Dansk Hesteforsikrings Gladeste Hest

Den fornemme pris: Dansk Hesteforsikrings Gladeste Hest gik i år til Polka Perfection M med årets bedste afprøvningsresultat

 Sanne Mathiasens Polka Perfection M er årets gladeste hest. Hun ses her med sin rytter Dennis Kjær samt Inge Madsen og Karsten Petersen fra avlsledelsen samt Dansk Varmblods formand Jan Pedersen. Foto. Ridehesten.com

 

Dansk Hesteforsikring har siden 2007 været hovedsponsor for Dansk Varmblod. Samarbejdet betyder blandt andet, at medlemmer af Dansk Varmblod opnår særlige forsikringsfordele hos selskabet. Det har også udløst en særlig pris til den hoppe, som har aflagt den bedste rideprøve ved forbundets sadelkåringer. 

I år går prisen til Polka Perfection M fra Sanne Mathiasen i Suldrup. Den elegante hoppe scorede 890 points i sin rideprøve ved sadelkåringen på Blue Hors, hvor hun også blev udnævnt til ”Dagens dressurbetonede hoppe”.

Polka Perfection M er efter Secret (Sezuan/St. Moritz) som har hele fem medaljeaspiranter udtaget til KRAFFT Eliteskue. Polka Perfection M’s mor er Polka Fascination M, der er guldmedaljehoppe og har deltaget ved championatsfinaler som 4-, 5- og 6-års samt repræsenteret Dansk Varmblod ved UVM. Hun er ud af en præstationsstærk hoppestamme, hvor man bl.a. finder Dansk Varmblods første medaljetager ved UVM: Polka Hit Nexen som vandt sølv som 6-års i Verden tilbage i 2008.

Sanne Mathiasen er fra Dansk Varmblods nordligste region, og hun har avlet gennem flere år. Først ponyer, hvor en af dem var Cathrine Laudrup-Dufours EM-pony Moonlight. Tilbage i 2007 besluttede Sanne at opgradere sin avl af varmblodsheste og avlen til erhverv. Sanne og hendes man Ole driver et landbrug med svineavl i Himmerland, nær byen Suldrup. Hun har gennem årene avlet på tre hoppestammer – den ene stamhoppe fandt hun hos de dygtige avlere Elin Houe og Hans Jul Andersen, der er hendes naboer. Hun købte hoppeføllet Polka Sensation Nexen e. Sandro Hit, der altså er mormor til Dansk Hesteforsikrings Gladeste Hest i år. Polka Sensation Nexen er uddannet til S-dressur. 

Læs bl.a. artiklen: Sanne har sejret over skat i magasinet Ridehestens januar nummer 2021. 

 

Er du medlem af Dansk Varmblod?

Hvis ikke så se her, hvilket fordele du bl.a. kan få som medlem af foreningen. Dansk Hesteforsikring er hovedsponsor for Dansk Varmblod, og det giver følgende fordele: 

Medlemsfordel på foster/føl-forsikring
 Når du er medlem af Dansk Varmblod, har du en højere dækning på din foster/føl-forsikring. Foster/føl-forsikringen dækker med 25 % af hoppens forsikringssum dog maks. 12.500 kr. (ikke medlem 10.000 kr.), hvis hoppen kaster eller føllet dør. 

Medlemsfordel på føl-forsikring
 Som medlem af Dansk Varmblod får du en længere dækning på din Føl-forsikring. Føl-forsikringen gælder til hesten fylder 3 år (ikke medlem 2 år), hvorefter den automatisk overgår til en alm. Livsforsikring.

Medlemsfordel på sygeforsikring
 Som medlem af Dansk Varmblod dækker din hoppes Sygeforsikring også dit føl, indtil føllet er 30 dage gammel.

Læs mere om medlemsfordele i Dansk Varmblod HER


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram