1500-tallet til nutiden (fiskerihavnen og sommerhusområdet er<br />

fra 1900-tallet).<br />

Karakteristik<br />

<strong>Hvalpsund</strong> kan inddeles i tre sammenhængende kulturhistoriske<br />

miljøer:<br />

1. Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen<br />

2. Fiskerihavnen<br />

3. Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj<br />

Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen<br />

<strong>Hvalpsund</strong> er et eksempel på et trafikalt knudepunkt fra omkring<br />

1500-tallet og en fiskeriby fra begyndelsen af 1900-tallet. <strong>Hvalpsund</strong><br />

by opstod efter 1925 af de tre småbyer og har i en senere årrække<br />

oplevet en befolkningsnedgang, der så småt er begyndt at<br />

vende, da især yngre pensionister flytter til byen. Det kan bl.a. ses<br />

på de mange istandsatte huse i byen.<br />

Færgeriet, færgekroen og senere jernbanen har i høj grad præget<br />

<strong>Hvalpsund</strong> by gennem tiderne. Færgeruten fra <strong>Hvalpsund</strong> til<br />

Sundsøre blev traditionelt drevet med rofærger og pramme fra<br />

1500-tallet. I 1669 modtog kromanden på <strong>Hvalpsund</strong> Færgekro en<br />

kongelig bevilling til at drive færgeriet og kroen, og indtil 1870’erne<br />

var driften af færgeriet og færgekroen tæt forbundne.<br />

I 1910 blev privatbanen Aars-Farsø-<strong>Hvalpsund</strong> en strækning på<br />

25,5 km indviet med <strong>Hvalpsund</strong> som endestation. <strong>Hvalpsund</strong> station<br />

blev tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness<br />

og var opført med et tilhørende udhus og en mindre bygning<br />

begge i stil med hovedbygningen. Ved stationen var to perronspor<br />

samt en tosporet remise med en drejeskive foran til at vende toget<br />

manuelt med. Stationsbygningerne blev opført ned til fjorden lidt øst<br />

for den nuværende fiskerihavn.<br />

1037

---

Stationen ligger længst mod højre i<br />

det øverste billede. Ledvogterhuset<br />

nederst.<br />

Postkort, Lokalhistorisk Arkiv, Farsø<br />

Kommune.<br />

Stationsbygningen i dag. Bemærk<br />

hvor meget huset ligger lavere end<br />

vejen i dag.<br />

KMH 2006.<br />

1038<br />

Trods færgeriets beskedne betydning i perioden 1910-1915 blev det<br />

senere gjort attraktivt ved indsættelsen af en motorfærge og muligheden<br />

for at fragte gods i jernbanevogne. Færgelejer i <strong>Hvalpsund</strong><br />

og Sundsøre blev opført, og spor til færgelejet fra <strong>Hvalpsund</strong> station<br />

blev anlagt. Den 25. maj 1927 havde jernbanefærgeruten <strong>Hvalpsund</strong>-Sundsøre<br />

med videre forbindelse til Aalborg indvielse. <strong>Hvalpsund</strong>overfarten<br />

blev åbnet med den første motorfærge på stedet,<br />

der som jernbanen var ejet af Aalborg-<strong>Hvalpsund</strong> Privatbaneselskab.<br />

Det var et stort fremskridt efter de gamle rofærger. Jernbaneforbindelsen<br />

blev nedlagt i 1969 bl.a. på grund af den stigende bilisme,<br />

underskud og behov for fornyelser. Færgefarten overtog Farsø<br />

og Sundsøre kommuner og færgen fortsatte med at sejle som bilfærge.<br />

Stationsbygningen på Fjordvej er solgt til privat beboelse, men trods<br />

renovering er den stadig meget velbevaret og let genkendelig. Remisen<br />

har bevaret færre dele af de oprindelige træk, da den har<br />

gennemgået en renovering, hvor vinduer er blevet tilmurede, og de<br />

to gamle indgangsporte er erstattet med en ny træport, der dækker<br />

hele endegavlen. Ved besigtigelsen var banelegemet ikke at se ved<br />

stationen, men et stykke af banestrækningen findes ved Illerisøre og<br />

ved lystbådehavnen, hvor man kan se den hævede dæmning. Tættere<br />

på havnen bag vodbinderiet ligger en mindre rød murstensbygning,<br />

hvor ledvogteren boede sammen med sin familie. Færgeriets<br />

og fiskerihavnens nærhed bidrager til fornemmelsen af et aktivt trafikalt<br />

knudepunkt.

