Ræveskab - en alvorlig sygdom hos hund og ræv - Agility i Roskilde

Ræveskab - en alvorlig 

sygdom hos hund og ræv 

Af dyrlæge, dr.med.vet., dipl. ECVD, Flemming Kristensen og dyrlæge, 

vet. immunolog, Birte Kristensen, Klinik for Veterinær Dermatologi. 

Hvis man har en hund, og den har 

haft skab, har man også haft en 

voldsom oplevelse, hvor hundens 

konstante og kraftige kløe, kradsesår 

og stærke smerter dominerede. 

Hvad værre var: Der gik måske op 

til en måned (eller to), før dyrlægen 

fik bugt med problemet, og i 

al den tid følte man sig som en 

magtesløs tilskuer. Hos ræve er situationen 

endnu værre, for tilstanden 

hos de ubehandlede ræve udvikler 

sig hele tiden. Inden de dør, 

er de så udsultede, forpinte og udmattede, 

at de ikke ved, hvad de 

skal gøre af sig selv. 

Igennem tiderne er der skrevet 

mange artikler om denne lidelse. 

Ræveskab skyldes en parasit, en 

mide, der er 0,2-0,4 mm stor. De 

ældste beretninger stammer fra 

Kina og er ca. 5.000 år gamle, men 

i dag ved man, at ræveskab optræder 

i store dele af verden. Inden for 

nyere tid har vi haft sygdommen 

her i landet i godt en snes år. Det 

hele startede med epidemien på 

Bornholm i 1984, efterfulgt af Jylland 

i 1985. I sommeren 2003 kom 

sygdommen så til Amager, og i 

dag ser man problemet i store dele 

af Sjælland. Man må formode, at 

ræveskab vil optræde i hele Danmark 

i løbet af 1-2 år. 

Ræveskab er en smitsom sygdom, 

hvor rævene optræder som 

reservoir. Derfor må man frygte, at 

sygdommen er kommet for at blive. 

Det gør det endnu vigtigere, at 

både hundeejere, dyrlæger og de, 

som forvalter naturen i Danmark, 

har et godt kendskab til denne forfærdelige 

sygdom og kan gribe ind 

så hurtigt som muligt. 

Hvad er 

en skabmide? 

På latin hedder skabmiden Sarcop - 

tes scabiei. Der findes adskillige 

anatomiske varianter, men de fleste 

zoologer opfatter skab- eller 

fnatmiden hos mennesket som den 

oprindelige. Udviklingen har medført, 

at der optræder forskellige varianter, 

f.eks. Sarcoptes scabiei 

var. canis, som kan leve og formere 

sig på hunde og ræve. Selve den 

voksne mide kan ses med det blotte 

øje (hvis altså man ser godt). 

Den fuldvoksne drægtige hun er 

ca. 0,4 mm lang, mens hannen 

næppe bliver mere end 0,2 mm 

lang. I mikroskopet og ved stor 

forstørrelse kan den minde lidt om 

en skildpadde iført en rumdragt 

(Fig. 1). 

Figur 1: Skabmide, forstørret ca. 

600 gange. Bemærk, hvor lille ho - 

vedet og dermed munddelene er 

(gul pil). Det er ganske impone - 

rende, at denne hun-mide kan gra - 

ve gange i huden for at lægge sine 

3-4 æg om dagen; og det gør hun i 

ca. en måned, før hun dør af alder - 

dom. (Billedet er gengivet med til- 

DYREFONDET 

Hunde-Journalen nr. 6/2005 

ladelse af Prof. L. De Vos, Free 

University of Brussels). 

Figur 2: Skabmidens livscyklus. 

Efter parringen graver den drægti - 

ge hun-mide en tunnel i overhuden 

hos hunden eller ræven. Her læg - 

ger hun sine æg, der udklækkes ef - 

ter en lille uges tid. Typisk vandrer 

den udklækkede larve rundt nede i 

tunnelen, men den kan også kom - 

me op til overfladen. I løbet af 3 

dage forvandles larven til en nym - 

fe, der skal bruge yderligere en 

uge, før den bliver voksen. 

Hvordan overlever 

s k a b m i d e r ? 

