Kontakt os
Tilvækst på 500g og ensartede smågrise
Om DLG / Presse / Nyheder
4. september 2018

”Sindssygt vigtigt, at smågrisene får en god start”

Nørregaard Grise er med DLG’s nye smågrisefoderblandinger Startgris/Vækstgris nu oppe på en tilvækst på næsten 500 gram om dagen. Men grisenes ensartethed er endnu vigtigere for gårdejer Hans Christian Carstensen.

Se video med svineproducent Hans Christian Carstensen, der fortæller om smågrisefoderet StartGris/VækstGris fra DLG: 

 

Nørregaard Grise ved Gram i Sydjylland har 700 årssøer, 24.000 smågrise og har været DLG-kunde lige siden 2004. Her blev Hans Christian Carstensen selvstændig svineproducent, da han overtog en gård, der ikke havde grise, så svinestalden blev bygget fra bunden dengang. 

”Vi prøver hele tiden at benytte den nyeste viden og produkter her i svinestalden, så vores svinefoder er optimeret ud fra den nyeste viden. Derfor valgte vi også med det samme at overgå til DLG’s nye smågrisefoder StartGris/VækstGris i november 2017. Vi fodrer med vådfoder/valle, og vores sofoderblandinger er 100% optimeret ud fra den nyeste forskning inden for SFR med bl.a. flere fibre i foderet,” siger Hans Christian Carstensen.   

Langt mere ensartede grise
Tilvæksten hos smågrisene hos Nørregaard Grise er med de nye smågrisefoderblandinger nu oppe på næsten 500 gram om dagen. Det er en stigning på 50 gram tilvækst pr. dag siden november 2017, og det placerer bedriften i toppen af de mest effektive svineproduktioner i Danmark. Alligevel er tilvæksten ikke det primære for Hans Christian Carstensen.

”Det er virkelig en fornøjelse, at vi nu har et klart bedre flow i klimastalden med langt mere ensartede grise. Vi bruger mindre tid på at pille grise ud, der ikke kan følge med de andre. Dødeligheden er også klart faldet. Før manglede vi nogle gange plads, men nu synes jeg, har vi langt bedre plads – selvom vi i dag har langt flere grise end tidligere. Det er bare sindssygt vigtigt, at grisene får en god start,” siger han.

Læs også om svineproducent Anders Ørts - Smågrise og slagtesvin: ”Det er en fornøjelse at passe grise, når det går så godt.”

Fremragende foderautomater
Nørregaard Grise begyndte i august 2017 også at bruge DLG’s foderautomater, First Feeder, som grisene har taget rigtig godt imod.

”Foderautomaterne er virkelig en succes. Vi bruger PrimeFeed Crüsli i både farestald og klimastald, så smågrisene har allerede vænnet sig til smagen og strukturen af foderet. Vi har fuldt fokus på, at de får en rigtig god start. Derfor fodrer vi løs i automaterne, og de har også altid en foderkasse, hvor de kan spise alt det, de kan ad libitum før fravænning. På den måde vænner deres maver sig tidligt til foderet. Når de får en god start, bliver det hele bare meget nemmere senere,” siger Hans Christian Carstensen og fortsætter:

”Ved kun at bruge én type smågriseblanding, sparer vi også et foderskift. Arbejdsmæssigt er det derfor også blevet nemmere, og vi har simpelthen fået et bedre flow i stalden – og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at foderforbruget er lavere og dermed billigere. Alt i alt er vi meget tilfredse med de nye smågrisefoderblandinger.”

Menuen hos Nørregaard Grise
Hos Nørregaard Grise bruger de PrimeFeed Mini Crüsli i farestalden og i First Feeder foderautomaterne den første uge til de store smågrise. De mindste smågrise får Crüsli de første to uger. Fra ca. 7 kg får smågrisene Prime Star Piller til de vejer 12-13 kg, hvorefter de får StartGris/VækstGris til de er 30 kg. 
Om DLG StartGris/VækstGris
Tilvækst i toppen af den bedste fjerdedel i DK, jf. SEGES 
Mere homogene grise
Lavt foderforbrug jf. SEGES
Lav dødelighed jf. SEGES

Læs også artiklen med Hans Christian Carstensen:  Pattegriseliv – erfaringer fra en afprøvningsbesætning. 

Om Nørregaard Grise
Nørregaard Grise ved Gram i Sydjylland har 700 årssøer og 24.000 smågrise, som sælges ved 30 kg til Polen. Gården har 3-4 ansatte og 175 hektar med primært kartofler, men også korn og græsfrø. Gårdejer Hans Christian Carstensen har været DLG-kunde siden 2004. Han køber: 
PrimeFeed smågrisefoder
Smågrisefoderautomater First Feeder
Smågrisefoder StartGris/VækstGris 
Svinefoderet er optimeret ud fra SFR
Desinfektion og Stalosan
Diesel og olie