---

Ledvogterhuset står endnu, men<br />

trænger voldsomt til istandsættelse.<br />

Det kan med lidt formidling fortælle<br />

en fin historie om vilkårene for familien,<br />

der boede der.<br />

KMH 2006.<br />

Et vue ned over havnen fra ca.<br />

1960. De fleste af bygningerne findes<br />

endnu.<br />

Lokalhistorisk Arkiv, Farsø Kommune.<br />

I dag kan et fungerende færgeri stadig opleves i <strong>Hvalpsund</strong>, hvor en<br />

helt ny færge, der blev indsat i marts 2006 transporterer passagerer<br />

og køretøjer mellem <strong>Hvalpsund</strong> og Sundsøre. Færgen ejes og drives<br />

fortsat af Farsø og Sundsøre kommuner i et fælles I/S Selskab,<br />

og færgeriet har cirka 8 ansatte. Nordjyllands Amt giver et årligt tilskud,<br />

der i 2004 er på 300.000 kr., plus 50.000 kr. årligt til drift og<br />

vedligeholdelse af færgelejet. På kajen foran færgelejet er butikker<br />

så som grillbar, kiosk, souvenirbutik og antikhandler placeret. De<br />

henvender sig især til passagerer fra færgen og turister i området.<br />

Bagved opad den gamle kystskrænt har færgekroen bibeholdt en<br />

fremtrædende position i bybilledet. Færgekroen er dog kraftigt renoveret<br />

og forandret af flere moderne tilbygninger bl.a. en ny værelsesfløj,<br />

der forstyrrer den oprindelige krobygnings arkitektoniske<br />

egenart. Kroen fungerer fortsat som spise- og overnatningssted.<br />

Fiskerihavnen<br />

Færgelejet med læmolen vest for lejet og et tilstødende landareal<br />

sydøst for er beliggende i den kommunaltejede <strong>Hvalpsund</strong> Fiskerihavn.<br />

En fælles mellemmole adskiller færgelejet fra havnen, der<br />

blev anlagt lige nordøst for lejet med en ydermole. Havnen vidner<br />

om erhvervsfiskeriets betydning fra 1930’erne til 1960’erne, et fiskeri<br />

drevet med vod og trawl. Fiskerihavnen er i dag landingssted<br />

for enkelte muslingeskrabere og trawlere. Enkelte lystbåde ligger<br />

også til i fiskerihavnen, trods den nyopførte lystbådehavn med 175<br />

pladser mod nord.<br />

1039

---

Endnu er der to hjemmehørende<br />

kuttere, foruden flere muslingeskrabere.<br />

Auktionshallen i baggrunden<br />

bruges af fiskerne.<br />

KMH 2006.<br />

De 3 pakhuse på havnen, hvor det<br />

midterste er indrettet til restaurant.<br />

Stejlepladsen i forgrunden og en af<br />

<strong>Hvalpsund</strong> Nets bygninger til højre.<br />

KMH 2006.<br />

1040<br />

Fiskerihavnen besidder enkelte af de nødvendige havnefaciliteter<br />

for en aktiv erhvervshavn f.eks. anlæg til forarbejdning af linemuslinger<br />

og vodbinderiet ”<strong>Hvalpsund</strong> Net A/S”. Beddingen, der er beliggende<br />

