Hvalpsund

Hvalpsund 

Kulturmiljø nr. 125 

Tema 

Kystkultur, anlæg på kysten, 

kystafhængige transportanlæg, 

kystnær produktion samt 

rekreativt område 

Emne(r) 

Fiskerihavn, færgested, færgekro, 

stationsbygninger, vodbinderi 

og fiskeri samt sommerhusområde 

1036 

Sted/Topografi 

På Lovnshalvøen i Vesthimmerland ligger Hvalpsund by, der indgår 

i Lovns Sogn, Farsø Kommune og Nordjyllands Amt, fra 2007 Vesthimmerland 

Kommune. Ved indsejling til Lovns Bredning og Skive 

Fjord er Hvalpsund beliggende på østsiden af selve indsnævringen. 

Sundet, der også hedder Hvalpsund, er smalt omtrent 1 km, men 

har en anseelig dybde på cirka 27 meter, hvilket kan give ekstreme 

strømforhold. På den modsatte side af sundet er byen Sundsøre på 

Salling. En færgerute forbinder Hvalpsund og Sundsøre. Færgelejet 

i Hvalpsund er anlagt ved den gamle færgebro, der blev ombygget 

til læmole, og mod nordøst i direkte forlængelse heraf ligger fiskerihavnen. 

Længere mod nordøst er stationsbygning og remise placeret 

ned til fjorden. 

Hvalpsund by er opstået af de tre småbyer Hole, Illerisøre og Hvalpsund 

Færgested. I dag har byen og sommerhusområdet ved 

Strandvejen og Munkhøj syd for færgelejet bredt sig over den stejle 

litorinaskrænt. Neden for kystskrænten langs Strandvejen er også 

sommerhusbebyggelse, men husrækken nedenfor afsluttes omkring 

Ternevej før naturområdet ved Valøre Hage.

Den nye færge Mary i færgelejet 

med beddingen i forgrunden. 

Kirsten Monrad Hansen 2006. 

Kulturmiljøet omfatter først og fremmest sommerhusrækken langs 

kysten, havnen og det gamle baneterræn. 

Tid 

Fra 1500-tallet til nutiden (fiskerihavnen og sommerhusområdet er 

fra 1900-tallet). 

Karakteristik 

Hvalpsund kan inddeles i tre sammenhængende kulturhistoriske 

miljøer: 

1. Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen 

2. Fiskerihavnen 

3. Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj 

Færgelejet, færgekroen og stationsbygningen 

Hvalpsund er et eksempel på et trafikalt knudepunkt fra omkring 

1500-tallet og en fiskeriby fra begyndelsen af 1900-tallet. Hvalpsund 

by opstod efter 1925 af de tre småbyer og har i en senere årrække 

oplevet en befolkningsnedgang, der så småt er begyndt at 

vende, da især yngre pensionister flytter til byen. Det kan bl.a. ses 

på de mange istandsatte huse i byen. 

Færgeriet, færgekroen og senere jernbanen har i høj grad præget 

Hvalpsund by gennem tiderne. Færgeruten fra Hvalpsund til 

Sundsøre blev traditionelt drevet med rofærger og pramme fra 

1500-tallet. I 1669 modtog kromanden på Hvalpsund Færgekro en 

kongelig bevilling til at drive færgeriet og kroen, og indtil 1870’erne 

var driften af færgeriet og færgekroen tæt forbundne. 

I 1910 blev privatbanen Aars-Farsø-Hvalpsund en strækning på 

25,5 km indviet med Hvalpsund som endestation. Hvalpsund station 

blev tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Ejnar Packness 

og var opført med et tilhørende udhus og en mindre bygning 

begge i stil med hovedbygningen. Ved stationen var to perronspor 

samt en tosporet remise med en drejeskive foran til at vende toget 

manuelt med. Stationsbygningerne blev opført ned til fjorden lidt øst 

for den nuværende fiskerihavn. 

1037

Stationen ligger længst mod højre i 

det øverste billede. Ledvogterhuset 

nederst. 