Når larver eller nymfer kommer op 

på hudens overflade, vil de naturligvis 

kunne falde af værtsdyret. 

Sådanne ”fortabte” mider vil nu 

være afhængige af miljøet. Man 

har blandt andet fundet ud af, at i

et typisk indendørsmiljø kan sådanne 

mider overleve et par døgn. 

Derimod vil de overleve op til 3 

uger, hvis temperaturen er 10- 

25°C, og den relative luftighed er 

høj. Til gengæld kan miderne ikke 

bevæge sig i frostvejr og dør hurtigt. 

Hvis miderne kommer i kontakt 

med en ny vært, skal de kun 

bruge 10 minutter til at grave hul 

på værtens overhud. 

Hvilke dyr bliver angrebet 

af ræveskab? 

Man har kendskab til, at mere end 

40 forskellige dyrearter inklusive 

mennesket kan få skab, men hvilke 

midevarianter, der kan leve og formere 

sig på hvilke dyrearter, er 

kun delvist kendt. Der hersker dog 

ingen tvivl om, at skabmiden hos 

ræv kan videreføre sit normale liv 

på hunden. Men rævens eller hundens 

skabmide, om man vil, lever 

kun i kort tid på andre dyr, inklusive 

mennesket og katten. Mange 

hundeejere (30-50%), hvis hund 

har skab, smittes, men i langt de 

fleste tilfælde vil infektionen hurtigt 

dø ud (dage til få uger), forudsat 

selvfølgelig at gensmitte fra en 

ubehandlet skabhund ikke finder 

sted. Dog er der beskrevet sjældne 

tilfælde, hvor ræveskab har givet 

anledning til kløende eksem hos 

mennesker i op til flere måneder. 

Hvordan sker 

s m i t t e n ? 

Det er åbenbart, at smitte kan finde 

sted, hvis der er en direkte kontakt 

mellem et ikke-inficeret dyr og en 

hund eller ræv med skab. Men tager 

man i betragtning, at miden 

skal bruge adskillige minutter for 

at kravle over på den nye vært, er 

det ikke den mest åbenlyse smittevej 

mellem ræv og hund. Til 

gengæld er denne smittevej mere 

sandsynlig, hvis mennesket bliver 

smittet af sin hund, f.eks. når de 

hygger sig i sofaen eller sover i 

den samme seng. 

Smitten mellem ræv og hund 

sker snarere ad den indirekte rute. 

Ræve, som er hårdt angrebet af 

skab, udvikler store sår, mister 

kropsvæske, bliver udmarvede og 

ændrer adfærd. Sådanne ræve 

søger hen, hvor de kan få lidt varme. 

Derfor søger de ofte hen mod 

menneskets boliger, hvor de laver 

sig et interimistisk leje og hviler 

sig. Når man betænker, at en stærkt 

inficeret ræv sagtens kan huse adskillige 

millioner skabmider, vil 

der utvivlsomt falde et større eller 

mindre antal mider af, mens ræven 

ligger på lejet. Når så hunden kommer 

og snuser til rævens leje, 

åbner det store muligheder for, at 

smitte kan finde sted. Derfor er det 

heller ikke så overraskende, at 

mange hundeejere beretter, at 

kløen startede på poter eller snude 

for dernæst at brede sig. 

Hvordan udvikler 

skab sig hos hund? 

Der er ingen tvivl om, at ræveskab 

er yderst smitsom. Således har 

man fundet, at mindst 50 % af alle 

hunde, der bliver smittet, udvikler 

sygdommen uanset alder, race og 

køn. Typisk i løbet af 3 - 4 uger udvikler 

hundene som det dominerende 

symptom en stadig mere intensiv 

kløe. Hvornår ejeren siger 

til sig selv, at nu er der noget galt, 

kan variere, men første gang dyrlægen 

ser en sådan patient, vil ejeren 

altid sige, at hunden klør sig. I 

den tidlige fase vil dyrlægen typisk 

finde et eller flere af symptomerne, 

som er vist i figur 3. Senere udvikles 

typisk symptomerne vist i figur 

4. Man skal dog være opmærksom 

på, at nogle hunde kun viser lidt 

kløe, men der ses skorpedannelse 

f.eks. på ørerne. Det ser man undertiden 

hos hunde, der i lang tid 

har været i behandling med binyrebarkhormoner. 