lige op ad færgelejet, bruges også fortsat til mindre reparationer.<br />

Vodbinderiet præger i høj grad havneområdet på grund af<br />

de omfattende moderne fabrikshaller. Den lokale industrivirksomhed<br />

har opført 6 store og sammenhængende lager- og produktionsbygninger<br />

på selve havnen. På havnen umiddelbart syd for vodbinderet<br />

eksisterer stadig skure og tre pakhuse, hvoraf det midterste<br />

er indrettet til restaurant. Bag den overmalede facade på et andet<br />

pakhus skimtes dets tidligere funktion som fiskeeksport, ligesom det<br />

tredje pakhus bruges det i dag fortrinsvis til opbevaring af fiskegrej,<br />

en funktion de omkringliggende fiskegarn vidner om. Et muret hus<br />

ved selve kajen fungerer fortrinsvis som samlingssted for fiskerne.<br />

Bagved pakhusene/lagerhallerne er et grønt areal ”stejlepladsen”,<br />

der fortsat er i brug til oplagring af bl.a. et enkelt fartøj og andet<br />

havnemateriel, herefter rejser kystskrænten sig mod vejen og bebyggelsen.<br />

Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj<br />

Syd for færgelejet og havnearealet langs med fjorden er en lille<br />

sommerby opstået fra sidst i 1920’erne til 1960’erne. Området illustrerer<br />

den rekreative brug af kysten med selvbyggeri af små huse<br />

til fritidsbrug. Langs Strandvejen ligger dele af det gamle sommerhusområde<br />

med meget små og tætliggende huse. Disse omtrent<br />

23 forholdsvis velholdte sommerhuse er overvejende opført i perioden<br />

fra 1927 til midt i 1960’erne. De meget eftertragtede huse er<br />

fortrinsvis konstrueret i træ og er bygget neden for litorinaskræn-

---

Rækken af små sommerhuse langs<br />

Strandvejen.<br />

KMH 2006.<br />

Den gamle færgekro med en del af<br />

tilbygningerne.<br />

KMH 2004.<br />

ten med pragtfuld udsigt over fjorden. Enkelte sommerhuse er også<br />

bygget helt ude langs fjorden. Ved indkørslen til området ad Strandvejen<br />

er en erhvervsbygning opført i 1933 på fjordsiden af vejen, og<br />

den blev ombygget i 1960’erne. Tidligere var der indrettet kaffeudskænkning<br />