Postkort, Lokalhistorisk Arkiv, Farsø 

Kommune. 

Stationsbygningen i dag. Bemærk 

hvor meget huset ligger lavere end 

vejen i dag. 

KMH 2006. 

1038 

Trods færgeriets beskedne betydning i perioden 1910-1915 blev det 

senere gjort attraktivt ved indsættelsen af en motorfærge og muligheden 

for at fragte gods i jernbanevogne. Færgelejer i Hvalpsund 

og Sundsøre blev opført, og spor til færgelejet fra Hvalpsund station 

blev anlagt. Den 25. maj 1927 havde jernbanefærgeruten Hvalpsund-Sundsøre 

med videre forbindelse til Aalborg indvielse. Hvalpsundoverfarten 

blev åbnet med den første motorfærge på stedet, 

der som jernbanen var ejet af Aalborg-Hvalpsund Privatbaneselskab. 

Det var et stort fremskridt efter de gamle rofærger. Jernbaneforbindelsen 

blev nedlagt i 1969 bl.a. på grund af den stigende bilisme, 

underskud og behov for fornyelser. Færgefarten overtog Farsø 

og Sundsøre kommuner og færgen fortsatte med at sejle som bilfærge. 

Stationsbygningen på Fjordvej er solgt til privat beboelse, men trods 

renovering er den stadig meget velbevaret og let genkendelig. Remisen 

har bevaret færre dele af de oprindelige træk, da den har 

gennemgået en renovering, hvor vinduer er blevet tilmurede, og de 

to gamle indgangsporte er erstattet med en ny træport, der dækker 

hele endegavlen. Ved besigtigelsen var banelegemet ikke at se ved 

stationen, men et stykke af banestrækningen findes ved Illerisøre og 

ved lystbådehavnen, hvor man kan se den hævede dæmning. Tættere 

på havnen bag vodbinderiet ligger en mindre rød murstensbygning, 

hvor ledvogteren boede sammen med sin familie. Færgeriets 

og fiskerihavnens nærhed bidrager til fornemmelsen af et aktivt trafikalt 

knudepunkt.

Ledvogterhuset står endnu, men 

trænger voldsomt til istandsættelse. 

Det kan med lidt formidling fortælle 

en fin historie om vilkårene for familien, 

der boede der. 

KMH 2006. 

Et vue ned over havnen fra ca. 

1960. De fleste af bygningerne findes 

endnu. 

Lokalhistorisk Arkiv, Farsø Kommune. 

I dag kan et fungerende færgeri stadig opleves i Hvalpsund, hvor en 

helt ny færge, der blev indsat i marts 2006 transporterer passagerer 

og køretøjer mellem Hvalpsund og Sundsøre. Færgen ejes og drives 

fortsat af Farsø og Sundsøre kommuner i et fælles I/S Selskab, 

og færgeriet har cirka 8 ansatte. Nordjyllands Amt giver et årligt tilskud, 

der i 2004 er på 300.000 kr., plus 50.000 kr. årligt til drift og 

vedligeholdelse af færgelejet. På kajen foran færgelejet er butikker 

så som grillbar, kiosk, souvenirbutik og antikhandler placeret. De 

henvender sig især til passagerer fra færgen og turister i området. 

Bagved opad den gamle kystskrænt har færgekroen bibeholdt en 

fremtrædende position i bybilledet. Færgekroen er dog kraftigt renoveret 

og forandret af flere moderne tilbygninger bl.a. en ny værelsesfløj, 

der forstyrrer den oprindelige krobygnings arkitektoniske 

egenart. Kroen fungerer fortsat som spise- og overnatningssted. 

Fiskerihavnen 

Færgelejet med læmolen vest for lejet og et tilstødende landareal 

sydøst for er beliggende i den kommunaltejede Hvalpsund Fiskerihavn. 