Figur 3: Tidlige symptomer på 

ræveskab hos hund. Afhængig af, 

hvordan smitten overføres til hun - 

den, kan de tidlige symptomer om - 

fatte bagsiden af mellemfoden (A), 

tæerne (B) og/eller snuden (C). 

Der vil typisk være diffust rødme 

kombineret med små sår. Disse sår 

kan være længdestribede. Ejeren 

vil næsten altid gøre dyrlægen op - 

mærksom på, at hunden ligger og 

gnaver i poterne eller den gnider 

snuden mod gulvtæpper eller måt - 

DYREFONDET 


C 

A 

B

ter med stor kraft. Uheldigvis kan 

symptomerne i denne fase let for - 

veksles med dem, man ser hos hun - 

de med allergi. 

B 

C 

A 

Figur 4: Sene symptomer på 

ræveskab hos hund. Senere i syg - 

domsforløbet optræder et voldsomt 

hårtab (hunden bider dem af), rød - 

me, hudbetændelse og kradsesår 

(A), der kan udvikle sig til væsken - 

de sår (B). Parallelt hermed udvik - 

les de meget karakteristiske kru - 

ster på ørerande (C), hase- og al - 

bue-spidser. 

Hvordan stiller dyrlægen 

diagnosen? 

Der findes adskillige hudsygdomme, 

som er kendetegnet ved kløe. 

Derfor er det vigtigt, at dyrlægen 

stiller diagnosen tidligt i forløbet, 

så en mangelfuld eller ukorrekt behandling 

undgås. Diagnosen vil i 

de fleste tilfælde være baseret på 

en eller flere af de følgende undersøgelser: 

A) Sygehistorie. 

Det er meget karakteristisk, at ud - 

viklingen af kløe begynder ganske 

pludseligt og allerede er kraftig, 

når ejeren søger dyrlægeassistan - 

ce. Dette kombineret med dyr - 

lægens kendskab til de områder, 

hvor patienten bliver luftet, giver 

ofte et vigtigt fingerpeg. Er det et 

område, som er særligt belastet 

med ræveskab? Er der observeret 

syge ræve i området? Var hunden 

allerede en hudpatient på det tids - 

punkt, hvor kløen udviklede sig? 

B) Hudskrab. 

Hvis dyrlægen finder små, længde - 

stribede røde forandringer, hvor 

berøring udløser kløe, foreslås det 

formodentligt, at der tages et dybt 

skrab. Det samme gør sig gælden - 

de, hvis patienten har udviklet kru - 

ster på ørerande, albue- og hase - 

spidser. Formålet med at tage dis - 

se skrab er at finde miderne, deres 

æg, larver og/eller afføring (Fig. 

5). En ulempe er, at testen kan give 

et falsk negativt resultat, også 

selvom man tager mange skrab. 

C) Blodprøve. 

Man kan måle i blodet, om en hund 

har dannet antistoffer mod skab - 

miderne. Det er selvfølgelig en 

test, som er simpel at udføre i kli - 

nikken, idet man blot skal tage en 

blodprøve, der sendes til et dia - 

gnostisk laboratorium. Der er dog 

3 væsentlige faktorer, som man 

skal huske på. Prøven bliver først 

positiv, når hunden har haft skab i 

3 uger. Den vil formodentligt sta - 

digvæk være positiv i det tilfælde, 

hvor den mistænkes for at have 

fået ræveskab på et senere tids - 

punkt. Endeligt skal det understre - 

ges, at testen vil være negativ i ca. 

15% af hunde med ræveskab. 

D) Behandlingseffekt 

På grund af sagens alvor vil man - 

ge dyrlæger vælge at behandle for 

skab, alene på mistanken. Dette er 

fornuftigt, fordi alle de nuværende 

diagnostiske tests er forbundet 

med en vis sikkerhed, og da be - 

handling kan være nødvendig i 

længere tid, gælder det om at kom - 

me i gang så hurtigt som muligt. 