for gæsterne ved badestranden, men stedet blev for en<br />

del år siden lukket af levnedsmiddelmyndighederne. Bygningen bliver<br />

fortsat passet, men ser lidt utilnærmelig ud.<br />

Bebyggelsen af sommerboliger fortsætter på selve skrænten omkring<br />

den fredede gravhøj Munkhøj. Her er størstedelen ligeledes<br />

opført i træmaterialer, men kun omtrent 7 af sommerhusene er af<br />

ældre oprindelse og bevaringsværdige. Sommerhusområdet har<br />

et charmerende og idyllisk særpræg og er et eksempel på kystens<br />

mangeartede brug og beboelsesformer.<br />

Bevaringstilstand<br />

Færgeriet er stadig i drift, og både færgelejet og færgen er helt nye.<br />

Parkeringspladsen foran færgelejet er anlagt med små nybyggede<br />

servicebygninger, kun en enkelt bygning er tilsyneladende ombygget.<br />

Nybyggeriet indgår som en naturlig del af nutidens færgeri,<br />

men reklameskiltene kan virke forstyrrende i havnemiljøet.<br />

Færgekroens hovedbygning er oprindelig og velholdt, men moderne<br />

tilbygninger er tilføjet, og de forstyrrer helheden. Trods nybygning<br />

og moderne indretning af stedet er færgekroen dog bevaringsværdig,<br />

da den gamle byggestil stadig præger hovedbygningen. Kroens<br />

centrale placering og servicefunktion i forhold til færgeriet gør også<br />

stedet værd at bevare, idet den indgår som en sammenhængende<br />

del af et trafikalt knudepunkt i <strong>Hvalpsund</strong>.<br />

1041

---

Stationsbygningens facade ud mod<br />

fjorden.<br />

KMH 2006.<br />

Remisen med de to store porte.<br />

KMH 2006.<br />

1042<br />

Stationsbygningen er oprindelig og velbevaret. Overordnet set er<br />

byggestilen blevet respekteret under renoveringen af bygningen,<br />

dog er kun en af de førhen tre skorstene tilbage. Efter jernbanens<br />

nedlæggelse bruges stationsbygningen nu som privat beboelse. Remisen<br />

har gennemgået en ødelæggende renovering, der har skæmmet<br />

bygningen med én nyopført hvid træport ved endegavlen, hvor<br />

to buede/kantede porte tidligere dannede passagen for togvogne.<br />

De fleste vinduer er nu tilmurede bortset fra enkelte på første etage.<br />

Et nyere og nødtørftigt træskur er tilføjet, hvilket forstyrrer helhedsindtrykket<br />

af remisens byggestil. Remisen er en overgang blevet benyttet<br />

til busgarage og den lille trætilbygning til velfærdslokale.<br />

Fiskerihavnen med stejlepladsen er stadig i brug og udgør en bevaringsværdig<br />

og funktionel del af miljøet omkring færgelejet og stationen.<br />

Vodbinderiet får, på grund af de omfangsrige moderne lager-<br />

og produktionshaller, en central plads i havnemiljøet, men virksomheden<br />

kan blive forstyrrende ved yderligere tilbygninger, men i dag<br />

er den stadig en positiv del af den fortsatte benyttelse fiskerihavnen.<br />

Havnen kan i fremtiden blive truet af funktionstømning, hvis<br />

erhvervsfiskeriets nedgang fortsætter i Limfjorden, og muslingefiskeriet<br />

samtidig bliver indskrænket.

---

Vodbinderiets produktionshaller.<br />

KMH 2006.<br />

Et af de ældre sommerhuse i ”bindingsværk”.<br />

KMH 2004.<br />

Et kulturmiljø som sommerhusområdet skal vurderes som en sammenhængende<br />

helhed, hvilket gør de omtrent 23 træsommerhuse<br />

ved Strandvejen bevaringsværdige trods det, at flere af husene er<br />

ombyggede eller renoverede. Sommerhusene indgår som en naturlig<br />

del af strandmiljøet, og størstedelen har bevaret de oprindelige<br />

træk og er meget velholdte. Ved Munkhøj er ca. 7 sommerhuse<br />

opført fra sidst i 1930’erne til midt i 1960’erne. De enkelte ældre<br />

træbygninger på højen er værd at bevare trods det, at flere af dem<br />

i dag fremstår som nyere konstruktioner pga. ombygninger, nybeklædning<br />

eller gennemført modernisering. Erhvervsbygningen ved<br />

Strandvejen er forholdvis velholdt, men kan ikke karakteriseres som<br />

bevaringsværdig, da dens bygningsstil og omfang i nogen grad virker<br />

forstyrrede i strandmiljøet.<br />

Sårbarhed og virkemidler<br />

De største trusler ved færgelejet, stationen og havneområdet <strong>Hvalpsund</strong><br />