En fælles mellemmole adskiller færgelejet fra havnen, der 

blev anlagt lige nordøst for lejet med en ydermole. Havnen vidner 

om erhvervsfiskeriets betydning fra 1930’erne til 1960’erne, et fiskeri 

drevet med vod og trawl. Fiskerihavnen er i dag landingssted 

for enkelte muslingeskrabere og trawlere. Enkelte lystbåde ligger 

også til i fiskerihavnen, trods den nyopførte lystbådehavn med 175 

pladser mod nord. 

1039

Endnu er der to hjemmehørende 

kuttere, foruden flere muslingeskrabere. 

Auktionshallen i baggrunden 

bruges af fiskerne. 

KMH 2006. 

De 3 pakhuse på havnen, hvor det 

midterste er indrettet til restaurant. 

Stejlepladsen i forgrunden og en af 

Hvalpsund Nets bygninger til højre. 

KMH 2006. 

1040 

Fiskerihavnen besidder enkelte af de nødvendige havnefaciliteter 

for en aktiv erhvervshavn f.eks. anlæg til forarbejdning af linemuslinger 

og vodbinderiet ”Hvalpsund Net A/S”. Beddingen, der er beliggende 

lige op ad færgelejet, bruges også fortsat til mindre reparationer. 

Vodbinderiet præger i høj grad havneområdet på grund af 

de omfattende moderne fabrikshaller. Den lokale industrivirksomhed 

har opført 6 store og sammenhængende lager- og produktionsbygninger 

på selve havnen. På havnen umiddelbart syd for vodbinderet 

eksisterer stadig skure og tre pakhuse, hvoraf det midterste 

er indrettet til restaurant. Bag den overmalede facade på et andet 

pakhus skimtes dets tidligere funktion som fiskeeksport, ligesom det 

tredje pakhus bruges det i dag fortrinsvis til opbevaring af fiskegrej, 

en funktion de omkringliggende fiskegarn vidner om. Et muret hus 

ved selve kajen fungerer fortrinsvis som samlingssted for fiskerne. 

Bagved pakhusene/lagerhallerne er et grønt areal ”stejlepladsen”, 

der fortsat er i brug til oplagring af bl.a. et enkelt fartøj og andet 

havnemateriel, herefter rejser kystskrænten sig mod vejen og bebyggelsen. 

Sommerhusområdet ved Strandvejen og Munkhøj 

Syd for færgelejet og havnearealet langs med fjorden er en lille 

sommerby opstået fra sidst i 1920’erne til 1960’erne. Området illustrerer 

den rekreative brug af kysten med selvbyggeri af små huse 

til fritidsbrug. Langs Strandvejen ligger dele af det gamle sommerhusområde 

med meget små og tætliggende huse. Disse omtrent 

23 forholdsvis velholdte sommerhuse er overvejende opført i perioden 

fra 1927 til midt i 1960’erne. De meget eftertragtede huse er 

fortrinsvis konstrueret i træ og er bygget neden for litorinaskræn-

Rækken af små sommerhuse langs 

Strandvejen. 

KMH 2006. 

Den gamle færgekro med en del af 

tilbygningerne. 

KMH 2004. 

ten med pragtfuld udsigt over fjorden. Enkelte sommerhuse er også 

bygget helt ude langs fjorden. Ved indkørslen til området ad Strandvejen 

er en erhvervsbygning opført i 1933 på fjordsiden af vejen, og 

den blev ombygget i 1960’erne. Tidligere var der indrettet kaffeudskænkning 

for gæsterne ved badestranden, men stedet blev for en 

del år siden lukket af levnedsmiddelmyndighederne. Bygningen bliver 

fortsat passet, men ser lidt utilnærmelig ud. 

Bebyggelsen af sommerboliger fortsætter på selve skrænten omkring 

den fredede gravhøj Munkhøj. Her er størstedelen ligeledes 

opført i træmaterialer, men kun omtrent 7 af sommerhusene er af 

ældre oprindelse og bevaringsværdige. Sommerhusområdet har 

et charmerende og idyllisk særpræg og er et eksempel på kystens 

mangeartede brug og beboelsesformer. 

Bevaringstilstand 

Færgeriet er stadig i drift, og både færgelejet og færgen er helt nye. 

Parkeringspladsen foran færgelejet er anlagt med små nybyggede 

servicebygninger, kun en enkelt bygning er tilsyneladende ombygget. 

Nybyggeriet indgår som en naturlig del af nutidens færgeri, 

men reklameskiltene kan virke forstyrrende i havnemiljøet. 

Færgekroens hovedbygning er oprindelig og velholdt, men moderne 

tilbygninger er tilføjet, og de forstyrrer helheden. Trods nybygning 

og moderne indretning af stedet er færgekroen dog bevaringsværdig, 

da den gamle byggestil stadig præger hovedbygningen. Kroens 

centrale placering og servicefunktion i forhold til færgeriet gør også 

stedet værd at bevare, idet den indgår som en sammenhængende 

del af et trafikalt knudepunkt i Hvalpsund. 

1041

Stationsbygningens facade ud mod 

fjorden. 

KMH 2006. 

Remisen med de to store porte. 

KMH 2006. 

1042 

Stationsbygningen er oprindelig og velbevaret. Overordnet set er 

byggestilen blevet respekteret under renoveringen af bygningen, 

dog er kun en af de førhen tre skorstene tilbage. Efter jernbanens 

nedlæggelse bruges stationsbygningen nu som privat beboelse. Remisen 

har gennemgået en ødelæggende renovering, der har skæmmet 

bygningen med én nyopført hvid træport ved endegavlen, hvor 

to buede/kantede porte tidligere dannede passagen for togvogne. 

De fleste vinduer er nu tilmurede bortset fra enkelte på første etage. 

Et nyere og nødtørftigt træskur er tilføjet, hvilket forstyrrer helhedsindtrykket 

af remisens byggestil. Remisen er en overgang blevet benyttet 

til busgarage og den lille trætilbygning til velfærdslokale. 

Fiskerihavnen med stejlepladsen er stadig i brug og udgør en bevaringsværdig 

og funktionel del af miljøet omkring færgelejet og stationen. 

Vodbinderiet får, på grund af de omfangsrige moderne lager- 

og produktionshaller, en central plads i havnemiljøet, men virksomheden 

kan blive forstyrrende ved yderligere tilbygninger, men i dag 

er den stadig en positiv del af den fortsatte benyttelse fiskerihavnen. 

Havnen kan i fremtiden blive truet af funktionstømning, hvis 

erhvervsfiskeriets nedgang fortsætter i Limfjorden, og muslingefiskeriet 

samtidig bliver indskrænket.

Vodbinderiets produktionshaller. 

KMH 2006. 

Et af de ældre sommerhuse i ”bindingsværk”. 

KMH 2004. 

Et kulturmiljø som sommerhusområdet skal vurderes som en sammenhængende 

helhed, hvilket gør de omtrent 23 træsommerhuse 

ved Strandvejen bevaringsværdige trods det, at flere af husene er 

ombyggede eller renoverede. Sommerhusene indgår som en naturlig 

del af strandmiljøet, og størstedelen har bevaret de oprindelige 

træk og er meget velholdte. Ved Munkhøj er ca. 7 sommerhuse 

opført fra sidst i 1930’erne til midt i 1960’erne. De enkelte ældre 

træbygninger på højen er værd at bevare trods det, at flere af dem 

i dag fremstår som nyere konstruktioner pga. ombygninger, nybeklædning 

eller gennemført modernisering. Erhvervsbygningen ved 

Strandvejen er forholdvis velholdt, men kan ikke karakteriseres som 

bevaringsværdig, da dens bygningsstil og omfang i nogen grad virker 

forstyrrede i strandmiljøet. 

Sårbarhed og virkemidler 

De største trusler ved færgelejet, stationen og havneområdet Hvalpsund 

er nybyggeri, turisme og en øget industriel benyttelse af havneområdet. 

