Lars Løkke om tiden som statsminister: Det var tungt at skrive kondolencebreve til dræbte soldaters familier

Efter terrorangrebene 11. september 2001 gik USA i krig mod det afghanske Taleban-styre, og som allieret fulgte Danmark trop. I 2009 tiltrådte Lars Løkke som statsminister, og dermed overtog han ikke bare nøglerne til statsministeriet, men også en tung, tung byrde. For Danmark var i krig.

– Det har været noget af det tungeste. Der var en periode, hvor der var for mange af dem. De dræbte soldater. Hvor jeg synes, jeg skrev de der kondolencebreve tit. Jeg skrev dem i hånden, erindrer den forhenværende statsminister i den nye episode af podcasten Lund & Løkke.

– Hvor mange soldater døde der i Afghanistan?, spørger medvært Anders Lund Madsen.

– 43, svarer Lars Løkke prompte. Det tal kan han i søvne.

– Det er jo lige så mange, som amerikanerne har mistet. Altså proportionalt, siger Lars Løkke.

Humor i håbløsheden

Også Anders Lund Madsen har haft krigen i Afghanistan helt tæt inde på livet, da han i forbindelse med en tv-optagelse rejste til krigszonen og Camp Bastion i Helmand-provinsen for at optræde for de udsendte soldater.

– Vi kunne ikke gå udenfor, og vi kørte i sådan en bizar armeret container, der var sikret mod vejsidebomber, siger han og fortsætter:

– Vi lavede talkshow dernede fra inden jul. Det var ret svært at finde nogen, der gad at tage med. Det var ikke en populær krig. Men så sagde Joan Ørting: Det vil jeg gerne. Jeg elsker hende for det. Ubetinget.

– Havde I brug for en sexolog der? spørger Lars Løkke undrende.

– Det viste sig, at det faldt på et virkeligt tørt sted. Mange unge mænd, mange gode spørgsmål, svarer Anders Lund Madsen, som kun han kan slippe afsted med det i en ellers alvorlig samtale.

Sangeren Karen Rosenberg var en af de få kunstnere, der kunne lokkes med for at optræde for de danske soldater.

– Men hvad er det, der gør det? I Amerika og UK tror jeg, det ville være en æressag at synge for soldater, siger Lars Løkke.

– Ja, men det var det altså ikke. Det var eddermame heller ikke et populært projekt i Danmarks Radio. Det var heller ikke supernemt at finde folk, altså fotografer og så videre. Det var bare ikke en krig, der var elsket af nogen her.

– Men jeg synes jo bare, at uanset hvad man så mener om de politiske beslutninger, og hvad for en krig man har sendt nogle danske drenge og piger ud i, så må man ligesom have respekt for soldaterne, slutter Lars Løkke.

Hør hele podcasten her.