er nybyggeri, turisme og en øget industriel benyttelse af havneområdet.<br />

Det grønne areal ved remisen på Fjordvej bør holdes<br />

fri for bebyggelse, da det visuelle helhedsindtryk af den trafikale og<br />

erhvervsmæssige sammenhæng (færgeri, station og fiskerihavn) ellers<br />

vil blive forringet. Et eventuelt salg af remisen kan betyde nye<br />

ødelæggende forandringer af bygningen og trods det, at den er in-<br />

1043

---

Pakhusene på havnen er i rimelig<br />

stand, og det ene indrettet på meget<br />

skånsom måde til restaurant.<br />

KMH 2006.<br />

1044<br />

kluderet i en lokalplan. Da havneområdet er præget af aktiv industri,<br />

kan stedets særpræg blive truet, hvis det i større omfang inddrages<br />

som erhvervsområde. På havnen er et lille murstenshus bag<br />

vodbinderiet allerede trængt op i en krog af industriens bygninger.<br />

Det grønne område - stejlepladsen - bag vodbinderiet og pakhusene<br />

bør forblive ubebygget, da arealet markerer overgangen fra<br />

havn til beboelsesområdet op ad skrænten. Samtidig udgør havn<br />

og stejleplads et sammenhængende område. Havnearealet er ikke<br />

uberørt af turismen, men foran færgelejet bør området med parkeringsplads<br />

og servicebutikker ikke udvides, eventuelt byggeri bør ikke<br />

begrænse udsynet til færgesejladsen over sundet og færgekroen<br />

i baggrunden. Selve færgelejet er stadig i funktion og er derfor ikke<br />

umiddelbart sårbart.<br />

Fiskerihavn og færgeleje er omfattet af en lokalplan, og bebyggelse<br />

i området skal have en ”naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen”.<br />

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 procent af området, og<br />

højden er max. 5 meter for nybyggeri, bygningsmaterialer er også<br />

underlagt begrænsninger. Færgekroen er også omfattet af en lokalplan<br />

(nr. 64). Kroen er ændret af tilbygninger, men hovedbygningen<br />

er stadig bevaringsværdig, og ombygninger bør respektere den oprindelige<br />

stil. Området nordvest for Strandvejen er omfattet af en<br />

lokalplan og skal primært anvendes til beboelse og servicevirksomhed,<br />

men øget turisme eller butiks- og servicevirksomhed kan være<br />

en fare trods det, at nybyggeri er underlagt restriktioner i forhold til<br />

omfang, placering, byggematerialer og farver.<br />

På fjordsiden af Strandvejen står erhvervsbygningen i dag ubenyttet<br />

hen, og en eventuel industriel benyttelse af bygningen kan true<br />

sommerhusmiljøet. Bygningen adskiller sig arkitektonisk og æstetisk<br />

fra de omkringliggende sommerhuse, og yderligere erhvervs- eller<br />

servicebygninger i den stil og omfang vil forringe områdets kvaliteter.<br />

På litorinaskrænten ligger den fredede gravhøj Munkhøj, og<br />

arealet omkring selve højen er frilagt for bebyggelse og beplantning.<br />

En deklaration fra 1965 for det fredede område ved Munkhøj<br />

bekendtgør, at enkelte opførte sommerhuse på arealet skal fjernes<br />

ved ejerskifte, så området kan fremstå uden bebyggelse. Dette<br />

er imidlertid en illusion, da langt de fleste huse ikke vil blive fjernet.<br />

Det skal her bemærkes, at de omtalte huse, som er omfattet af deklarationen<br />