DYREFONDET 


Figur 5: De 3 mikroskopiske 

fund, som sikrer diagnosen. Hvis 

man blot finder én mide (A), ét æg 

(B) eller en klump af fæcesknolde 

(C), kan man med fuld sikkerhed 

sige, at hunden lider af skab. Det 

kan dog være svært at gøre disse 

fund. Hvis man ikke kan lokalisere 

et område, hvor berøring udløser 

kløe, eller huden på ørerand, al - 

bue- og hasespidserne er uden for - 

andringer, er denne test yderst 

usikker. 

A 

Obs.: Ved at studere miden på bil - 

ledet (A), kan man faktisk se, at det 

er en drægtig hun-mide, der er 

klar til at lægge et æg. 

Kan hunde 

behandles effektivt 

for ræveskab? 

Ja, men det tager tid! Det kræver 

3-4 ugers behandling, ja, helt op til 

8 uger, før infektionen er under 

kontrol. 

Der findes adskillige behandlinger, 

som dyrlægen kan vælge imellem 

- alt afhængig af sværhedsgraden, 

antal dyr i husholdningen, 

race og hundens alder. Det er vigtigt, 

at ejeren har forståelse for, at 

det tager tid. Når det samlede sygdomsbillede 

er afdækket, vil dyrlægen 

vælge, om hunden skal behandles 

med bade, tabletter, indsprøjtninger 

eller dråber i nakken. 

I mange tilfælde vil det være 

nødvendigt at udbygge behandlingen 

med antibiotika, fordi kradsesårene 

er inficerede med bakterier. 

I nogle tilfælde kan man lindre patientens 

kløe ved at give en kortva- 

B 

C

ig behandling med binyrebarkhormoner. 

Her er det dog vigtigt, at 

der bliver stillet en diagnose først. 

Hvis kløen dæmpes, uden at ræveskab 

bliver behandlet, vil patienten 

godt nok få det bedre, men hundens 

immunsvar svækkes, og smitterisikoen 

for andre dyr og ejeren 

øges. 

Links til hjemmesider, hvor 

der kan indhentes yderligere 

oplysninger: 

Jægersborg Statsskovdistrikt 

www.sns.dk/jaegersborg 

DermVet Home 

www.dermvet.com 

National Fox Welfare Society 

www.nfws.org.uk 

Skov- og Naturstyrelsen 

www.skovognatur.dk 

- Om at leve med byræve 

Søllerød Kommune 

www.sollerod.dk 

- Se under nyheder 

Endeligt skal det nævnes, at 

mange hunde har hudproblemer i 

forvejen. Hvis sådanne hudpatienter 

får ræveskab, bliver situationen 

hurtigt uoverskuelig. 

Her kræver det stor erfaring 

med hudlidelser at gennemskue, 

hvilke symptomer, der skyldes 

skab, og hvilke der skyldes hundens 

”gamle” hudproblem. I sådanne 

tilfælde er det ofte nødvendigt 

at søge assistance hos en dyrlæge, 

der har specialiseret sig i 

hudsygdomme, for at sikre den 

rigtige og komplette diagnose og 

dermed den bedste behandling. 

Hvad med patientenslegekammerater 

og hjemmet? 

Så snart man har fået stillet diagnosen, 

bør dette følges op med 

følgende forholdsregler: 

DYREFONDET 


a) Ejerne til hundens legekammerater 

bør informeres om situationen, 

således at de kan søge 

dyrlægeassistance, hvis deres 

hund begynder at vise kløe. 

b) Hyppige skift af sengetøj og 

tæpper i hundekurven er tilrådeligt 

de første 2-3 uger af behandlingen. 

c) Hvis patienten har været i kontakt 

med værdifulde tæpper eller 

puder, vil det være en skånsom, 

men effektiv behandling, 

at de lægges i fryseren natten 

over. 

d) Hvis man selv får kløe, bør 

man søge læge og så selvfølgelig 

orientere lægen om situationen. 

e) Hvis man har problemer med 

ræve og specielt syge ræve på 

sin grund, kan man kontakte sin 

kommune og få hjælp. Gå for 

eksempel ind på Søllerød Kommunes 

hjemmeside og se, hvordan 

dette alvorlige problem 

kan/bør håndteres.

Ræveskab - en alvorlig sygdom hos hund og ræv - Agility i Roskilde

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?