I mange klimastalde er der installeret for lidt varme, understreger rådgivere fra Velas. Det kan blandt andet forklares med, at der skal mere varme til, end da mange af staldene blev bygget
Selvom det er kendt viden for mange svineproducenter, at der skal arbejdes med varmeforholdene i klimastalden, kniber det ifølge Peter Mark Nielsen, svinerådgiver i Velas, og Kristian Nielsen, afdelingschef og svinerådgiver i Velas, i mange stalde med at holde den rette temperatur, fordi der ofte ikke er installeret nok varme i staldene, og derfor kan den rette temperatur ikke opnås.
– Der kan også være flere årsager. Staldene bliver ældre år efter år. Isoleringen er ikke så god, som den var. Måske er ventilationsanlægget ikke indstillet korrekt. Det kan også være, at der er kommet utætheder ved vinduer, døre og lofter. Uanset hvad skal du have varmen i stalden op til den optimale temperatur, fortæller Kristian Nielsen.
Konsekvenserne ved ikke at have den optimale klimastyring i stalden kan nemlig være store – og koste dyrt.
– Grisene får lavere tilvækst, der skal bruges mere foder, grisene får ofte diarré, og dødeligheden er desuden større. Den gamle sang om, at varme er den billigste medicin, holder stadig, fortæller Peter Mark Nielsen.
– Hvis du holder alt andet stærkt omkring grisen, behøver den ikke medicin, supplerer Kristian Nielsen.
Det skal du gøre
Hvis du vil sikre dig, at temperaturen er korrekt i din klimastald, er rådgivernes bedste anbefaling, at du går en tur i klimastalden med et infrarødt termometer, så du ved, at alt er, som det skal være. Et infrarødt termometer er perfekt til måling af temperaturer på overflader, hvilket dermed også fortæller, om der er tørret ordentligt ud efter vask, og om gulvvarmen er tilstrækkelig ved indsættelse af grise.
Ved en fravænningsvægt på 5 kg anbefaler rådgiverne, at der varmes op til 27 grader i rumtemperatur og 32 grader under overdækning.
– Det skal kunne opnås hele året, og der skal opretholdes en minimumsventilation, som sikrer, at der ikke løber kondensvand ned ad vinduer og yderdøre, fortæller Kristian Nielsen.
Opnår du den optimale temperatur på henholdsvis 27 og 32 grader for 5 kg grise, er der ingen grund til at skrue mere op for klimastyringen.
– Mere varme end gør det ikke endnu bedre. Tilstrækkelig og optimal varme er nøglen, siger Kristian Nielsen.
Hvis ikke temperaturen er, som den skal være, er der en række ting, som du kan gøre.
– Det kan blandt andet betale sig at kigge på, om stierne er tørre, så der ikke skal bruges energi til fordampning af vand. Er der åbenlyse utætheder ved døre og vinduer, skal de også lukkes til, og så kan det ofte også være en god idé at efterse, om ventilationscomputeren er korrekt indstillet, siger Kristian Nielsen.
Herudover kan det være en god idé at kigge på, om fyret kan skrues op i temperatur.
– Et fald i fremløbstemperaturen på 10 grader halverer cirka varmeafgivelsen pr. meter ribberør. Tjek derfor fremløbstemperaturen. Er returtemperaturen mere end 25 grader lavere end fremløbstemperaturen, kan varmeafgivelsen øges ved, at du øger cirkulationspumpens ydelse, siger Kristian Nielsen.
Kan der ikke sættes ekstra varme op, bør du være særligt opmærksom på grisenes nærmiljø.
– Måske kan åbningen ved overdækningen mindskes, så den holder bedre på varmen. Det kan også være, at et kan hjælpe at sætte en plade for i den ene side af åbningen eller at afdække et evt. spaltegulv med en lukket og tæt plade, siger Kristian Nielsen.
| Supplerende varme Skal der laves supplerende varme, er der noget, du skal være opmærksom på: Elblæser er det nemmeste, men løsningen koster meget og dyrere energi, ligesom den påvirker nærmiljøet, da den blæser luft rundt, som let giver træk andre steder i stalden. Ekstra rør – glatte rør giver både strålingsvarme og konvektionsvarme. Varmeafgivelsen er ca. 1/3 af ydelsen fra ribberør pr. meter rør, ved brug af sorte rør. Hvis rørene er galvaniserede, falder varmeafgivelsen yderligere 35 procent. Ribberør giver konventionsvarme, dvs. de varmer luften op og giver en ensartet varme. Ribberør giver en høj varmeafgivelse pr. meter rør. De yder typisk ca. 350 W/m ved oliefyret kedel og 200 W/m ved varmepumper. Deltarør giver primært strålevarme, dvs. de virker som en grill og anbefales kun ved tilberedning af grillgrise og ikke i staldene. |