i dag, er bevaringsværdige bygninger fra første del af<br />

1900-tallet, hvilket taler imod deres eventuelle nedrivning. I området<br />

skal tættere bebyggelse af huse neden for og oven for skrænten

---

Et nyrenoveret sommerhus holdt i<br />

stort set oprindelig stil.<br />

KMH 2006.<br />

samt langs strandkanten undgås, da det vil spolere sammenhængen<br />

med de naturlige omgivelser. Farsø Kommune ønsker at udarbejde<br />

en bevarende lokalplan for hele strækningen ved Strandvejen, og<br />

den bør i højere grad sikre området som en helhed mod forstyrrende<br />

nykonstruktioner eller anlæg. Det er af afgørende vigtighed, at<br />

de små sommerhuse ved modernisering bibeholder de arkitektoniske<br />

særpræg, og at området som sådan fortsat optræder som ”selvgroet”.<br />

Over sommeren 2006 er et forslag til lokalplan for området i høring.<br />

Formålet med planen er bl.a.:<br />

• at sikre områdets beståen som sommerhusområde, herunder<br />

med bygninger på lejet grund,<br />

• at fastholde områdets særlige karakter, herunder den småskala,<br />

der er kendetegnende for området,<br />

• at fastsætte retningslinier for bebyggelse og anvendelse af de lejede<br />

parceller, og<br />

• at opstille bestemmelser for bevaring af bygningernes nuværende<br />

karakter og ydre fremtræden.<br />

Bonitering<br />

Færgelejet, der er sammenbygget med den aktive fiskerihavn, og<br />

stationsbygningernes placering tæt derved kommunikerer et illustrativt<br />

og autentisk budskab om et trafikalt knudepunkt sammen med<br />

den tilhørende færgekro. <strong>Hvalpsund</strong> er et godt eksempel på et gammelt<br />

færgeleje, og færgerutens stadige sejlads har en stor fortælleværdi.<br />

Havnen er et repræsentativt eksempel på en lille fiskerihavn<br />

ved Limfjorden med enkelte muslingeskrabere og trawlere, og det,<br />

at havnen stadig er i brug, har en åbenlys pædagogisk værdi. På<br />

baggrund af deres stadige brug har disse dele af <strong>Hvalpsund</strong> en rig<br />

oplevelsesværdi, men forbindelsen mellem og historien bag de forskellige<br />

aktiviteter og bebyggelser kræver en formidling, som i dag<br />

ikke findes på stedet.<br />

Sommerhusområdet danner en spændende kontrast til den erhvervsmæssige<br />

og trafikale del af historien om <strong>Hvalpsund</strong>. Her opleves<br />

et typisk, men sjældent eksempel på den rekreative brug af<br />

fjordens landskabelige værdier. Sjældent fordi mange af husene<br />

har bevaret deres oprindelige udseende som små hjemmebyggede<br />

sommerhuse.<br />

1045

---

1046<br />

Kontekst/sammenhænge<br />

<strong>Hvalpsund</strong> er historisk forbundet med Sundsøre i kraft af færgeforbindelsen,<br />

men grundet de nuværende amtsgrænser er den del af<br />

kulturmiljøet ikke inkluderet i beskrivelsen. Den historisk oplagte<br />

sammenhæng med Sundsøre er dog væsentlig at fremhæve. Sammenhængen<br />

mellem færgelejet og Færgekroens service til forbipasserende<br />

er stadig tydelig. Stationen bidrog fra 1927-1969 til en effektiv<br />

transport af gods og passagerer i regional- og lokalområdet.<br />

For sommerhuskolonien var transporten sandsynligvis af afgørende<br />

betydning for områdets attraktivitet som turist- og udflugtsmål. Endvidere<br />

ses en sammenhæng med de andre stationsbygninger på banestrækningen<br />

til Farsø, der også er tegnet af Packness.<br />

Anvendt kildemateriale<br />

Dancker-Jensen, J.O. (1998): Da jernbanen stod til søs på Limfjorden.<br />

Limfjordsmuseets Småskrifter nr. 18. Limfjordsmuseet, Løgstør.<br />

Farsø kommune (1987): Lokalplan nr. 7a for et område ved <strong>Hvalpsund</strong><br />

havn. Farsø kommune.<br />

Farsø kommune (1988): Lokalplan nr. 65 for et område nordvest for<br />

Strandvejen ved færgelejet i <strong>Hvalpsund</strong>. Farsø Kommune.<br />

Jørgensen, P., Hansen, P.T. & Hansen, I.T. (1998): Aars-Farsø-<strong>Hvalpsund</strong><br />

Jernbane 1910-1969: Aalborg-<strong>Hvalpsund</strong>. Rabøl A/S, Farsø.<br />

Trap, J. P. (1961): Danmark, femte udgave: Ålborg Amt. Bind VI, 3.<br />

G.E.C. Gads forlag.<br />

Vegger, S. Bugge (1994): 325 år. <strong>Hvalpsund</strong> Færgekro. HF, <strong>Hvalpsund</strong>.<br />

Beskrivelsen er udarbejdet af Limfjordsmuseet og Nordjyllands<br />

Amt.