Det grønne areal ved remisen på Fjordvej bør holdes 

fri for bebyggelse, da det visuelle helhedsindtryk af den trafikale og 

erhvervsmæssige sammenhæng (færgeri, station og fiskerihavn) ellers 

vil blive forringet. Et eventuelt salg af remisen kan betyde nye 

ødelæggende forandringer af bygningen og trods det, at den er in- 

1043

Pakhusene på havnen er i rimelig 

stand, og det ene indrettet på meget 

skånsom måde til restaurant. 

KMH 2006. 

1044 

kluderet i en lokalplan. Da havneområdet er præget af aktiv industri, 

kan stedets særpræg blive truet, hvis det i større omfang inddrages 

som erhvervsområde. På havnen er et lille murstenshus bag 

vodbinderiet allerede trængt op i en krog af industriens bygninger. 

Det grønne område - stejlepladsen - bag vodbinderiet og pakhusene 

bør forblive ubebygget, da arealet markerer overgangen fra 

havn til beboelsesområdet op ad skrænten. Samtidig udgør havn 

og stejleplads et sammenhængende område. Havnearealet er ikke 

uberørt af turismen, men foran færgelejet bør området med parkeringsplads 

og servicebutikker ikke udvides, eventuelt byggeri bør ikke 

begrænse udsynet til færgesejladsen over sundet og færgekroen 

i baggrunden. Selve færgelejet er stadig i funktion og er derfor ikke 

umiddelbart sårbart. 

Fiskerihavn og færgeleje er omfattet af en lokalplan, og bebyggelse 

i området skal have en ”naturlig driftsmæssig tilknytning til havnen”. 

Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40 procent af området, og 

højden er max. 5 meter for nybyggeri, bygningsmaterialer er også 

underlagt begrænsninger. Færgekroen er også omfattet af en lokalplan 

(nr. 64). Kroen er ændret af tilbygninger, men hovedbygningen 

er stadig bevaringsværdig, og ombygninger bør respektere den oprindelige 

stil. Området nordvest for Strandvejen er omfattet af en 

lokalplan og skal primært anvendes til beboelse og servicevirksomhed, 

men øget turisme eller butiks- og servicevirksomhed kan være 

en fare trods det, at nybyggeri er underlagt restriktioner i forhold til 

omfang, placering, byggematerialer og farver. 

På fjordsiden af Strandvejen står erhvervsbygningen i dag ubenyttet 

hen, og en eventuel industriel benyttelse af bygningen kan true 

sommerhusmiljøet. Bygningen adskiller sig arkitektonisk og æstetisk 

fra de omkringliggende sommerhuse, og yderligere erhvervs- eller 

servicebygninger i den stil og omfang vil forringe områdets kvaliteter. 

På litorinaskrænten ligger den fredede gravhøj Munkhøj, og 

arealet omkring selve højen er frilagt for bebyggelse og beplantning. 

En deklaration fra 1965 for det fredede område ved Munkhøj 

bekendtgør, at enkelte opførte sommerhuse på arealet skal fjernes 

ved ejerskifte, så området kan fremstå uden bebyggelse. Dette 

er imidlertid en illusion, da langt de fleste huse ikke vil blive fjernet. 

Det skal her bemærkes, at de omtalte huse, som er omfattet af deklarationen 

i dag, er bevaringsværdige bygninger fra første del af 

1900-tallet, hvilket taler imod deres eventuelle nedrivning. I området 

skal tættere bebyggelse af huse neden for og oven for skrænten

Et nyrenoveret sommerhus holdt i 

stort set oprindelig stil. 

KMH 2006. 

samt langs strandkanten undgås, da det vil spolere sammenhængen 

med de naturlige omgivelser. Farsø Kommune ønsker at udarbejde 

en bevarende lokalplan for hele strækningen ved Strandvejen, og 

den bør i højere grad sikre området som en helhed mod forstyrrende 

nykonstruktioner eller anlæg. Det er af afgørende vigtighed, at 

de små sommerhuse ved modernisering bibeholder de arkitektoniske 

særpræg, og at området som sådan fortsat optræder som ”selvgroet”. 

Over sommeren 2006 er et forslag til lokalplan for området i høring. 

Formålet med planen er bl.a.: 

• at sikre områdets beståen som sommerhusområde, herunder 

med bygninger på lejet grund, 

• at fastholde områdets særlige karakter, herunder den småskala, 

der er kendetegnende for området, 

• at fastsætte retningslinier for bebyggelse og anvendelse af de lejede 

parceller, og 

• at opstille bestemmelser for bevaring af bygningernes nuværende 

karakter og ydre fremtræden. 

Bonitering 

Færgelejet, der er sammenbygget med den aktive fiskerihavn, og 

stationsbygningernes placering tæt derved kommunikerer et illustrativt 

og autentisk budskab om et trafikalt knudepunkt sammen med 

den tilhørende færgekro. Hvalpsund er et godt eksempel på et gammelt 

færgeleje, og færgerutens stadige sejlads har en stor fortælleværdi. 

Havnen er et repræsentativt eksempel på en lille fiskerihavn 

ved Limfjorden med enkelte muslingeskrabere og trawlere, og det, 

at havnen stadig er i brug, har en åbenlys pædagogisk værdi. På 

baggrund af deres stadige brug har disse dele af Hvalpsund en rig 

oplevelsesværdi, men forbindelsen mellem og historien bag de forskellige 

aktiviteter og bebyggelser kræver en formidling, som i dag 

ikke findes på stedet. 

Sommerhusområdet danner en spændende kontrast til den erhvervsmæssige 

og trafikale del af historien om Hvalpsund. Her opleves 

et typisk, men sjældent eksempel på den rekreative brug af 

fjordens landskabelige værdier. Sjældent fordi mange af husene 

har bevaret deres oprindelige udseende som små hjemmebyggede 

sommerhuse. 

1045

1046 

Kontekst/sammenhænge 

Hvalpsund er historisk forbundet med Sundsøre i kraft af færgeforbindelsen, 

men grundet de nuværende amtsgrænser er den del af 

kulturmiljøet ikke inkluderet i beskrivelsen. Den historisk oplagte 

sammenhæng med Sundsøre er dog væsentlig at fremhæve. Sammenhængen 

mellem færgelejet og Færgekroens service til forbipasserende 

er stadig tydelig. Stationen bidrog fra 1927-1969 til en effektiv 

transport af gods og passagerer i regional- og lokalområdet. 

For sommerhuskolonien var transporten sandsynligvis af afgørende 

betydning for områdets attraktivitet som turist- og udflugtsmål. Endvidere 

ses en sammenhæng med de andre stationsbygninger på banestrækningen 

til Farsø, der også er tegnet af Packness. 

Anvendt kildemateriale 

Dancker-Jensen, J.O. (1998): Da jernbanen stod til søs på Limfjorden. 

Limfjordsmuseets Småskrifter nr. 18. Limfjordsmuseet, Løgstør. 

Farsø kommune (1987): Lokalplan nr. 7a for et område ved Hvalpsund 

havn. Farsø kommune. 

Farsø kommune (1988): Lokalplan nr. 65 for et område nordvest for 

Strandvejen ved færgelejet i Hvalpsund. Farsø Kommune. 

Jørgensen, P., Hansen, P.T. & Hansen, I.T. (1998): Aars-Farsø-Hvalpsund 

Jernbane 1910-1969: Aalborg-Hvalpsund. Rabøl A/S, Farsø. 

Trap, J. P. (1961): Danmark, femte udgave: Ålborg Amt. Bind VI, 3. 

G.E.C. Gads forlag. 

Vegger, S. Bugge (1994): 325 år. Hvalpsund Færgekro. HF, Hvalpsund. 

Beskrivelsen er udarbejdet af Limfjordsmuseet og Nordjyllands 

Amt.

Hvalpsund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?